Madplaner Ugeplaner

2018: Madplan for uge 10

Så blev det lørdag morgen, hvilket betyder udgivelse af den ugentlige madplan for 2 voksne og 2 børn.  Tilbuddene starter altid søndag morgen, hvor der også handles. Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. 🙂

 

Madplan for uge 10

Mandag – Nachos m. kylling, friske tomater & ost

Ingredienser

  • 1 pk. tortillachips
  • 300 g. kylling (resten gemmes til tirsdag)
  • 1 rødløg
  • 1 ps. pizzatopping (ost)
  • 2 tsk. paprika
  • 2 fede hvidløg
  • Salt + peber
  • Fedtstof
  • Cherrytomater

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
  2. kyllingen skæres i mundrette stykker og steges på panden i fedtstof – tilsæt presset hvidløg, salt, peber og paprika
  3. Tomaterne skylles og skæres i fine små stykker
  4. Smør et indfast fad og fordel tortillachips i bunden af fadet
  5. Hæld skiftevis kylling og ost i og bag i ovnen til osten er smeltet godt – ca. 8-10 min. 
  6. Skræl og hak rødløget fint
  7. Pynt toppen med friske tomater og rødløg.

 

 

Tirsdag – Delikat kartoffelfad m. bacon surprise & frisk salat

Ingredienser

  • 1,5 kg. kartofler
  • 100 g. champignon i skiver
  • Resten af kyllingebrystfilet fra mandag
  • 2 pk. bacon i skiver
  • 1 pk. frisk mozzarella
  • Herbes de Provence
  • Salt
  • Olie

Salat:

  • Easy tasty salatblanding
  • Blåbær
  • ½ revet squash

Opskrift

  1. 4 kartofler skrælles, skylles og skæres i tynde skiver (24 skiver af ca 3-4 mm.)
  2. Resten af kartoflerne skrælles og skæres i små tern
  3. Ovnen tændes på 200 grader varmluft
  4. Ligeledes skæres den friske mozzarella i tynde skiver (12 tynde skiver) og kyllingen i 8 skiver (eller mere, hvis man ønsker det)
  5. Skiverne med kartofler, kylling og mozzarella ligges på 4 stk. bacon i skiver (se billede for vejledning) og baconen pakkes (flettes) rundt om fyldet og lukkes med en kødnål. Sådan gøres med de resterende 3.
  6. Bacon-pakkerne puttes i fadet.
  7. Kartoflerne vendes i olie og krydderier og hældes sammen med champignon i fadet ved bacon-pakkerne.
  8. Retten skal have 55 min. i ovnen ved 200 g. varmluft
  9. Salat, blåbær og squash skylles og skæres / rives til en lækker salat.

 

Onsdag – Fuldkornspita m. salat, skinke, tun og dressing

Ingredienser

  • Easy tasty salatblanding
  • ½ revet squash
  • Agurk
  • Cherrytomater (rest fra mandag)
  • 1 pk. skinke i tern
  • 1 ds. tun i vand
  • Majs
  • 2 pk. fuldkornspitabrød
  • Dressing

Opskrift 

  1. Skyl alle grøntsager og frugter
  2. Skær dem som ønsket og varm pitabrød efter anvisning på emballagen
  3. Server med tilhørende kød og dressing.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Smør, tusindfryd
  • 2 pk. fuldkornsrugbrød
  • Pålækker, 1 pk. efter eget valg (flere varianter)
  • Kogte kartofler
  • Riberhus skiveost
  • Agurk
  • Rød peber

TIP: Der tilføjes løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, tomat, mm.

 

Fredag – Pasta & kødsauce m. kylling og grøntsager

Ingredienser

  • 6 gulerødder
  • Cucina Italiensk pastasauce
  • 1 dl. vand
  • 1 ps. pastaskruer
  • 1 squash
  • 1 pk. kyllingefars
  • 1 løg
  • Fedtstof
  • Evt. rest af rød peber fra torsdag

Opskrift

  1. Pasta koges efter anvisning på emballagen
  2. Løget hakkes fint
  3. Squash skylles og rives fint
  4. Gulerødderne skrælles og rives fint
  5. Kyllingefars brunes i en gryde med fedtstof
  6. Grøntsager, vand og pastasauce tilsættes og røres godt og simrer i 5 min.

