Print

One pot pasta m. kylling, spinat og gulerødder.

Der findes et hav af forskellige one-pot-pastaer, og vi er simpelthen gået i krig med at prøve en masse forskellige kombinationer. Jeg har et stort mål om at få flere grøntsager i mine børn, og det gør jeg simpelthen nemmest ved at servere dem med en god sauce og finsnittet grønt! Det går rent hjem hver gang. Én af de gyldne fordele ved at lave det hele i én gryde er selvfølgelig, at det er super nemt at lave og tager ingen tid i en presset hverdag.

 

Inspiration til andre alt i én retter kan findes her: 

Alt i et fad: kylling i flødesauce m. kartofler og grøntsager 

One pot pasta m. cocktailpølser og lækre grøntsager


One pot pasta m. kylling, spinat og gulerødder.

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 380 g. kyllingebrystfilet
  • 150 g. bacon i tern
  • 400 g. penne pasta
  • 2 dl. fløde, OMA
  • 7 frosne spinatkugler
  • 1 stort løg
  • 3 gulerødder
  • 2 tsk. tørret basillikum
  • 2 tsk. tørret oregano
  • Salt + peber
  • 8 dl. grøntsagsbouillon
  • Fedtstof

Fremgangsmåde

  1. Kyllingen skæres i små tern
  2. Gulerødderne skrælles og rives på rivejern
  3. Løget pilles og skæres i små tern
  4. Bacon steges i gryden (tages af når de er færdige)
  5. Kyllingen tilsættes gryden og steges i baconfedtet, tilsæt evt. mere fedtstof til stegningen
  6. Resten af ingredienserne tilsættes og småsimrer i 12 minutters tid eller den ønskede konsistens for sauce er fundet. Sørg for at røre jævnligt, så det ikke brænder fast i bunden. Pastaen skal selvfølgelig være kogte.
  7. Smag til med salt og peber.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar