Print

Børnevenlig spaghetti & kødsauce m. spidskål

Herhjemme er vi ikke særlig kræsne. Det gør det også enormt nemt at lave aftensmad, trods en hulans masse allergier. Liam kan nemlig ikke tåle tomat, så når dette kommer på bordet tager jeg noget fra, inden jeg tilsætter hakkede tomater, men det bliver retten nu absolut ikke værre af. Opskriften er jo fantastisk nem og kan tilpasses lige efter, hvad man har i køleskabet. Nu havde vi lige en gul peber, så den kom i, men ellers plejer vi egentlig at bruge rød. Men det blev så godt, at jeg tænkte, at jeg ville smide opskriften på bloggen og appen.

Hvis nogen vil have at jeres børn.. eller mænd..  spiser flere grøntsager, så er det her altså bare retten! Blend det hele eller snit kålet ganske fint, det er nemlig så smart, for det er gennemsigtig når det koges. Min mand opdagede ikke at der var kål i, før jeg sagde det efter maden. Man kan godt smage, at det er anderledes end normalt, men det er så lækkert.

Ingredienslisten er normalt delt op efter hvad der skal købes, og hvad man normalt har i sit basislager, hvis man følger mine madplaner. Husk normalt at tjekke basislageret inden du handler efter opskrifter på siden.


Børnevenlig spaghetti & kødsauce m. spidskål

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 500 g. oksekød
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 gul/rød peberfrugt
  • ½ spidskål
  • 500 g. spaghetti
  • Frisk mozzarella

 

Basislager: 

  • 1 løg
  • 3 dl. grøntsagsbouillon (1 terning + 3 dl. vand)
  • Meljævning
  • Salt + peber
  • 1,5 spsk. tørret basilikum
  • Fedtstof

Fremgangsmåde

  1. Løg pilles og snittes fint
  2. Spidskålet skylles og halvdelen snittes fint (resten kan evt. snittes og fryses ned.
  3. Peberfrugt skylles og hakkes i små stykker
  4. En gryde fyldes med vand og spaghettien koges i letsaltet vand efter anvisning på emballagen
  5. Kødet brunes i en gryde med fedtstof i
  6. Løg, spidskål, peberfrugt, hakkede tomater, krydderier og grøntsagsbouillon tilsættes – lad det simre 5 minutter. Er saucen for tynd tilsættes meljævning
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Til sidst rives frisk mozzrella ned i en skål og serveres til retten ved bordet.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar