Print

Der ér en mening med galskaben.

Kære alle jer der læser med. ♥

Jeg har længe ville lave dette indlæg. Jeg tror, at jeg har rettet i opslaget 10 gange nu, fordi det bare er så vigtigt for mig at få sagt. Der ér en mening med galskaben. Lige pt. florerer der enormt meget “business og min egen reklame på bloggen, min Facebookside, min IG osv. Men meningen er simpelthen bare dét, at jeg er sprunget helt ud i livet som iværksætter. Det er en virkelig hård branche at være i – der er ufattelig mange om buddet som blogger  – herunder især medbloggere, hvilket jo derfor bestemte ikke gør det nemmere at være i. Men som menneske er man også nødt til at have en indtægt, for at kunne levere mad på bordet til sin familie – for at kunne have glæder i livet – ja faktisk for bare at kunne leve. Så derfor valgte jeg at få lavet mig en app, jeg valgte at få lavet mig en kogebog. For at jeg kunne gøre det jeg elsker, hver dag. 

Jeg er en af de få, som desværre ikke har fundet sig til rette med en uddannelse. Jeg har prøvet mange forskellige, jeg har taget flere grundforløb over flere år – prøvet mange brancher. Jeg er kæmpe fortaler for, at man får sig en uddannelse og kan bidrage til vores samfund og finde sin rette hylde, hvor man føler sig glad og tilpas hver dag på arbejdet efterfølgende. Jeg har bare ikke haft den “aha” følelse – det her er bare mig. Indtil for godt 2 måneders tid siden, hvor jeg valgte at tage springet hovedkulds ud i livet som selvstændig ved Mad For Fattigrøve. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan få mig en uddannelse, gerne indenfor madbranchen, skribentbranchen mv., men faktum er bare, at det er dét her, jeg gerne vil. Og jeg har lært, at hvis man virkelig ønsker noget, så skal man springe ud i det!

 Jeg ville elske at have en stabil indkomst – at kunne være sikker på alt – slippe bekymringerne en smule. Men jeg gør, hvad jeg elsker. Og derfor gør jeg det. Jeg var ikke tilpas andre steder, jeg havde ikke ro i sindet – og selvom min hverdag virker som alt andet end roligt i tiden, så nyder jeg hver dag. Jeg nyder, at jeg kan hente mine børn tidligt fra vuggestue og børnehave. At jeg kan disponere min tid selv. At jeg kan sove længe og sørge for at have nogle fantastiske morgener med mine børn inden arbejdet for alvor kalder.. Jeg elsker at kunne have fridage med børnene – ikke at stå til ansvar for en arbejdsgiver og få dårlig samvittighed over de mange sygedage der kan følge med, når man har et barn med svær allergi, astma og eksem.

Men jeg elsker min hverdag. Jeg laver mad ca. 6 timer i døgnet og arbejder administrativt ved computeren måske 4-5 timer. Det er en hård hverdag, men jeg elsker det. Alt fra det skriftlige til madlavningen – det hele er en del af rejsen, og det fungerer for mig. Men somme tider kobler jeg også af – trækker stikket og har en mig dag, hvor jeg skal lade op til endnu en ny dag fyldt med energi.

 

Men hvorfor vælger man at dedikere sit liv til sit eget lille projekt? At springe helt ud i det?

Jeg valgte at dedikere mit liv til det her projekt, fordi det giver mening for mig selv og for andre rundt omkring i landet. Jeg har selv prøvet at stå uden nogen særlig høj indkomst, hvor det kun var min mand, som havde SU (jeg var under 18 år og havde kun et fritidsarbejde). Vi valgte ret hurtigt at kaste os ud i lejlighedslivet og være uafhængige af vores forældre, hvilket jo selvfølgelig også betød, at pengene måtte disponeres godt – og derfra startede vores budgetliv, som vi stadig holder fast i den dag i dag.

Jeg ved, at tingene kan lade sig gøre, hvis man har de rette midler, den rette indstilling og den rigtige guide at gå ud fra. Og det vil jeg gerne viderebringe hver dag. Derfor er jeg også nødt til at have en indtægt, hvilket selvfølgelig er grunden til mit enorme engagement med

min app, min blog og min kogebog.

Jeg sidder hver dag i håbet om, at der sker noget godt.. at jeg får lavet nogle gode samarbejdsaftaler der gør, at jeg kan gøre endnu mere, end hvad jeg gør nu. At jeg kan give jer noget godt arbejde, lægge alt min tid i at hjælpe andre mennesker. For sådan giver jeg min del af kagen videre.

Jeg har i dag fx været på roadtrip med Tina, min grafiker og samarbejdspartner på kogebogen. Vi tog hen til diverse skoler, forretninger, kommune mv, for at viderebringe min idé, min bog – mit engagement og hver et sted blev vi mødt med en kæmpe gejst og positivitet. Jeg VIL frem i verden – jeg VIL gøre en indsats og det SKAL fungere.

Så jeg er ked af, hvis I pludselig kan tænke, at tingene bliver en anelse upersonlige og at marketing kan fylde meget på min blog. Mit mål er at bloggen er personlig og at man føler, at man kender mig – bare en smule. Men det her er også min levevej – og jeg håber at jeg kan finde en middelvej, så I bliver hængende lidt endnu. Jeg prøver hver dag at få noget godt ud til jer – og jeg synes, at det lykkedes ganske godt hen af vejen. Jeg havde ikke troet, at jeg 2 år efter at jeg startede mit lille projekt skulle udgive så mange opskrifter, en app, madplaner og ej heller at forglemme – en kogebog. Men sådan blev det! Jeg fik en passion for mad, og i dag har jeg valgt at satse fuldt ud på min passion. Jeg er sprunget helt ud i drømmen om iværksætter – om Mad For Fattigrøve. Og jeg håber, at det kan vare ved meget lang tid endnu.

Så der ér en mening med galskaben. Også selvom det fylder meget lige nu.

 

Kærlige hilsner, Fie.

 

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar