Print

Pasta med kødsovs og salat

En dejlig nem opskrift til den travle hverdag. Jeg er fra en familie, hvor vi elsker kødsovs med svinekød, måske fordi det altid har været billigst? Under alle omstændigheder, så kan retten selvfølgelig laves både med svinekød og oksekød, men den her lækre version, den er med svinekød – og lige fra min barndom! Den er fantastisk uden lige, og giver en dejlig smag. Den tager under 30 min. at lave, så det er lige retten man haster med at lave, når børnene er trætte i den sene ulvetime – og den kender vi alt for godt! Den er også super nem for singlerne at lave, da det oftest er mere attraktiv med retter, der ikke tager alverdens tid, når man er alene.


Pasta med kødsovs og salat

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

Kødsovs

  • 500 g. svinekød
  • 250 g. champignon i skiver
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 2 ds.. hakkede tomater
  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • Salt + peber
  • 6 dl. vand
  • Oregano
  • Fedtstof
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • Mel + vand

 

Pasta: 

  • 500 g. pasta
  • Salt + vand

 

Salat: 

  • Iceberg
  • Rød peber
  • Majs
  • Agurk

Fremgangsmåde

  • Løg og hvidløg pilles og snittes fint
  • Pastaen koges i letsaltet vand efter anvisningen på emballagen
  • Kødet brunes i en gryde med fedtstof i – når kødet næsten er brunet af tilsættes  løg og hvidløg – svits kort
  • Champignonerne skylles og skæres i skiver samt tilsættes sammen med hakkede tomater, vand og grøntsagsbouillon.
  • Smag til med fløde, salt, peber og oregano. Evt. meljævning hvis saucen er for tynd.
  • Salaten skylles og skæres efter eget ønske.
  • Kødsovsen serveres til den kogte pasta samt snittet salat.

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Sandra
    4. december 2018 den 12:05

    Kan det passe man skal bruge svinekød og ikke oksekød?

    • Svar
      madforfattigroeve
      4. december 2018 den 21:40

      Ja 🙂 det er korrekt 🙂 det smager hammer godt 🙂

  • Svar
    Ida
    5. december 2018 den 17:09

    Jeg puttede 600 ml vand i og 2 ds hakkede tomater og den er helt vandig 🤔😓

    • Svar
      madforfattigroeve
      5. december 2018 den 20:58

      Så skal den blot blandes op med meljævning og krydderier 🙂 Vores er også vandet til at starte med, men den skal have meljævning 🙂

Skriv kommentar