
Når det skal gå hurtigt til aftensmad, så forbereder jeg som oftest maden inden børnene kommer hjem. Én af favoritterne når der skal forberedes mad er koteletter i folie. Det er nemlig nemt at smide på køl efter de er samlet, og så bare smide i ovnen, når det skal laves. Vi varierer med tilbehøret, men vi kan nu godt lide denne kombination med ris, sauce og grønt.
Koteletter i folie m. ris, sauce og ovnstegte rodfrugter
Tidsforbrug: 40-45 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn.
Ingredienser
- 500 g. koteletter (4-5 stk.)
- 4 ps. ris
- 450 g. øko rodfrugter, frost
- Mælk
- 1 rød peber
- 1 tomat el. 3-4 cherrytomater
Basislager:
- Kulør
- Fedtstof
- Løg
- Hønsebouillon
- Salt + peber
- 2 tsk. paprika
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 g. varmluft
- Rodfrugterne hældes i et ildfast fad og sættes ind i ovnen for 35-40 min.
- Koteletterne bankes med en kødhammer og krydret med salt og peber
- Koteletterne steges let på panden i fedtstof og puttes derefter over på folie
- Løg, tomat og rød peber skæres i små tern og lægges ovenpå koteletten i folien og sættes derefter i ovnen i 20-25 min.
- Risene koges i letsaltet vand efter anvisning på emballagen
- Sovs: smelt fedtstof i gryden, tilsæt paprika og svits det af. Tilsæt mel og rør godt rundt. Hæld derefter vand og mælk i og rør godt rundt til den ønskede konsistens. Tilsæt bouillon og kulør. Smag til med salt og peber.
- Server.
2 Kommentarer
Louise
12. oktober 2018 den 9:21Folie er det sølvpapirs-pakker eller folie bakker?
madforfattigroeve
14. oktober 2018 den 19:59Det er sølvpapir omkring koteletten 🙂