Print

3. december: Lækre havregrynskugler (ca. 35 stk.)

Der findes simpelthen ikke noget jul herhjemme, medmindre der bliver lavet en ordentlig omgang havregrynskugler. Jeg laver dem ikke én eneste gang i løbet af året, da det skal være helt specielt, når vi når julen. Vi elsker dem herhjemme, og får næsten spist inden de overhovedet er færdige, hehe! Ej, spas til side – de er bare hammer gode og børnevenlige. Det er fantastisk at det også er en aktivitet ungerne kan være med til. Hele familien er gerne samlet om det, det er bare hyggeligere! Den er ikke ligefrem sund, men det behøver julemåneden bestemt heller ikke at være herhjemme 🙂


3. december: Lækre havregrynskugler (ca. 35 stk.)

Tidsforbrug: 30-40 min.

Antal: ca. 35 stk.

Ingredienser

  • 225 g. havregryn
  • 130 g. smør
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. sukker
  • 2 spsk vand
  • 3 spsk. kakaopulver
  • Kokosmel – drys

Fremgangsmåde

  1. Alle de tørre ingredienser hældes i en skål
  2. Smør fordeles i små klumper i skålen og røres godt sammen til en masse (brug gerne fingrene til at røre det sammen)
  3. Tilsæt vand til sidst og rør sammen.
  4. Tril kuglerne og vend det i det ønskede drys. Vi er vilde med kokosmel.
  5. Server og gem gerne resterne (hvis der er flere) i en lufttæt beholder. Så holder de sig gerne en uges tid.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar