Print

Chili Con Carne – den nemme version

Når det skal gå nemt og hurtigt, men samtidig være mega lækkert, så laver vi en god gang chili con carne og snyder lidt med en færdig mixet pose med grøntsager og bønner – det må jeg give Rema 1000, det er virkelig smart! Vi er ikke så meget til det vildt avanceret mad med 1700 forskellige ingredienser, så denne ret passer os egentlig ganske fint! Normalt plejer man vist at komme både frisk chili, chokolade, øl og jeg ved ikke hvad i retten, men det gør vi altså ikke. Vi tager udgangspunkt i de varer, vi altså normalt har i køkkenet. Og jeg ved ikke med jer, men herhjemme er de 3 ting altså ikke en del af basislageret, hehe 🙂

Retten kan selvfølgelig rettes til efter hvor børnevenlig den skal være, vi elsker en god omgang stærk kødsovs, men når børnene spiser med, så er det ikke så flammerne flyver ud af ørerne. I får en middelversion her – vi elsker den! Og børnene også. Vi serverer altid ris til retten. Hvis vi får gæster eller har lang tid til madlavningen, så simrer kødsovsen gerne i 2-3 timer, og så bliver den bare lækker. Men en normal hverdagsaften, så tager retten 30 min at lave og ikke mere.


Chili Con Carne – den nemme version

Tidsforbrug: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 1 pk. chili con carne mix fra Rema 1000
  • 4 ps. ris
  • 3 dl. mælk
  • 500 g. hk. oksekød
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 125 ml. madlavningsfløde

 

Basislager: 

  • 1 dl. vand
  • 1 tsk. chilipulver (cayennepeber)
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. paprika
  • Fedtstof
  • 1 ds. tomatpuré

Fremgangsmåde

  1. Løg og hvidløg pilles og snittes fint
  2. Oksekød brunes i en gryde i fedtstof og løg og hvidløg tilsættes
  3. Den frosne pose med grøntsager tilsættes og røres godt rundt.
  4. Risene koges efter anvisning på emballagen.
  5. Når posen med grønt er tøet op i gryden tilsættes tomatpuré, hakkede tomat, fløde, mælk, vand og krydderier og det simrer indtil risene er kogte.
  6. Smag evt. til med mælk, hvis det er for stærk. Omvendt smag til med cayenne peber, hvis det ikke er stærkt nok.

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Rebekka
    20. januar 2019 den 23:36

    Hej. Nu har jeg læst opskriften igennem flere gange, og der er noget galt….? 🤔 Punkt 3 siger at der skal tilføjes en pose frosne grøntsager. Men i ingredienser og basislager står der ikke noget om frosne grøntsager. Ej heller i teksten inden opskriften…. 🤭 Hvilke frosne grøntsager bruger du? 😉

    • Svar
      madforfattigroeve
      22. januar 2019 den 23:41

      Rema 1000 har en pose specielt egnet til chili con carne, hvor der er alle grøntsagerne i 🙂 Det er også den i opskriften der hedder “1 pk. chili con carne mix fra Rema 1000”. 🙂

  • Svar
    Rasmus
    8. februar 2019 den 22:43

    Det smagte lækkert. Jeg lavede den uden madlavningsfløden og puttede en ekstra pose af Remas chili con carne mix i.

Skriv kommentar