Print

2019: Madplan for uge 14

Godmorgen kære læsere. Så er det igen tid til endnu en ugeplan til familien – denne gang for uge 14. Jeg håber stadig, at I følger med, og stadig er vilde med arbejdet og madplanerne. Jeg prøver så vidt at variere madplanerne, så I ikke får det samme uge på uge, men er der nogle skarpe tilbud, så kan man godt ske at få det samme et par gange. Prisen er for mig vigtigst. Ellers er priserne typisk også slået i bund, så der er plads til at vælge nogle andre retter.

I får her på siden nogle madplaner, som er budgetvenlige! Jeg har her lavet en ultra billig madplan, som måske ikke er det mest sunde eller mest varierende, men sandheden er bare, at der er mange, som ikke har råd til at leve dyrt, og derfor vil jeg gerne hjælpe jer på vej! For mad kan godt være skønt og billigt på samme tid! Jeg elsker at eksperimentere til jer, og denne uge er ikke anderledes! Det er så skønt at stå i køkkenet og kokkerere til jer.

Husk at læse indlægget om, hvordan man følger madplanen. Det er vigtigt I læser det, inden I begiver jer i krig med ugen. Der handles altid i Rema 1000. Resterne fra dagenes menuer kan med fordel fryses ned, så de er friske til restedagen.

2019: Madplan for uge 14

Mandag

Den lækreste (og nemmeste) svamperisotto

Tirsdag

Den nemmeste millionbøf

Onsdag

Paprikagryde m. kylling og ris

Torsdag

2019: Ugens rugbrødsdag uge 14

Fredag

Fyldte peberfrugter m. bønnefritter

Lørdag

Lækker kylling i stegeso m. kogte kartofler, gulerødder & brun sovs

Søndag

Ugens restedag - alt godt fra ugen.

Indkøbsliste til Rema 1000

Frugt og grønt

  • 250 g. champignon i bakke = 10 kr.
  • 100 g. champignon i skiver = 7 kr.
  • Aubergine = 8 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.
  • 2 kg. øko. kartofler = 20 kr.
  • 1 porre = 4 kr.
  • Persille = 7 kr.
  • Pebermix = 14 kr. (Tilbud)
  • 1 peberfrugt = 7 kr.

Brød

  • 2 x fuldkornsrugbrød = 11 kr.

Kølevarer og frost

  • Revet parmesanost = 11,95 kr.
  • Revet cheddarost = 11,95 kr.
  • 2 x 500 g. hk. oksefars = 45,90 kr.
  • 1 fersk kylling, 1350 g. = 30 kr. (Tilbud)
  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,50 kr.
  • OMA = 7,95 kr.
  • Smør = 12,50 kr.
  • Garli flødeost = 5 kr. (Tilbud)
  • "Den lette" hvidløgsspegepølse = 10 kr. (Tilbud)
  • Mælk = 7,95 kr.
  • Frosne bønner, 10,50 kr.

Kolonial

  • Grødris = 10 kr.
  • Pasta = 4,50 kr.
  • Ris = 4,50 kr.
  • 1 ds. hk. tomat = 3,95 kr.

Basislager

  • Oksebouillon
  • Grøntsagsbouillon
  • Hønsebouillon
  • Salt + peber
  • Hvidløg + løg
  • Kulør
  • Mel
  • Karry
  • Paprika
  • Olie + margarine
  • Tomatpuré
  • Agurkesalat

Alt i alt blev det for ugen 298,15 kr. Jeg håber, at I nyder ugen. 🙂 

 

Husk at I altid kan følge med på min Facebookside.

Gratis glæder, ja tak! Vil I læse mere om hvordan man på sine dagligevarerindløb kan optjene point, der kan omdannes til supergavekort helt gratis? Vi har optjent 600 kr. til Jesperhus Feriepark, så der er lidt at hente! Læs med i linket her. Det er skide smart, det er bare at komme i gang. 🙂

 

Kærlige madhilsner, Fie. 

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Majbrit
    8. april 2019 den 16:05

    Blot til info, så er chili con carne brevene ikke i Rema mere..

    • Svar
      madforfattigroeve
      10. april 2019 den 9:59

      Det er ikke et brev, det er en frostblanding 🙂

Skriv kommentar