Print

One pot pasta m. kylling, spinat og gulerødder

Der findes et hav af forskellige one-pot-pastaer, og vi er simpelthen gået i krig med at prøve en masse forskellige kombinationer. Jeg har et stort mål om at få flere grøntsager i mine børn, og det gør jeg simpelthen nemmest ved at servere dem med en god sauce og finsnittet grønt! Det går rent hjem hver gang – også selv hos min mand, som ikke er synderligt glad for spinat. Én af de gyldne fordele ved at lave det hele i én gryde er selvfølgelig, at det er super nemt at lave og tager ingen tid i en presset hverdag.

 

Inspiration til andre alt i én retter kan findes her: 

Alt i et fad: kylling i flødesauce m. kartofler og grøntsager 

One pot pasta m. cocktailpølser og lækre grøntsager


One pot pasta m. kylling, spinat og gulerødder

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 450 g. kyllingebrystfilet
  • 150 g. bacon i tern
  • 400 g. penne pasta
  • 200 ml. fløde, OMA
  • 6 frosne spinatkugler
  • 1 stort løg
  • 180 g. gulerødder
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 spsk. paprika
  • Salt + peber
  • 8 dl. grøntsagsbouillon
  • Fedtstof
  • Cheddar som topping

Fremgangsmåde

  1. Kyllingen skæres i små tern
  2. Gulerødderne skrælles og rives på rivejern
  3. Løget pilles og skæres i små tern
  4. Bacon steges i gryden (tages af når de er færdige)
  5. Kyllingen tilsættes gryden og steges i baconfedtet og paprika – tilsæt evt. mere fedtstof til stegningen
  6. Resten af ingredienserne tilsættes inkl. bacon og småsimrer i 12 minutters tid eller den ønskede konsistens for sauce er fundet. Sørg for at røre jævnligt, så det ikke brænder fast i bunden. Pastaen skal være kogte, så er retten færdig.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Top retten med revet cheddarost ved servering.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar