Print

Single madplan #32

Så er der udgivet endnu en madplan til de kære singler – og så endda en lækker en af slagsen. Jeg laver disse single madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de – jeg håber, at de kan bruges. Der vises ca. tid ud fra hver opskrift, det er ca. den tid jeg tager om at lave retterne. 🙂

Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. ?

 

Single madplan #32

Mandag – Wokret m. koteletter, suppehorn og grøntsager (ca. 20 min.)

Ingredienser 

  • 2 koteletter (resten gemmes til onsdag)
  • 200 g. suppehorn
  • Wokblanding
  • Salt + peber
  • 1 svinebouillon
  • Fedtstof
  • Vand

Opskrift

  1. Koteletterne skæres i tynde skiver og krydres med salt og peber
  2. Wokken varmes op og fedtstof tilsættes
  3. Kødet brunes i wokken og grøntsagerne tilsættes og steges efter anvisning på emballagen
  4. Suppehorn koges i vand med 1 svinebouillon i.
  5. Suppehornene tilsættes wokken og retten smages til med salt og peber.

 

Tirsdag – Rester fra mandag.

På denne tirsdag spises rester fra mandagen.

 

Onsdag – Panerede koteletter m. kogte kartofler, brun sauce og blomkålsblanding (ca. 25-30 min.)

Ingredienser

  • 2 koteletter
  • 250 g. kartofler
  • Blomkålsblading
  • Kulør
  • Rasp + mel + vand
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Koteletterne vendes i meljævning (mel og vand) og derefter i rasp samt krydres med salt og peber
  2. Kødet stegespå panden i fedtstof
  3. Kartoflerne skrælles, skæres i halve og koges i letsaltet vand
  4. Blomkålsblandingen koges efter anvisning på pakken.
  5. Sovsen laves – først fedtstof og mel piskes sammen til en “smørbolle”. Derefter kommes kartoffelvand og en smule grøntsagsvand over i gryden og alle klumperne røres ud. Smag den til med salt, peber og væde fra panden, som koteletterne har stegt i. Til sidst kommes kulør i.

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Smør
  • Fuldkornsrugbrød
  • ½ agurk (resten gemmes til fredag)
  • Leverpostej
  • Kogte kartofler
  • Tun

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Pita m. skinke, salat og dressing (ca. 15 min.)

Ingredienser

  • 1 pk. pita
  • Skinke i tern
  • Iceberg
  • Majs
  • ½ agurk fra torsdag
  • Dressing

Opskrift

  1. Salaten skæres som ønsket
  2. Pitaen varmes i ovnen efter anvisning på emballagen ‘
  3. Pitaen samles med skinke, salat og dressing.

 

Lørdag – Tomatsuppe m. suppehorn & brød (ca. 20 min.)

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 1 ds. hakkede tomater
  • ½ ds. tomatpasta / puré
  • 1,5 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. oregano
  • 1,5 spsk. olivenolie
  • Salt + peber
  • 125 g. suppehorn
  • Baguettes

Opskrift

  1. Løg og hvidløg skæres/hakkes i grove tern
  2. Varm det op i olivenolie i en gryde – det må ikke blive brunt, men blot bløde.
  3. Put resten af ingredienserne i og lad det simre i 10 minutters tid
  4. Blend suppen når det har simret og smag til med salt og peber
  5. Kog suppehorn og varm brødet i ovnen efter anvisning på pakken

 

Søndag – klassisk restedag

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Iceberg = 10 kr.

Brød

  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • 1 pk. pita = 3,95 kr.
  • Baguettes = 3,95 kr.

Kølevarer + frost:

  • 500 g. svinekoteletter = 29,95 kr.
  • Wokblanding, frost = 9,95 kr.
  • Blomkålsblading = 9,95 kr.
  • Smør = 12,50 kr.
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.

Kolonial:

  • Suppehorn = 7,90 kr.
  • Tun = 8,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • 1 ds. hakkede tomater = 3,95 kr.

Fra basislager:

  • Salt + peber
  • Svine- og grøntsagsbouillon
  • Tomatpuré (tomatpasta)
  • Oregano
  • Olivenolie + Fedtstof
  • Kulør 
  • Rasp 
  • Mel 
  • Løg + hvidløg 
  • Dressing

Alt i alt for denne uge er 144 kr . Velbekomme og rigtig god torsdag til jer! Jeg håber, at I kan bruge madplanen! ?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar