Print

Single madplan #31

Så er der udgivet endnu en madplan til de kære singler – og så endda en lækker en af slagsen. Jeg laver disse single madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de – jeg håber, at de kan bruges. Der vises ca. tid ud fra hver opskrift, det er ca. den tid jeg tager om at lave retterne. 🙂

Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. ?

 

Single madplan #31

Mandag – Rislasagne (20-25 min.)

Ingredienser

  • 250 g. hk. oksekød
  • Vand + 1 terning grøntsagsbouillon
  • 3 ps. ris
  • 2 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 2 tsk. paprika
  • En halv ds. tomatpuré
  • 1 glas champignon
  • Frisk mozzarella
  • Olie + margarine
  • Salt + peber

Opskrift

  1. 2 ps. ris koges efter anvisning på pakken
  2. Gulerødderne skrælles og rives fint
  3. Løg & hvidløg pilles og skæres i små tern
  4. Olie opvarmes i en gryde og løg & hvidløg svitses til det er gennemsigtigt
  5. Tilsæt gulerødderne, champignon og oksekøddet – steg til oksekøddet er brunt
  6. Tilsæt hakkede tomater efterfølgende og derefter vand så det dækker fyldet – bouillonterning tilsættes
  7. Retten skal simre indtil vandet er fordampet – smag nu til med salt og peber
  8. Et ildfast fad smørres med fedtstof og risene puttes i bunden af fadet
  9. Kødsovsen fordeles ovenpå – til sidst hældes tynde skiveskåret frisk mozzarella på
  10. Bag lasagnen i 8-10 min ved 200 g.

OBS! Resterne af oksekøddet fryses ned til lørdagens menu.

 

Tirsdag – Rester fra mandag.

På denne tirsdag spises rester fra mandagen, da der garanteret er nogle tilbage + en omgang frokost.

 

Onsdag – Club Sandwich m. hamburgerryg, salat og agurk (10 min.)

Ingredienser

  • 3 stk. sandwichbrød
  • 1/4 agurk
  • Iceberg (resten gemmes til resten af ugen)
  • ½ hamburgerryg (resten gemmes til torsdag)
  • Dressing

Opskrift

  1. Agurk skæres i skiver
  2. Brødet ristet let og skæres derefter i trekanter
  3. Brøddene smørres med dressing
  4. Sandwichene samles nu med agurk, hamburgerryg og iceberg (jeg plejer at have 3 stykker halve brød i hver sandwich, således at der bliver 2 sandwich med i alt 6 halve skiver).

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Smør
  • Fuldkornsrugbrød
  • Agurk fra onsdag
  • Hamburgerryg fra onsdag
  • Tun

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Svamperisotto (25-30 min.)

Ingredienser

  • 100 gram champignon
  • 50 gram smør
  • 35 gram parmesanost
  • 1 løg
  • 2 dl. grødris
  • 4 dl bouillon (høns eller grøntsags)
  • Salt + peber

Opskrift

  1. 25 gram smør smeltes gylden i en gryde og champignonerne steges ved kraftig varme i 3-4 minutter (til de er gyldne)
  2. Champignonerne tages op af gryden og resten af smørret smeltes i gryden
  3. Snit løgnene i små tern og svits det i gryden i ca. 30 sekunder.
  4. Tilsæt risene og svits ca. 30 sekunder mere.
  5. Kom bouillon i og lad det simre ved svag varme under låg i 15 minutter – eller til risene er kogt møre.
  6. Til sidst vendes champignonerne, ost, salt og peber med risottoen.

 

Lørdag – Hakkebøf m. kartofler, smørsovs og frisk salat (25-30 min.)

Ingredienser

  • 400 g. kartofler
  • 250 g. hakket oksekød (rester fra mandag)
  • Smør
  • Salt + peber
  • Agurk
  • Iceberg
  • Majs

Opskrift

  1. Oksekød tages op dagen før til optøning
  2. Oksekøddet formes til 3 bøffer og krydres med salt og peber
  3. Bøfferne steges på panden i fedtstof.
  4. Kartoflerne koges – resten af kartoflerne gemmes til restedag
  5. Icebeg og agurk skylles og skæres som ønsket samt vendes med majs
  6. Smørret smeltes og serveres med salat, kartofler og bøffer

OBS! Resten af kartoflerne gemmes til restedag søndag.

 

Søndag – klassisk restedag

Her spises alt godt fra ugens løb, der er især rislasagne tilbage fra lørdag. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • 1 kg. gulerødder = 6 kr.
  • 1 agurk = 7 kr.
  • Iceberg = 10 kr.
  • 100 gram champignon = 6 kr.
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.

Brød

  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • Sandwichbrød = 5,83 kr.

Kølevarer + frost:

  • 500 g. hakket oksekød = 25 kr.
  • Frisk mozzarella = 5,95 kr.
  • Smør = 12,50 kr.
  • Hamburgerryg = 9,95 kr.
  • Revet parmasanost = 11,95 kr.

Kolonial:

  • Ris = 4,50 kr.
  • 1 ds. hakkede tomater = 3,95 kr.
  • 1 glas champignon = 4,50 kr.
  • Tun i vand = 8,95 kr.
  • Grødris = 10 kr.
  • Majs = 4,75 kr.

Fra basislager:

  • Grøntsags- hønsebouillon
  • Paprika
  • Tomatpuré
  • Olie + margarine
  • Salt + peber
  • Løg + hvidløg
  • Dressing

Alt i alt for denne uge er 152,33 kr. Velbekomme og rigtig dejlig weekend til jer. Jeg håber, at I kan bruge madplanen! ?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar