Print

Et glædelig flyttekaos!

Jeg klapper i mine små hænder! Det er ENDLIG lykkedes os at finde det helt perfekte hus for vores lille familie. Lejekontrakten er underskrevet – opsigelsen af lejligheden er sket! Lidt mere akut end vi havde regnet med. Vi har egentlig sparet op længe, og håbet og bedt til, at der kom noget i vores prisklasse, som havde de ting vi ønskede. Vi ville ikke bare flytte, for at flytte. Men pludselig skulle det gå stærkt. Som I ved, så har vi en søn, der er ramt af både astma, eksem og allergier. Og dette gør bare, at det er skide upraktisk at bo i lejlighed, hvor man har fælles vaskeri og ingen muligheder for at få egen vaskemaskine i lejligheden!

Denne kombination gør, at vores kære lille Liam reagerer på alt. Hans allergier bliver forstærket, hans hud kan ikke komme i bund og hans vejrtrækning virker aldrig til at være normal – han raller ufattelig meget. Og selvom vi prøver at få andre til at dosere den korrekte mængde i maskinerne, så hænder det ofte, at der lægger rester af skyllemiddel og vaskemiddel i maskinerne der gør, at de bliver blandet. Det er VIRKELIG svært at lade det være parfumerfrit, når man ikke er herre over andres midler. Derudover trækker det meget i lejligheden pga. alt for gamle døre og vinduer (og ikke noget der kan ordnes med tykkere lister), det er som det er, og sådan bliver det ved med at være. Men det er bare ikke godt nok for nogen i lejligheden. Temperaturen svinger ufattelig meget, og det giver bare ikke noget glæde for hverken store som små.

Men så kom huset. Vi fik modet til at ringe på det! Vi havde ellers aldrig troet, at det kunne blive vores! Sådan et nybyggeri fra 2013, det måtte ellers være attraktivt, og det var det også. Men vi var hurtige og andre havde (heldigt for os), aflyst flere kig på huset – så vi var de første OG eneste der så på det! Ja tak! Jeg får mit lækre dejlige køkkenalrum, hvor jeg har mulighed for at være i køkkenet OG kan se børnene hele tiden. Det er rigtig praktisk, når det er mig der er hjemme med børnene i hverdagene (Mikkel arbejder ofte sent og de tidlige dage først hjemme 18.15). Derudover er det så lyst i huset, HURRA for lækre billeder!  Det er svært at få nogle gode billeder af maden hvor vi bor nu, fordi der altid er mørkt. Vi bor i en hjørnelejlighed, så der er bare ikke meget lys at gøre med.

Men udover det lækre køkkenalrum, så får vi det vigtigste for min lille familie – nemlig en dejlig have. Nu skal vi ikke længere ned på en plæne, vi skal bare UD i haven og lege. Ej det bliver altså hyggeligt til sommer med grillen tændt (så kommer der mange grill retter!), og bare se børnene tumle rundt i haven mens mor laver mad og holder øje. Jeg glæder mig! Måske vi kan håbe på lidt sne nu, så vi kan lave snemænd i VORES have!

Jeg kan ikke forstå det. Efter 3 år i lejlighed og nu rykker vi i hus. Det bliver så skønt. Intet mindre.

Vi glæder os og flytter ind allerede i næste uge. Så hvis jeg er lidt langsom til at svare i disse dage – eller ikke er SÅ aktiv som jeg plejer, så er det fordi vi står i et GLÆDELIGT flyttekaos. For hver ting der er pakket, jo tættere er vi på at flytte ind i vores kommende hjem. Det her, det bliver bare så godt.

Tak fordi du ville læse med! Og hep lige for en god flytning. Men selvom vi glæder os, så bliver det lidt sørgmodigt. Det var jo her jeg fødte min lille Liam – og nu rykker vi. Ja, der skal altså somme tider ske forandringer, og det må siges, at der gør det nu. Heldigvis er der ingen der skal skifte arbejder eller institutioner – det er kun 4 km. væk. 😛 

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Teresa
    24. januar 2019 den 11:02

    Tillykke med huskøbet! 🙂

  • Svar
    Trine
    24. januar 2019 den 13:51

    Tillykke med det! Hvor dejligt for jer – det må være skønt at kunne tage hensyn til allergierne, og dejligt lyst ser det ud til at være 🙂

  • Svar
    Anni
    25. januar 2019 den 23:37

    Det under jeg jer så meget – det er bare så dejligt. Nyd at i har jord – og dyrk jeres egne grøntsager økologisk – det gør vi og det er vildt hyggeligt. Det skal planlægges nu.Du bliver så glad for det og det behøber ikke tage meget tid.
    – og det er billigt!
    God vind
    kh
    Anni

  • Svar
    Charlotte Bruun Mikkelsen
    17. februar 2019 den 20:39

    Hej Fie 😊
    Hvor er det dejligt for dig og din familie at i nu har mulighed for at flytte. I bliver rigtig meget glad for at få have og alt det der følger med. Det er rigtig hyggelig at følge dig, du har gjort det godt.
    Mange knus Charlotte 😊

Skriv kommentar