Print

2018: Madplan for uge 7

Så blev det lørdag igen og uge planen skal udgives. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn og tilbuddene starter altid søndag morgen, hvor der også handles. Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. 🙂

 

Madplan for uge 7

Mandag – Wok m. nudler, kylling & sød chili sauce

Ingredienser

  • Grøntsagsbund, mix frost
  • Fuldkornsnudler, 250 g.
  • ½ flaske sød chili sauce
  • 450 g. kyllingebrystfilet
  • Salt + peber
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Kyllingen skæres i strimler og steges i fedtstof i en wok
  2. Kyllingen krydes med salt og peber og der tilsættes grøntsagsbunden (mix)
  3. Nudlerne koges og tilsættes wokken sammen med sød chili sauce
  4. Det hele blandes godt sammen og serveres.

 

Tirsdag – Byg selv burger m. ovnstegte kartofler 

Ingredienser

  • 1 kg. kartofler
  • Olie
  • Salt + Herbes de Provence (krydderi)
  • 500 g. hakket oksekød
  • 1 pk. burgerboller
  • Hjertesalat
  • Tomater
  • Agurk
  • Dressing
  • Rødløg
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
  2. Kartoflerne skæres i tynde skiver og vendes i olie, salt og Herbes de Provence.
  3. Kartoflerne bages i ovnen i 45 min. eller til de er sprøde og gyldne. 
  4. Farsen formes til 6 bøffer, krydres med salt og peber og steges på panden i fedtstof
  5. Salaten skæres som ønsket og serveres som “buffet” til burgerbollerne.
  6. Burgerbollerne varmes i ovnen efter anvisning på pakken.

 

Onsdag – Gullash m. kartoffelmos 

Ingredienser

  • 400 g. gulerødder
  • 300 g. ungkvæg i strimler
  • 1 kg. kartofler
  • 2 løg
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 tsk. paprika
  • 4 laurbærblade
  • 1 liter vand
  • 50 g. smør
  • 1 dl. mælk
  • Meljævning
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Oksekøddet puttes i en gryde og brunes i fedtstof
  2. Derefter tilsættes salt, peber og løg
  3. Når løgene er brunet tilsættes vandet og laurbærblade. Det lades simre i 30 minutter. 
  4. Derefter tilsættes gulerødder og simrer i endnu 30 minutter. 
  5. Kartoflerne skrælles, skylles og skæres i små tern
  6. Kartoflerne koges ud og tages af varmen
  7. Nu tilsættes paprika, tomatpuré og meljævning til at gøre det tykkere.
  8. Smag saucen til med salt og peber
  9. Nu hældes vandet fra kartoflerne og smør, salt, peber og mælk tilsættes
  10. Blend til sidst kartoflerne og server til den lækre gullash.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Kærgården
  • Kohberg rugbrød, 1000 g.
  • Bag selv leverpostej
  • Gøl salami
  • Kogte kartofer

TIP: Der tilføjes løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, tomat, mm.

 

Fredag – Mørbradbøffer m. ovnbagte rodfrugter og bearnaisesauce 

Ingredienser

  • 500 g. svinemørbrad
  • 400 g. kartofler
  • Øko. rodfrugtmix, frost
  • Jensens bearnaisesauce + ½ dl. mælk
  • Salt + peber
  • Mel
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Svinemørbraden renses for fedt og sener
  2. Derefter skæres den i små bøffer og bankes flade
  3. Bøfferne vendes i mel og krydses med salt og peber
  4. Kartoflerne vaskes og skæres i både
  5. Rodfrugterne lægges i et fad sammen med kartoflerne og gives 45 min. i ovnen på 200 g. alm. ovn
  6. Bøfferne steges nu på panden når rodfrugterne er ved at være færdige i ovnen
  7. Bearnaisesaucen varmes og tilsættes mælk og serveres til rodfrugter og bøffer.

OBS! Der bruges mælk til saucen, da vi herhjemme synes, at den er ret tyk og giver en bedre konsistens og mængde med en smule mælk i. 

 

Lørdag –  Lasagne m. frisk salat 

Ingredienser

  • Hjertesalat
  • Majs
  • Tomater
  • 500 g. hk. oksekød
  • 1 løg
  • Fuldkorns lasagneblanding
  • Frisk mozzarella
  • Fedtstof
  • Dressing

Opskrift

  1. Brun 500 gram oksekød i fedtstof
  2. Skær 1 løg i tern og tilsæt til kødet
  3. TIlsæt lasagneblanding og følg anvisningen med vand og mælk
  4. Put i et fad, skiftevis med sauce og plader. Start og slut med sauce.
  5. Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel på toppen af lasagnefadet.
  6. Giv 30 minutter i ovn på 200 grader alm. ovn.
  7. Skær salaten som ønsket og server til lasagnen.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 3 kg. kartofler = 24 kr. (Tilbud)
  • 2 pk. hjertesalat = 16 kr. (Tilbud)
  • 1 pk. tomater = 10 kr.
  • 1 stk. agurk = 5 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 5 kr. (Tilbud)

Brød 

  • 1 pk. burgerboller = 9,95 kr.
  • Kohberg rugbrød, 1000 g. = 10 kr. (Tilbud)

Kølevarer + frost

  • Grøntsagsbund = 12,95 kr.
  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,50 kr.
  • 300 g. ungkvæg i strimler = 25 kr. (Tilbud)
  • Svinemørbrad, 500 g. = 25 kr. (Tilbud)
  • 2 pk. 500 g. hakket oksekød = 30 kr. (Tilbud)
  • Jensens bearnaisesauce = 10 kr. (Tilbud fra torsdag)
  • 1 mælk = 7,50 kr. (Tilbud)
  • Gøl salami = 8 kr. (Tilbud)
  • Kærgården = 10 kr. (Tilbud)
  • Bag selv leverpostej = 5 kr. (Tilbud)
  • Øko. rodfrugtmix, frost = 12,95
  • Frisk mozzarella = 5,25 kr.

Kolonial

  • Fuldkornsnudler, 250 g. = 5 kr. (Tilbud)
  • Sød chili sauce = 15 kr. (Tilbud)
  • Majs = 4,75 kr.
  • Fuldkorns lasagneblanding = 10 kr. (Tilbud)

Basislager denne uge:

  • Salt + peber
  • Dressing
  • Løg + rødløg
  • Mel
  • Tomatpuré 
  • Dressing
  • Paprika 
  • Laurbærblade 
  • Olie
  • Herbes de provence
  • Fedtstof

 

Alt i alt for denne uge er 303,30 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

Relaterede indlæg

11 Kommentarer

  • Svar
    Helle Jørgensen
    10. februar 2018 den 8:42

    Hejsa
    Det er god mad,der er suppe med mere MEN kunne der ikke være en dag med fisk
    Vh Helle

  • Svar
    Maiken
    10. februar 2018 den 9:52

    Fantastisk madplan denne uge, jeg skal handle, ja lad mig se…ingenting ? fordi jeg har fylde fryseren med gode tilbud i sidste uge ???? Love it tak for din altid gode madplaner ❤️❤️ You Got it Girl ?

  • Svar
    Tina
    10. februar 2018 den 11:01

    Hejsa. Bruger din madplan HVER uge med stor fornøjelse. Dog bruger vi aldrig rugbrødsdagen da unger og mand altid har rugbrød med på arbejde 🙂 Jeg vælger der blot en ret fra en tidligere madplan 🙂 Jeg SAVNER en print-knap på din nye platform!! Jeg skriver nemlig madplanerne ud og gemmer dem i en mappe – så er det let at slå op i mappen og finde en ret hvis man en dag har brug for at skifte ud i en plan 🙂

  • Svar
    Anne Sophie
    10. februar 2018 den 14:22

    Lækker madplan. Det er første gang jeg skal prøve den, men det er super fedt at det er alm mad – noget vi alle kender mig. Jeg er allerede fan ❤️

  • Svar
    Camilla Andersen
    11. februar 2018 den 11:56

    Anden uge jeg prøver dine madplaner, og jeg er allerede ret vild med det! Det er simpelthen så dejlig nemt og overskueligt, og så er det retter der ikke kræver de store kulinariske udfordringer i en travl hverdag 🙂 Vi er dog kun 2 voksne i husstanden så dine opskrifter passer til at vi kun skal lave mad hver anden dag 🙂 Ekstra dejligt! Og så er der jo masser af retter vi kan vende tilbage til og prøve når vi kun bruger halvdelen af dine opskrifter hver ugen 🙂
    Stor ros til dig for at der endelig eksistere en billig, nem og lækker madplan!! Fortsæt endelig med det! 🙂

  • Svar
    Eva
    11. februar 2018 den 16:20

    Hej – Super fantastiske mad planer du laver – tak for det!!!
    Jeg kan super godt lide at printe mine opskrifter – især når børnene hjælper med maden.
    Kan der laves en printe knap til uge planerne ville det være fantastisk 🙂
    Mvh
    Eva

  • Svar
    Heidi
    12. februar 2018 den 9:28

    Hej Fie.

    Jeg ved ikke om du har opdaget det. Men mørbraden du har med i ugeplanen koster ikke kun 25 kr for 500g. Det er pr. 1/2 kg. at prisen er 25kr ( ifølge annoncen altså ) ?

    Men jeg glæder mig SÅ meget til at starte op med min allerførste ugeplan idag. Dette her vil helt sikkert gøre min hverdag mindre stressende og mere overskueligt ( har ADHD ) ?????❤️

    Kh.
    Heidi

  • Svar
    Daniel Asmus
    12. februar 2018 den 19:48

    Super fin madplan, vi glæder os til at prøve at følge den ? Første uge vi prøver.
    Et tip til interesserede, så kan en wokret nemt gøres lidt ekstra spændende hvis man har nogle basis ting fra den asiatiske sektion 🙂
    Rørte en hurtig woksauce af Hoisin sauce, fisk sauce, soya og sweet chili sauce ?? Gode ting at have liggende hvis man laver asiatisk nu og da. Østerssauce er også en god ting, var dog lige løbet tør

  • Svar
    Dorte Christensen
    14. februar 2018 den 11:54

    Hej Fie
    Jeg elsker din blog og har fulgt det meste af dine madplaner siden sidste år og synes at det er vild lækkert mad, man får.
    Vil gerne leve fuldt ud din madplan, hver uge, da det er nemt og overskuligt og det fjerne stress fra mig, når jeg ved hvad vi skal have til aften.
    Jeg har bare en lille udfordring, som er at, den madplan som du ligger op, er for en familie med 2 voksen og 2 børn.
    Men vi står og er en familie på 2 voksne og 4 børn
    så vil ikke kunne handle for den ugentlig pris, som der er angivet, men jeg har svært ved om jeg skal lave dobbelt posioner hver gang, for nogle gange er der overskrud, når jeg følger retten og andre gange er der for lidt..

  • Svar
    Johanne
    14. februar 2018 den 11:58

    Jeg synes du skulle prøve at lave en økologisk variant og regne prisen ud. Det kræver godt nok at man skal i forskellige butikker for at få alle varer økologiske, men ikke desto mindre kan det lade sig gøre.
    P.S. Fakta har en fabelagtig økologisk pastasovs med smag af “grillede grøntsager” 400 g. til 16 – 17 kr. Tilsæt et fed øko hvidløg og noget reven øko gulerod samt 400 gr. vand (plejer at bruge glasset fra pastasovsen) og vupti – så har man den lækreste økologiske pastasovs som efter at have tilsat kød snildt rækker til 2 voksne og 2 børn!

  • Svar
    Monica Borré
    15. februar 2018 den 1:41

    Hej Fie
    Endnu engang tak for dit skønne arbejde, har overvejet om du en dag skulle få lyst til at supplere med en frokost plan, tit har jeg i hvertfald 4 stk der kun kunne tænkte sig en mere varieret frokost som ikke altid er bestående af rugbrød, men også lune retter der varme i microovn. Bare et forslag og evt et supplement til din madplan
    Mvh Monica

Skriv kommentar