Print

Svampet banankage uden æg og nødder

Når vuggestuen beder om opskrift på banankage der er Liamvenlig (uden æg, soya, sesam og nødder), så går vi da bare i køkkenet – kagen var mere end godkendt af Liam, heldigvis! Det er jo den lille tosse der skal spise det. Men kagen er virkelig god! Trods den ikke har æg i sig, så er den fantastisk svampet og blød. Bananerne gør virkelig meget i kagen.

Nu afleveret lækker kage til deres fryser, og den søde køkkendame er formegentlig gået i gang med endnu mere bagning – kun til Liam musen. Vi eeeelsker simpelthen den betænksomme institution! Selvom vi betaler for madordning, så klarer de bare alting med et smil og aldrig nogensinde har jeg hørt noget brok over alle de allergier.

Kagen kan selvfølgelig dekoreres så fint med diverse glasur! En af vores favoritter er smeltet smør, kaffe og flormelis blandet sammen. Det er bare mums. Kagen er lavet i en 1,1 liter allubakke. Kagen kan nærmest altid laves, så længe man har bananer hjemme, da alle de andre ingredienser er fra basislager, og er noget man ofte har hjemme. I hvert fald hvis man følger mine madplaner.


Svampet banankage uden æg og nødder

Tidsforbrug: 45-50 min.

Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 3 bananer
  • 4 dl. mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g. / 1 dl. sukker
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • ca. 2 dl. koldt vand
  • 100 g. margarine / 1 dl. olie
  • ½ spsk. citron
  • 1 tsk. kardemomme
  • En knivspids salt

Fremgangsmåde

  • Margarinen smeltes og stilles på køl 5 minutters tid
  • Imens margarinen køles af, skrælles og moses alle bananerne
  • Alle ingredienser blandes sammen – der kan evt. tilsættes en smule mere vand, hvis man synes, at dejen er for tyk.
  • Hæld over i en allubakke (1,1 liter) og giv kagen 30-35 min. i ovnen ved 180 grader. Skru evt. op til 200 grader de sidste minutter, hvis du gerne vil have, at kagen får mere farve. Sørg selvfølgelig for regelmæssig at tjekke til kagen – kan du stikke en kniv ned i kagen og der ikke sidder dej på, så er den færdig.

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Anja Nolte
    16. november 2018 den 7:48

    Hej Fie
    Den lyder rigtig lækker denne banankage, og den vil jeg da helt klart afprøve 😋😋
    Jeg vil egentlig bare høre om jeg også vil kunne lave den som muffins i stedet for?
    Hvor mange tror du i så fald jeg vil kunne lave og hvor lang tid skal de så have?

    På forhånd mange tak for svar 🙏🏻👍🏻

    Med venlig hilsen
    Anja Nolte

  • Svar
    charlotte
    11. december 2018 den 16:24

    Jeg laver denne opskrift vegansk og modificeret med fx rødbede, æble, gulerod, chiafrø, sesamfrø, solsikkekerner…og så lidt hakkede nødder på toppen. Afsluttet med lidt mørkt knust pålægchokolade når den er ude af ovnen…opskriften kan sagtens bære det. Tak for fantastiskopskrift😊👍🏼

  • Svar
    Katja
    16. maj 2019 den 9:57

    Har lavet den her kage igår og den blev rig lækker! Tak for opskriften! 🙂

Skriv kommentar