Print

Single madplan #33

Så blev det tid til endnu en single plan – og igen en lækker en af slagsen. Jeg laver disse single madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de – jeg håber, at de kan bruges. Der vises ca. tid ud fra hver opskrift, det er ca. den tid jeg tager om at lave retterne. 🙂

Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. ?

 

Single madplan #33

Mandag – Kartoffel/porresuppe m. baconknas (ca. 20-25 min.)

Ingredienser

  • 300 gram kartofler i små tern
  • 1 spsk. smør
  • lidt mælk
  • ½ porrer (det hvide) – resten gemmes til tirsdag
  • Vand så det dækker kartoflerne
  • 1 grøntsagsbouillon
  • ½ pk. bacon i skiver

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern
  2. Porre skæres i ringe
  3. Hæld vand over kartoflerne og porrerne i en gryde og tilsæt bouillon.
  4. Lad det koge til det er mørt
  5. Blend suppen til den er cremet og tilsæt smør
  6. Hæld lidt mælk i suppen hvis den er for tyk
  7. Smag til med salt og peber
  8. Skær resten af baconen i stykker og svits det på panden til det har den konsistens som ønsket (gerne knas)

 

Tirsdag – Æggekage m. grøntsager & skinke (ca. 20 min.)

Ingredienser

  • 4 æg
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 håndfulde bønner fra frost
  • 1 pk. skinke i tern
  • 6-7 cherrytomater
  • 1 dl. mælk
  • ½ rød peber (resten gemmes til lørdag)
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Ovnen tændes på 200 g. alm ovn.
  2. Æg, bagepulver, lidt salt, peber og mælk piskes sammen
  3. Tomat og peberfrugt skylles og skæres i små tern – ligeledes skæres bønnerne i mindre stykker
  4. Bønner, peberfrugt, tomat og skinke ligges i et lille ildfast fad
  5. Æggemassen hældes over og puttes i ovnen. Den er færdig når æggekagen er gylden og fast.

 

Onsdag – Millionbøf med spaghetti (ca. 15-20 min.)

Ingredienser

  • 150 gram spaghetti
  • 250 gram oksekød (køb 500 g. – resten bruges fredag og lørdag)
  • 2 løg
  • 5 dl. vand
  • Oksebouillon
  • Kulør
  • Fedtstof
  • Salt + peber
  • Mel + vand

Opskrift

  1. Løgene pilles og hakkes fint
  2. Pastaen koges efter anvisning på emballagen
  3. Kødet brunes i en gryde i fedtstof – løgene tilsættes kødet, når det er brunet
  4. Hæld vand i  gryden og lad det simre
  5. Tilsæt oksebouillon, salt, kulør og peber
  6. Jævn sovsen til ønsket tykkelse

OBS! Her er der lavet en stor portion (kød til 2 pers., derfor kan det være en fordel at fryse ned og bruge til andre dage – evt. til restedag søndag)

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Smør
  • Fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Kogte kartofler
  • 1 æg

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Cowboytoast (ca. 30 min-35 min.)

Ingredienser

  • 120 g. oksekød
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 æg
  • 1 løg
  • Smør
  • Ketchup
  • 4 skiver toastbrød
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
  2. Fars, salt, peber, soyasauce og æg røres sammen
  3. Lad det hvile på køl i 15 min.
  4. Læg 2 skiver brød på en bageplade og put 60 g. kød på hver af skiverne
  5. Bag brødet i ovnen (uden top) i 12 min.
  6. Løget skæres i tynde ringe og brunes på panden i smør til de er bløde
  7. Når brødene tages ud af ovnen kommes toppen (de sidste skiver) oven på igen og laves i toastmaskinen
  8. Kom blødeløg og ketchup i toasten, når den er færdig i maskinen og server!

Obs! Resten af oksekøddet fryses ned til lørdag. 

 

Lørdag – Hakkebøf i folie m. kogte kartofler, brun sovs og grønne bønner (ca. 30-35 min.)

Ingredienser

  • Resten af oksekøddet (130 g.)
  • 1 løg
  • ½ rød peber fra
  • Cherrytomater
  • 150 g. kartofler
  • Bønner fra frost
  • Kulør + mel
  • ½ grøntsagsbouillonterning + kartoffelvand
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  • Farsen formes til 4 store bøffer og krydres med salt og peber
  • Brun bøfferne ganske kort i fedtstof på en pande.
  • Bøfferne steges let på panden og puttes derefter over i folie.
  • Løg, cherrytomater og rød peber skæres i små tern og puttes ovenpå bøfferne – folien lukkes om bøfferne
  • Kartoflerne koges i letsaltet vand til de er møre.
  • Bøfferne bages i ovnen i 10 min ved 200 grader alm. ovn.
  • Sovsen laves som en opbagt sovs (mel og fedtstof piskes til smørbollen), væden fra bøfferne, kartoffelvand og bouillonterning bruges nu til at hælde i, pisk og smag til med salt og peber.

 

Søndag – klassisk restedag

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • 1 bk. Cherrytomater = 11 kr.
  • 1 porre = 4 kr.
  • 1 rød peber = 7 kr.

Brød

  • Fuldkornsrugbrød. 500 g. = 5,50 kr.
  • Toastbrød = 3,95 kr.

Kølevarer + frost:

  • Smør = 12,50 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.
  • Bacon i skiver = 8,95 kr.
  • Bønner, frost = 10,50 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 25 kr.
  • 6 æg = 16,95 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.
  • Leverpostej = 8,50 kr.

Kolonial:

  • Spaghetti = 7,50 kr.

Fra basislager:

  • Salt + peber
  • Okse- og grøntsagsbouillon
  • Fedtstof
  • Kulør 
  • Bagepulver
  • Mel 
  • Soyasauce
  • Ketchup
  • Løg 

 

Alt i alt for denne uge er 147,05 kr. Velbekomme og rigtig god torsdag til jer! Jeg håber, at I kan bruge madplanen! ?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Kh, Fie 


Du som altid kan følge bloggen på Facebook & Instagram.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar