Print

Grove madmuffins m. skinke, ost og grøntsager

Jeg elsker at bage, og jeg elsker at lave ting til madpakken. Derfor er disse lækre madmuffins så fantastiske. Vi herhjemme er vilde med snacks i alle former, men når man har fået børn er det blevet vigtigt at disse snacks også er forholdsvis sunde. De er rigtig gode til at have med i madpakkerne, til en eftermiddagssnack eller snup et par stykker som supplement til aftensmaden.


Grove madmuffins m. skinke, ost og grøntsager

Tidsforbrug: 30 min.

Antal: 26 stk.

Ingredienser

  • 3 dl mælk
  • 140 gram revet ost
  • 1 æg
  • 120 gram skinkestrimler eller tern
  • 6 små broccoliblomster
  • 2 gulerødder
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 300 gram fuldkornshvedemel
  • 200 gram hvedemel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 dl flydende margarine

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 240 grader alm. ovn over/under
  2. Rør de 2 mel sammen
  3. Skær broccoli og gulerødder i små stykker og blend dem
  4. Tilsæt grøntsagerne og det smeltede margarine til blandingen med melet
  5. TIlsæt æg, mælk, skinke, ost, salt og peber.
  6. Fyld muffinsformene op – det hæver ikke særlig meget i ovnen, så du kan fylde dem godt op.
  7. Giv dem 15-16 minutter i ovnen.

Relaterede indlæg

6 Kommentarer

  • Svar
    3 lækre madpakke idéer | madforfattigroeve
    26. april 2017 den 13:43

    […] Grove madmuffins […]

  • Svar
    Camilla
    24. september 2017 den 10:14

    De madmuffins ser lækker ud ☺️ Kan man fryse dem ned også ?

    • Svar
      Madforfattigrøve
      24. september 2017 den 21:19

      Hej Camilla,

      Det kan du tro man kan! Og varmer man dem op i ovnen når de er frossen, så smager de lige så godt bagefter, som nybagte 🙂

  • Svar
    Camilla
    31. januar 2018 den 12:49

    Fedt ?? så må jeg i gang ???

  • Svar
    Majken
    26. februar 2019 den 18:00

    Hej Camilla 🙂
    Jeg går ud fra bagepulveret skal i når de sidste ingredienser tilføjes, du har bare ikke lige fået det med 😉 laver dem nu og glæder mig til resultatet 🙂 tak for alle dine skønne opskrifter 🙂

  • Svar
    Louise
    3. marts 2019 den 15:44

    Kan man ikke bare rive gulerødder og hakke broccolien fint i stedet for at blende det?

Skriv kommentar