 

Lørdag – Frikadeller med stuvet spidskål og kogte gulerødder

Ingredienser

  • 2 gulerødder (til farsen)
  • 1 dl havregryn
  • 1 løg
  • ½ dl. vand
  • 500 gram hk. svinefars
  • 1 spidskål
  • Resten af gulerødderne fra ugen
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Gulerødder skrælles, skæres i halve og koges
  2. Hak løget fint
  3. Skræl gulerødder og riv dem fint
  4. Rør svinefars, løg, gulerødder, havregryn, ½ dl. vand, salt og peber sammen.
  5. Steg frikadellerne på panden med fedtstof
  6. Snit spidskålet fint
  7. Put det snittede kål ned i kogende vand i 10 min minutter
  8. Hæld væden fra kålet og brug lidt af det senere til sovsen – resten smides ud.
  9. Lav en opbagt hvid sovs (smør steges i gryden, mel tilsættes til en smørbolle. Hæld væden fra det kogte spidskål i og smag til med salt + peber)

 

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • Cherrytomater = 11 kr.
  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • 100 g. champignon i skiver = 6 kr.
  • 2 pk. easy tasty salatblanding = 16 kr. (Tilbud)
  • Blåbær = 10 kr. (Tilbud)
  • 2 revet squash = 10 kr. (Tilbud)
  • 2 stk. agurk = 10 kr.
  • Rød peber = 7 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6,50 kr.
  • Spidskål = 10 kr. (Tilbud)

 Brød 

  • 2 pk. fuldkornspitabrød = 6 kr.
  • 2 pk. fuldkornsrugbrød = 8 kr.

Kølevarer + frost

  • 1 pk. kyllingefars = 15 kr. (Tilbud)
  • 1 pk. svinefars = 15 kr. (Tilbud)
  • 1 pk. pizzatopping = 5 kr. (Tilbud)
  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,50 kr.
  • 2 pk. bacon i skiver = 17,90 kr.
  • 1 pk. frisk mozzarella = 5,95 kr.
  • Smør, tusindfryd = 12,50 kr.
  • Skinke i tern = 8 kr.
  • Pålækker, 1 pk. efter eget valg (flere varianter) = 9 kr. (Tilbud)
  • Riberhus skiveost = 10 kr. (Tilbud)

Kolonial

  • 1 pk. tortillachips = 5 kr. (Tilbud)
  • 1 ds. tun = 9,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Cucina Italiensk pastasauce = 10 kr. (Tilbud)
  • Pastaskruer = 4,50 kr.

Basislager denne uge:

  • Løg + hvidløg + rødløg
  • Havregryn
  • Fedtstof
  • Herbes de Provence
  • Olie
  • Salt + peber
  • Dressing
  • Paprika

OBS! Der er lige nu 1 kg. sukker på tilbud til basislager til 5 kr. Lige en ekstra bonus-info.

 

Alt i alt for denne uge er 271,55 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

Relaterede indlæg

10 Kommentarer

  • Svar
    Chm
    4. marts 2018 den 13:12

    Pizzatopping er først på tilbud fra torsdag ?

  • Svar
    Therese
    4. marts 2018 den 13:21

    Tak for dine dejlige madplaner.
    Ville bare sige at pizzatoppingen først er på tilbud fra torsdag så jeg bytter lidt rundt 🙂

  • Svar
    Kiki
    5. marts 2018 den 7:05

    Tips til sovs:
    En kold gryde – mel i den mængde der passer én f.eks. 2 -4 spiseskeer m. top til 2-4 Pers. i gryden – herefter mælk i så den bliver lind – herefter kan der hældes noget af den væde der er i overskud fra

    f.eks. I opskriften med frikadeller og den kogte spidskål og evt. lidt af fedstoffet fra frikadellestegningen.

    Rør det sammen og tænd herefter for varmen til gryden og så tykner det stille og roligt og man spæder væde til efterhånden og slutter når sovsen har den tykkelse der passer én og sovsen koger, krydr sovsen med salt.

    Jeg bruger aldrig fedtstof i min sovs men er det flæskesteg, Hambugerryg o.lign. så er det væden derfra og lidt af katoffelvandet der bruges.

    Bare et tips til nem velsmagende sovs uden klumper.

  • Svar
    Sebrina
    5. marts 2018 den 12:09

    En pakke nachos og 300 g kylling er det virkelig nok til at mætte to voksne og to børn?

    • Svar
      Camilla
      11. marts 2018 den 13:53

      Det undrede også mig ?

  • Svar
    Pernille
    5. marts 2018 den 19:39

    Dejligt du gider lave madplaner vi siger tak herhjemme

  • Svar
    Karina
    6. marts 2018 den 13:50

    Er jeg den eneste der oplever at jeg ikke kan printe madplanerne ud?
    Dette gælder for både den ovenstående, single og den vegetariske madplan? 🙁

  • Svar
    Katrine
    6. marts 2018 den 18:59

    Min kæreste og jeg handler efter din madplan hver uge og du har sparet os mange penge samtidig med, at det er mad alle i hjemmet kan være med på. Tak for dig og dit gode arbejde☺️

  • Svar
    Betina Munch
    10. marts 2018 den 18:35

    Dette var så første uge med din madplan. Tak for du har gjort vores liv så meget lettere. Der er handlet ind og der er nem opskrift dertil. Jeg glæder mig til fortsat at følge dig og dine madplaner. Vi er så kun to, så der skal ikke helt så meget til, men det giver nu sig selv ved indkøbet. Tak for du deler af dig selv <3

  • Svar
    Camilla
    11. marts 2018 den 13:52

    Det undrede også mig. ?

Skriv kommentar