Print

Kartoffelfad m. bacon surprise

Fra tanke, til idé til handling var der ikke langt.  De gange jeg får en idé, skal det bare gå stærkt før jeg visuelt ikke længere kan se det for mig! Men disse lækre “bacon-pakker”, de er fyldt med en dejlig overraskelse. Nemlig en overraskelse af frisk mozzarella, kylling og kartofler. Alt jeg elsker i én.

Som I ved, er jeg jo virkelig glad for mad, der passer sig selv – og det gør det her. I enestående 55 minutter passer det sig selv i ovnen. Så har jeg tid til at nyde eftermiddagen med dem (måske egentlig mere bare prøve at overleve ulvetimen :P) “Bacon-surprise-pakkerne” blev et enormt hit. Det smagte så godt, og at der er flere smage i én pakke, det gjorde det yderst delikat.

Ingredienslisten er normalt delt op efter hvad der skal købes, og hvad man normalt har i sit basislager, hvis man følger mine madplaner. Husk normalt at tjekke basislageret inden du handler efter opskrifter på siden.


Kartoffelfad m. bacon surprise

Tidsforbrug: 1 time og 10 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 1,5 kg. kartofler
  • 100 g. champignon i skiver
  • 200 g. kyllingebrystfilet/lår
  • 2 pk. bacon i skiver
  • 1 pk. frisk mozzarella

 

Basislager

  • Herbes de Provence
  • Salt
  • Olie

Fremgangsmåde

  1. 4 kartofler skrælles, skylles og skæres i tynde skiver (24 skiver af ca 3-4 mm.)
  2. Resten af kartoflerne skrælles og skæres i små tern
  3. Ovnen tændes på 200 grader varmluft
  4. Ligeledes skæres den friske mozzarella i tynde skiver (12 tynde skiver) og kyllingen i 8 skiver/stykker (eller mere, hvis man ønsker det)
  5. Skiverne med kartofler, kylling og mozzarella ligges på 4 stk. bacon i skiver (se billede for vejledning) og baconen pakkes (flettes) rundt om fyldet og lukkes med en kødnål. Sådan gøres med de resterende 3.
  6. Bacon-pakkerne puttes i fadet.
  7. Kartoflerne vendes i olie og krydderier og hældes sammen med champignon i fadet ved bacon-pakkerne.
  8. Retten skal have 55 min. i ovnen ved 200 g. varmluft

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Pia Anette Olsen
    28. februar 2018 den 11:18

    Åh den, der – den vil vække glæde herhjemme – manden vil elske den. Det ser lækkert ud

Skriv kommentar