Print

2019: Madplan for uge 25

Godmorgen kære læsere – nye som gamle, velkommen til.

Nu er det tid til endnu en madplan og denne gang for uge 25. Madplanen er måske ikke det mest sunde eller mest varierende, men sandheden er bare, at der er mange, som ikke har råd til at leve dyrt, og derfor vil jeg gerne hjælpe jer på vej! For mad kan godt være skønt og billigt på samme tid! Jeg elsker at eksperimentere til jer, og denne uge er ikke anderledes! Det er så skønt at stå i køkkenet og kokkerere til jer. Vi er så småt ved at gå ind i de måneder, hvor jeg ikke er fan af den tunge mad, så jeg prøver så vidt muligt at snige lette og hurtige retter ind imellem også.

Jeg håber stadig, at I følger med, og stadig er vilde med arbejdet og madplanerne. Jeg prøver så vidt at variere madplanerne, så I ikke får det samme uge på uge, men er der nogle skarpe tilbud, så kan man godt ske at få det samme et par gange. Prisen er for mig vigtigst. Ellers er priserne typisk også slået i bund, så der er plads til at vælge nogle andre retter.

2019: Madplan for uge 25

Mandag

Fiskefrikadeller m. kartofler, smørsauce & grøntsager

Tirsdag

Brændende kærlighed

Onsdag

Thaisuppe m/ kylling og kokosmælk

Torsdag

2019: Ugens rugbrødsdag uge 25

Fredag

BBQ marineret kylling m/ stegte bønner og hjemmelavet tzatziki

Lørdag

Fyldte madpandekager i ovn uden æg

Søndag

Ugens restedag - alt godt fra ugen. s

Indkøbsliste til Rema 1000

Frugt og grønt

  • 2 kg. kartofler = 26 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Rød peber = 7,50 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.
  • Cherrytomater = 11 kr.
  • Porre = 4,25 kr.
  • Champignon 100 g. = 7 kr.

Brød

  • 2 x fuldkornsrugbrød = 11 kr.

Kølevarer og frost

  • 2 x smør = 25 kr.
  • 400 g. fiskefars = 20 kr. (Tilbud)
  • 2 x 450 g. kyllingebrystfilet = 40 kr. (Tilbud)
  • 500 g. hk. oksefars = 18 kr. (Tilbud)
  • Hamburgerryg = 9,95 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.
  • Fløde, OMA = 7,95 kr.
  • 2 x bacon i skiver = 17,90 kr.
  • Leverpostej = 9,95 kr.
  • Græsk yoghurt = 15,95 kr.
  • Bønner, frost = 10 kr. (Tilbud)
  • Grøntsagsblanding, frost = 8,95 kr.

Kolonial

  • 1 ds. hk. tomat = 3,95 kr.
  • Kokosmælk, 400 ml. = 8,95 kr.

Basislager

  • Fedtstof + olie
  • Salt + peber
  • Mayonnaise + ketchup
  • Paprika
  • Chiliflager
  • Løg + hvidløg
  • Mel
  • Bagepulver
  • Sukker
  • Citronsaft
  • Tomatpuré
  • Hønsebouillon
  • Brun farin
  • Rød karrypasta

 

Alt i alt blev det for ugen 295,75 kr. Jeg håber, at I nyder ugen. Det skal huskes at oksekødet først er på tilbud om torsdagen, så der skal man lige smutte ind forbi Rema1000 torsdag eller fredag. 

 

Husk at I altid kan følge med på min Facebookside samt Instagram.

Udover dette kan I lige nu forudbestille min allerførste kogebog Mad For Fattigrøve – en bog på budget.

Kærlig hilsen, Fie.

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    maibritt
    22. juni 2019 den 16:53

    hej fie. kommer madplan for uge 26?

    • Svar
      madforfattigroeve
      22. juni 2019 den 20:17

      Hejsa,

      Ja, det gør den! Den er undervejs og udgives snart 🙂
      Kh, Fie.

Skriv kommentar