Oksekød Opskrifter

Lasagne m. frisk mozzarella – den ultra nemme version.

Herhjemme er vi fuldstændig vilde med lasagne, men det hænger nok også samme med at vi elsker mad, som egentlig bare passer sig selv i ovnen. På den måde får vi mere tid med hinanden. Jeg ved godt, at nogle ville mene, at denne opskrift er snyd, men faktum er bare, at mange gange, så er lasagneblandingen på tilbud i Rema 1000, og derfor er det relevant at vide, hvordan man egentlig laver den. Og mange madplaner vil tage udgangspunkt i denne opskrift! Og når man giver den eget touch, så er det pludselig ikke så “kedeligt” længere.

Ingredienslisten er delt op efter hvad der skal købes, og hvad man normalt har i sit basislager, hvis man følger mine madplaner. Husk at tjekke basislageret inden du handler efter opskriften. ?

 

Den lette lasagne (ca. 45 min.)

Antal: 2 voksne og 2 børn


Ingredienser

  • 1 pk. lasagneblanding fra Rema 1000
  • 500 g. hk. oksekød
  • 1 pk. frisk mozzarella
  • Mælk

Basislager:

  • 1 løg
  • Hvidløg, 2 fed
  • Vand
  • Fedtstof
  • Evt. meljævning (mel + vand)
  • Salt + peber

 

Opskrift

  • Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  • Løg og hvidløg pilles og skæres i tern
  • Oksekøddet brunes i fedtstof og løg og hvidløg tilsættes bagefter.
  • Lasagnepulveret tilsættes og røres godt ud i kødet.
  • Mælk og vand kommes i efter anvisning på pakken
  • Er saucen for tynd tilsættes meljævning til ønskede konsistens
  • Lasagnen laves – start med at fylde bunden med lasagne fyld – derefter lasagneplader – skift således til der ikke er mere fyld – slut med fyld på toppen.
  • Mozzarellaen skæres i tynde skiver og fordeles på toppen af lasagnen.
  • Lasagnen bages i ovnen i 35 min. ved 200 g. alm. ovn.
  • Mens lasagnen laves udarbejdes evt. en lækker råkostsalat.

OBS: lasagnen er fryseegnet. 

 


 

Husk at du kan følge bloggen på:

Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet.

Instagram, hvor alle billeder af min mad kommer på løbende.

Relaterede indlæg

5 Kommentarer

  • Svar
    Joanna
    28. april 2018 den 7:20

    Hvordan fordeler du pladerne i en rund form… knækker dem, eller ligger du kun i midten…

    • Svar
      madforfattigroeve
      28. april 2018 den 8:26

      Ja, jeg lægger 2 plader og knækker resten 😀

      • Svar
        Joanna
        28. april 2018 den 15:36

        Tak for svar…

  • Svar
    Lilja
    30. april 2018 den 9:18

    En anden måde at gøre en lidt kedelig pakkelasagne lidt mere lækker, det er at erstatte noget af mælken med en halv pakke pikant flødeost ??

  • Svar
    Susanne
    2. maj 2018 den 20:32

    Jeg tilføjer altid til lasagne pakker:
    1 dåse hakke tomat
    1 hakket løg,
    1-2 hvidløg
    1-2 fint revet gulerod

    Og hvis det er en af de måneder hvor lasagnen gerne må række til 2 dage, så tilføjer jeg lidt ekstra vand og ekstra lasagne plader, så er der gerne til 2 voksen og 2 små børn.

    Vi får gerne råkost salat eller tomat salat til.

Skriv kommentar