Print

Paneret fiskefilet m/ kogte kartofler, persillesovs og ærter

Billedet siger det hele – det er en skøn ret. En enkelt ret. En af favoritterne. Persillesovs kan gå til alt næsten – og herhjemme er det endnu bedre, da vi selv dyrker vores egne krydderurter. Det kan godt være dyrt, hvis man skal til at investere 7 kr. hver gang man vil have smag i sovsen. Men det er en hurtig og billig ret, som bliver nydt af hele familien. Børnene tager for sig og spiser gerne 2 portioner – de elsker fisk.


Paneret fiskefilet m/ kogte kartofler, persillesovs og ærter

Tidsforbrug: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

Fiskefilet: 

  • 1 ps. fiskefileter (5-6 stk.)
  • Fedtstof

 

Kartofler: 

  • 1 kg. kartofler
  • Vand + salt

 

Persillesovs: 

  • 5 dl. mælk
  • 1 bundt frisk persille
  • Salt + peber
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. mel
  • 2,5 spsk. margarine

 

Tilbehør:

  • Frosne ærter

Fremgangsmåde

  1. Kartoflerne skrælles, skæres i halve og koges i letsaltet vand til de er møre
  2. Fiskefileterne steges på panden i fedtstof
  3. Persillesovs: Start med at hakke persillen fint med en kniv. Smelt derefter fedtstof i en gryde, tilsæt mel og rør godt rundt til en smørbolle. Tilsæt derefter mælk og rør klumperne ud. Tilsæt citronsaft og persille – smag til med salt og peber.
  4. Ærterne koges i et par minutter og serveres til resten af retten.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar