Madplaner Ugeplaner
Print

2018: Madplan for uge 9

Så blev det lørdag morgen, hvilket betyder udgivelse af den ugentlige madplan for 2 voksne og 2 børn.  Tilbuddene starter altid søndag morgen, hvor der også handles. Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. 🙂

 

Madplan for uge 9

Mandag – Medister m. kogte kartofler, gulerødder og brun sauce

Ingredienser

  • 500 g. medister
  • 1 kg. kartofler
  • 500 g. gulerødder
  • Mel + vand
  • Salt + peber
  • Kulør
  • Fedtstof
  • Kartoffelvand

Opskrift

  1. Kartofler og gulerødder skrælles og skæres i halve – koges med en smule salt og vand til de er møre
  2. Medisteren koges i 10 min (affaldsstoffer fjernes undervejs) og steges på panden i fedtstof
  3. Saucen laves ved at putte fedtstof i en gryde – lad det smelte og tilsæt mel.
  4. Rør rundt og lav en “smørbolle”.
  5. Hæld derefter kartoffelvand oveni og rør godt rundt.
  6. Smag til med salt, peber, fedtstof fra panden med medister og kulør. Er saucen for tynd laves en meljævning af mel og vand rørt sammen og puttes i saucen ved omrøring.
  7. Server.

 

Tirsdag – Svensk pølseret m. gulerødder 

Ingredienser

  • 300 gram pølsehornspølser
  • 75 gram tomatpuré
  • 650 gr. kartofler
  • 2 gulerødder
  • 1 finthakket løg
  • 2,5 dl fløde
  • 3 tsk paprika
  • Salt +peber
  • Mælk efter behov
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Kog kartoflerne og gulerødderne og lad dem køle af
  2. Skær pølser, gulerødder og kartofler i små skiver
  3. Hak løget groft
  4. Svits løg, kartofler, gulerødder og pølser i en gryde
  5. Tilsæt tomatpuré og fløde – lad det simre i 10 minutters tid
  6. Hvis der ønskes mere sovs – tilsæt her en smule mælk
  7. Smag til med paprika, samt og peber.

 

Onsdag – Fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler & ærter

Ingredienser

  • 1 kg. kartofler
  • 500 g. hk. oksekød
  • 1 pk. bacon i tern
  • 2 breve bearnaise
  • 5 dl. mælk
  • Ærter
  • Salt + peber

Opskrift 

  1. Bacon steges let på en pande og tages derefter af til afdrypning
  2. Farsen røres rundt med baconstykkerne og formes til 4 store bøffer og krydres med salt og peber
  3. Bøfferne steges på panden i baconfedtet (evt. mere fedtstof) indtil de er gennemstegte
  4. Kartoflerne skrælles og koges i letsaltet vand til de er møre
  5. Mælken varmes i en gryde og brevene tilsættes – der røres godt rundt under opkog til saucen har en tykkere konsistens
  6. Ærterne koges i 5 min.
  7. Hæld vandet fra kartoflerne (gem 1 dl.) og vend bearnaisesaucen med det gemte kogevand og server med fars hakkedrenge og ærter!

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Smør, lurpak
  • Solsikkerugbrød
  • 3-stjernet kødpølse
  • 3-stjernet salami
  • Buko smørreost
  • Agurk
  • Cherrytomater

TIP: Der tilføjes løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, tomat, mm.

 

Fredag – Italienske kødboller m. frisk pasta og tomatsauce

Ingredienser

  • 500 g. frisk pasta (fettuccine naturel)
  • 500 g. hk. oksekød
  • 1 pk. krydderiblanding (italienske kødboller)

Tomatsauce:

  • 1 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 1 ds. hakkede tomater
  • ½ ds. tomatpasta / puré (70 g.)
  • 1 tsk. oregano
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Farsen blandes med krydderiblanding og steg dem i fedtstof på panden.
  2. Løg og hvidløg skæres/hakkes i grove tern
  3. Varm det op i olivenolie i en gryde – det må ikke blive brunt, men blot bløde.
  4. Put resten af ingredienserne i og lad det simre i 10 minutters tid
  5. Blend det når det har simret og smag til med salt og peber
  6. Pastaen koges efter anvisning på pakken.
  7. Server pasta til kødboller og tomatsauce.

 

Lørdag –  Boller i karry m. kogt broccoli 

Ingredienser

  • 500 g. medister
  • Karry
  • Fedtstof
  • 1,5 dl. mælk
  • 4 dl. vand fra mediseren
  • 3 ps. ris
  • 1 ps. broccoli

Opskrift

  1. Skær hul i enden af medisteren og klem små boller ud af farsen.
  2. Farsen formes til små boller (kugler) og koges 10 min i en gryde med vand
  3. Lad bollerne hvile i vandet i 10 minutter.
  4. Gem 4 dl. vand bollerne har kogt i.
  5. Fedtstof smeltes i en gryde og 2 tsk. karry svitses. Vandet fra bollerne tilsættes gryden, sammen med 1,5 dl. mælk
  6. Lad det koge op og smag til med salt og peber
  7. Kog risene efter anvisning på pakken
  8. Put bollerne i sovsen
  9. Broccolien koges efter anvisning på emballagen og serveres.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • 650 g. kartofler i bk. = 10 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 5 kr. (Tilbud)
  • Agurk = 5 kr. (Tilbud)
  • Cherrytomater = 7 kr. (Tilbud)

 Brød 

  • Solsikkerugbrød = 10 kr. (Tilbud)

Kølevarer + frost

  • 2 pk. medister = 20 kr. (Tilbud)
  • 2 pk. 500 g. hk. oksekød = 36 kr. (Tilbud) 
  • 300 gram pølsehornspølser = 11,95 kr.
  • 2,5 dl. madlavningsfløde = 7,95 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.
  • 1 pk. bacon i tern = 10,95 kr.
  • Ærter, frost = 8,95 kr.
  • Smør, lurpak = 10 kr. (Tilbud)
  • 3-stjernet kødpølse = 9 kr. (Tilbud)
  • 3-stjernet salami = 9 kr. (Tilbud)
  • Buko smørreost = 5 kr. (Tilbud)
  • 500 g. frisk pasta (fettuccine naturel) = 9,95 kr.
  • 1 ps. broccoli = 9,95 kr.

Kolonial

  • Bearnaisesauce, Rema’s egen. = 9,95 kr.
  • 1 pk. krydderiblanding (italienske kødboller) = 5 kr. (Tilbud)
  • 1 ds. hakkede tomater = 3,95 kr.
  • Ris = 4,50 kr.

Basislager denne uge:

  • Mel
  • Salt + peber
  • Kulør
  • Fedtstof
  • Tomatpuré
  • Løg + hvidløg
  • Oregano
  • Olivenolie
  • Karry

 

Alt i alt for denne uge er 228,60 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Quynh
    24. februar 2018 den 20:35

    Hej Fie!
    Super dejligt med dine madplaner. Har fulgt dem i en uges tid, og det har lettet på vores indkøb. Det er så nemt og overskuelig og lækkert. Vi prøver andre retter end de selvsamme klassiske retter. Tak for det! Vi har allerede sparet en del penge på mad, selvom vi kun er to voksne og 1 barn. Dog har jeg et spørgsmål. Kan se der står kartofler to gange under frugt og grønt. Er det bevist eller er det en fejl?

    Mvh Quynh

  • Svar
    Mia
    25. februar 2018 den 11:04

    De her madplaner gør seriøst mit liv så meget nemmere. Som mor til 3, har jeg kæmpet med at lave mine egne madplaner i 10 år, og nu kan jeg bare hente dem her. Det er super gode opskrifter – og jeg elsker at handle i REMA. Tusind tak!

  • Svar
    Louise
    26. februar 2018 den 10:52

    Vi har brugt din madplan flere gange og synes den er dejlig nem. Dog savner jeg at du putter en fiske dag på. Jeg har selv sat den på rugbrøds dagen da jeg er på barsel og får rugbrød til frokosten.
    Det var bare et forslag til en ellers god madplan 🙂

  • Svar
    Trine
    28. februar 2018 den 15:10

    Vildt man alligevel selv kan gøre det for så billig et beløb. Vi får pt leveret måltidskasser til nærmest samme pris, og nu kommer jeg da helt til at overveje om man skulle droppe det og prøve med din madplan i stedet 🙂 Tak for inspiration

Skriv kommentar