Print

Abehjerne med et sundere tvist

Til aftensmad i dag valgte jeg, at vi skulle have noget nemt, noget billigt og noget, som dertil også var lækkert – men også i den sundere klasse. Abehjerne er som sådan ikke kendt for at være sund pga. den store mængde fløde OG de manglende grøntsager. Så jeg tænkte, at jeg ville lave min helt egen version, som var en anelse mere fyldig end den normale. Jeg har nemlig valgt at putte en masse lækre grøntsager i, så det fylder godt i maven og man bliver helt mæt og kan spise med lettere god samvittighed.


Abehjerne med et sundere tvist

Tidsforbrug: 45 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 400 g. pasta
  • 250 ml. madlavningsfløde, OMA 4%
  • 2,5 dl. cremefraiche
  • 1 pk. skinke i strimler, 175 gram
  • 1 pk. bacon i skiver, 150 gram
  • 300 gram broccoli
  • 75 gram frisk spinat el. 3 kugler fra frost
  • 1 porre
  • 1 pk. revet ost
  • 1 hønsebouillon
  • Vand
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Ovnen varmes til 200 grader varmluft
  2. Pasta, hønsebouillon oog broccoli koges i letsaltet vand al dente (ikke helt kogt færdig)
  3. Spinaten skylles (hvis frisk) og skæres i små stykker
  4. Porre skæres i små stykker
  5. Bacon steges sprødt på en pande
  6. Spinat, porre, 1/4 af skinke og 1/4 af osten puttes i bunden af fadet
  7. Gryden med pasta drænes for vand
  8. Derefter tilsættes pasta, broccoli, bacon og resten af skinken til fadet
  9. Fløde og cremefraiche piskes sammen og hældes udover maden i fadet – rør det hele godt rundt så blanding med fløde og cremefraiche så retten bliver cremet
  10. Retten toppes med resten af osten og sættes i ovnen til osten er sprød og gylden. (ca 15 min.)

Relaterede indlæg

12 Kommentarer

  • Svar
    Marie
    28. april 2019 den 0:07

    Kan man bruge noget andet end skinke ☺️

    • Svar
      madforfattigroeve
      29. april 2019 den 8:59

      Hejsa,
      Ja, du kan også bruge kyllingetern, det smager også fantastisk deri. 🙂

  • Svar
    Kristine
    5. maj 2019 den 8:01

    Pastaen, er den vejet af tørt eller efter den er kogt?

    • Svar
      Birthe Schmidtke
      8. maj 2019 den 18:15

      Spinaten kan erstattes med groftrevede gulerødder.
      Det smager fantastisk. Retten kan varmt anbefales
      Hilsen Birthe Schmidtke

  • Svar
    Kathrine
    5. maj 2019 den 16:03

    Hej, jeg forstår ikke helt hvor længe ‘abehjerne’ skal have i ovnen? Der står godt nok tidsforbrug 45 min, men det læser jeg som er inkl. forberedelse af tingene?

  • Svar
    M
    14. maj 2019 den 18:48

    Fin og hurtig ret. Tak for opskriften.

  • Svar
    Michelle
    7. august 2019 den 10:21

    Jeg kan ikke helt gennemskue om pastaen skal koges med broccoli og bullion eller hvordan det skal laves?

    • Svar
      madforfattigroeve
      9. august 2019 den 21:11

      Jo, det er helt korrekt. Det skal koges sammen 🙂

  • Svar
    Marlene
    29. september 2019 den 23:37

    Kan ikke lige helt gennemskue det med skinke og baconen, ift mængde. Er det 1/4 af fx 150 kr bacon eller?

    • Svar
      Michael
      4. oktober 2019 den 12:37

      Se punkt 6 og 8 🙂

      Eller helt krakilsk:
      ca. 40-45 gram skinke
      ca. 35-40 gram bacon
      – i punkt 6.

      Resten i punkt 8.

      • Svar
        Marlene
        27. oktober 2019 den 22:37

        Gør mig stadig ikke klogere, da det er single madplanen jeg kigger på. Der står 1/4 pakke skinke, 175 g. Så tænker det jeg skal bruge er 1/4 af 175 g til hele retten, og ikke 175 g, da det lyder af meget til en petson og ligeledes med 150 g bacon til en person.

  • Svar
    Camilla
    24. februar 2020 den 11:14

    Kan jeg forberede maden nu, også lade den stå i evt køleskabet til i aften når den skal i ovnen?

Skriv kommentar