Print

Fyldt squash m. ris og bacon.

Når man eksperimentere med ingredienser, bliver man selvfølgelig nødsaget til at tænke ud af boksen. Oftest når der skal findes på nye ideer står jeg i køleboksen og kigger efter gule mærker – hvad ville være fedt sammen? Og denne gang blev det til fyldt squash! Noget jeg egentlig har ville prøve længe, men faktisk var lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe den an. Den kan jo laves på et hav af måder! Jeg synes selv, at denne kombination er lækker – der kommer helt sikkert også en med oksekød på sigt. Jeg er bestemt ikke færdig med at fylde lækre sager med kødsauce! Selvom det ikke ligner, at der er mange grøntsager i retten, så er den spækket med grøntsager under osten. Det er kun squashen nederst man rigtig lægger mærke til, når man spiser den dejlige ret.

Resterne af denne ret skal bruges tirsdag med revet mozzarella som toppen. Den smager helt formidabel på begge måder.


Fyldt squash m. ris og bacon.

Tidsforbrug: 40-45 min.

Antal: 1 person

Ingredienser

  • 2 ps. ris
  • 1 squash
  • 1 pk. bacon i skiver
  • 3 dl. mælk
  • 1 ds. hakkede tomater
  • ½ pk. revet mozzarella (resten gemmes til tirsdag)
  • 1 peberfrugt
  • 2 gulerødder

 

Basislager: 

  • Salt + peber
  • 2 løg
  • Fedtstof
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. paprika
  • ½ tsk. cayennepeber

Fremgangsmåde

  1. Ris koges i en gryde med letsaltet vand
  2. Løg og hvidløg snittes fint og steges i fedtstof en en gryde
  3. Squashen deles i 2 og indmaden bruges i kødsaucen (tages ud med en teske) – resten af squash’en skal bruges til at fylde ud med kødsauce.
  4. Bacon skæres i små tern og steges videre i gryden
  5. Peberfrugt skylles og skæres i små stykker
  6. Gulerod skrælles og rives fint
  7. Peberfrugt, gulerod, hakkede tomat, squash og mælk tilsættes.
  8. Krydderier tilsættes gryden og lades simre indtil risene er kogt færdig.
  9. Når risene er kogte tilsættes det gryden og der røres godt rundt (det brænder hurtigt fast i gryden).
  10. Kødsaucen fyldes i hullerne i de to halvdele squash og mozzarella fyldes ovenpå. De fyldte squash skal have ca. 10 min i ovnen ved alm over/under varme og de sidste 5 min varmluft 180 grader. 

 

OBS! Husk at gemme en portion risret til tirsdagens menu. Det smager himmelsk.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar