Print

Fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler og ærter

Her den anden dag valgte min kære mand, at jeg skulle lave en ret efter hans ønske! Når det sker, så ved jeg godt, hvad der skal handles ind til. Nemlig fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler og ærter. Det var nu altså et godt valg, der hittede i hele familien. Faktisk endte børnene med at spise mere end forældrene, så det på siges, at der blev gået godt til den. Fars hakkedrenge er ikke bare normale hakkebøffer – de er nemlig fyldte med løg, bacon, salt og peber. Det gør dem super lækre og giver en dejlig smag af bacon, men stadig ikke overdøvende.


Fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler og ærter

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 1 person

Ingredienser

  • 125 g. hk. oksekød
  • 1/4 pk. bacon i skiver
  • 250 g. kartofler
  • Mælk
  • Bearnaisesauce, pulver
  • Ærter, passet til 1 pers.

 

Basislager: 

  • 1/2 løg
  • Salt + peber
  • Fedtstof

Fremgangsmåde

  1. Bacon steges let på en pande og tages derefter af til afdrypning
  2. Løget skæres i små fine tern
  3. Farsen røres rundt med baconstykkerne, løg. salt og peber og formes til 4 store bøffer (hvis single, så 1 bøf).
  4. Bøfferne steges på panden i baconfedtet (evt. mere fedtstof) indtil de er gennemstegte
  5. Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges i letsaltet vand til de er møre
  6. Fedtstof varmes i en gryde og pulveret tilsættes, rør godt rundt. Tilsæt derefter mælk efter anvisning på emballagen og rør godt rundt under opkog til saucen har en tykkere konsistens.
  7. Ærterne koges i 5 min.
  8. Hæld vandet fra kartoflerne og vend bearnaisesaucen og server med fars hakkedrenge og ærter.

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Jonas
    2. januar 2019 den 22:27

    DET skal jeg prøve at lave☺
    Er det bacon i tern du har brugt? Eller i skiver? Hvis skiver, så er de vel skåret i mindre stykker eller?

Skriv kommentar