Print

Madplan uden stivelse #1

Godaften kære følgere. Jeg tager en udfordring op, og håber, at I vil være med – og husker, at det ikke er min spidskompetence (jeg er ikke uddannet kostvejleder)! Jeg har her lavet en madplan uden stivelse.. Eller – uden et HØJT indhold af stivelse. Sådan noget som tomater indeholder fx også minimalt med stivelse, men det beregnes altså ikke med – jeg tænker at det bliver uden de populære former som ris, pasta, kartofler, mel, brød osv. Men jeg har en fin liste, der bliver kørt efter i forhold til stivelse i maden, så mon ikke det går alligevel.

Madplanerne kommer til at indholde en restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Der kunne også tænkes at blive eksperimenteret med supper, da det er en god ret uden stivelse, og det kan laves i så mange forskellige variationer – samt selvfølgelig er billig.

Der vil vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. 🙂 Jeg håber også, at I siger til – ligesom den vegetariske – hvis det er helt galt, og det bestemt ikke er rigtigt. Så smiler jeg lidt af det og ændrer! Det skal selvfølgelig være rigtigt.

Madplan uden stivelse #1

Mandag

Tun salat

Tirsdag

Kylling i karry m. kokosmælk & blomkålsris

Onsdag

Fyldte peberfrugter m. bønnefritter

Torsdag

Chef salad

Fredag

Big Mac roulade aka. Burgerroulade

Lørdag

Hvidkålsgryde m. oksekød og grøntsager

Søndag

Ugens restedag - alt godt fra ugen.

Indkøbsliste til Rema 1000

Frugt og grønt

  • 75 g. spinat, frisk = 11 kr.
  • 2 x iceberg = 20 kr.
  • 2 x agurk = 12 kr.
  • 2 tomater = 4 kr.
  • 5 x rød peberfrugt = 37,50 kr.
  • 100 g. champignon i skiver = 6 kr.
  • 2 ps. gulerødder = 14 kr.
  • Hvidkål, vej selv = 12 kr.
  • 1 squash = 6 kr.
  • Blomkål = 12 kr.

Kølevarer og frost

  • 1 bakke æg = 23,50 kr.
  • Tykmælk = 9,95 kr.
  • 2 x revet cheddar = 23,90 kr.
  • 3 x 500 g. hk. oksefars = 68,85 kr.
  • 2 x 450 g. kyllingebrystfilet = 53,90 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.
  • Grønne bønner = 10,50 kr.
  • Ærter = 10,95 kr.

Kolonial

  • 1 ds. hk. tomat = 3,95 kr.
  • 2 ds. tun = 17,90 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Kokosmælk = 8,95 kr.

Basislager

  • Løg + hvidløg
  • Dressing
  • Fedtstof
  • Olie
  • Salt + peber
  • Oregano
  • Karry
  • Paprika
  • Okse + grøntsagsbouillon

Alt i alt for denne uge blev det 379,10 kr.

Ugen er altså en smule dyrere end de normale, lige omkring 80 kr., men til gengæld er det altså heller ikke prisen, som er i fokus her – men stivelsesfrie retter. Jeg håber, at denne kunne bruges! 🙂

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar