Print

Fyldt kylling på spinatbund m. ovnstegte kartofler og mild karrysauce

|Annonce for ROSE Kylling|

rose-kylling-opskrift

Som tidligere nævnt på bloggen var det på tide med en livsstilsændring for vores familie! Ikke i sådan en stor grad at alt stivelse skulle skæres væk, men der skulle ske ændringer.

Herhjemme elsker vi kylling i alle retninger, man kan nemlig lave den på mange forskellige måder. Mange af mine madplaner indeholder kylling, da det er en god kilde til magert kød. Én af dem vi er mest vilde med, er fyldt kylling. For mig handler det ikke om at fjerne alt det gode, men at tilsætte alt det bedre. Vi kan sagtens få brun sauce og kartofler, men så tilsætter vi noget mere grønt eller løber en ekstra tur. Der skal være plads til at nyde livet i en livsstilændring – det er jo ikke en slankekur.

Så heldig som jeg var, blev jeg spurgt, om ikke jeg ville bidrage til kampagne ROSE Kylling var i gang med. Den hedder “Det Lette Valg“, og selvfølgelig ville jeg da det! Det hele går simpelthen meget basalat ud på at levere inspiration til hvordan man let laver sunde og lækre retter, uden at skulle undvære alt det sjove, så det vil jeg gerne bidrage til. Jeg fik tilsendt noget kylling, og så var det ellers bare i gang med at eksperimentere med, hvad der fungerede for vores familie.

 

Det bedre liv

Liam, vores søn, kan ikke tåle æg, hvilket selvfølgelig straks satte mine tanker i gang, da det blev opdaget. Tidligere var jeg egentlig fuldstændig ligeglad med, hvor jeg købte mine æg, hvor de kom fra, og hvordan hønsene havde haft det, så længe det var billigt. Sådan er det ikke mere. Der skete noget efter at Liam blev erklæret allergisk. Pludselig er jeg meget mere omhyggelig omkring hvordan dyrerne har haft det – og især høns og æg har mit fokus. Jeg køber kun økologiske æg, og giver gerne det mere for dem. Hønsene skal have haft det godt. Når jeg køber kylling, er jeg begyndt at købe ROSE Kyllings basisprodukter, da de er 100% danske, og de kan stå inde for, hvordan dyrerne har haft det.

rose-kylling-det-lette-valg

Kyllingerne er klækket, født, opvokset og slagtet i Danmark. Den har spist og drukket, når den har lyst. Bor i en varm, tør stald og får en god, lang nattesøvn. Derudover er deres kylling salmonellafri. ROSE kylling støtter op om forskellige kampagner. Blandt andet i efteråret 2017 ved Støt Brysterne kampagnen, hvor de donerede 1 kr pr. solgt bakke brystfilet til Kræftens Bekæmpelse. Der blev indsamlet ialt 641.000 kr. Så kan man snakke om omtanke. ROSE har eksisteret siden 1952, hvor det blev grundlagt af “HønseMarie” i Vestjylland. ROSE producerer både konventionel og økologisk kylling. På deres hjemmeside kan du finde  mange lækre opskrifter med kylling.

 

Den bedste kylling

Men tilbage til den lækre fyldte kylling. Da vi nu skulle have en sundere livsstil, var det nok nødvendigt at skære bacon væk, da det nærmest bare er rent fedt. Og hvad gør man så lige, når man skal holde sammen på kyllingen? Man bruger noget andet! I vores tilfælde brugte vi courgette, og det var vildt lækkert! Squash er også super lækkert og med samme fremgangsmåde. Det er simpelthen bare at vikle courgettestrimler udover demn fyldte kylling.

For os blev det til en lækker omgang fyldt kylling med cougette og pikantost på spinatbund m. ovnstegte kartofler og mild karrysauce med citron og peber. En hel ny oplevelse med kylling, og det blev spist hele vejen omkring bordet – både store og små. Jeg havde tænkt at min mand ville være en smule skeptisk, men det faldt heldigvis i god jord, og er endda blevet lavet et par gange siden.

Hele ideen med opskriften er, at den skal være nem for en travl børnefamilie! Og er der noget der er nemt og overskueligt, så er det mad der bare passer sig selv i ovnen. Jeg bryder mig i princippet ikke rigtig om, at skulle stå mange timer foran komfuret, jeg prioriterer tiden med familien. Så derfor er jeg helt imponeret over, hvor skønt det er at få dejligt nyt mad, som faktisk kræver mindre af mig, end normalt. Vi elsker en god omgang fyldt kylling, og normalt oser jeg af dårlig samvittighed bagefter pga. den enorme fedtmængde – men ikke denne gang. Jeg spiste med god samvittighed.

 

Fyldt kylling på spinatbund m. ovnstegte kartofler og mild karrysauce


Mine opskrifter er altid beregnet ud fra 4 personer. (2 voksne og 2 børn). 

 

Ingredienser 

Fyldt kylling: 

  • 500 g. kyllingebrystfilet fra Rose Kylling
  • ½ pk. pikantost
  • 4 store håndfulde frisk spinat
  • Salt + citronpeber (krydre)
  • 2 courgettes
  • Resten af spinaten i bunden af fadet
  • Olivenolie + citronsaft

Ovnstegte kartofler: 

  • 1 kg. kartofler
  • Olie
  • Salt + peber
  • Evt. Herbes de provence

Mild karrysauce: 

  • 1 spsk karry
  • 1 tsk. sukker
  • Paprika
  • ½ tsk. citronpeber
  • Salt + peber
  • 30 g smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 3 dl. mælk
  • 2 dl. hønsebouillon

 

 Opskrift: 

  1. Kartoflerne skylles og skæres i både. Kartoflerne puttes i en pose og vendes i olie og salt.
  2. Tænd ovnen på 200 g. alm. over/under varme.
  3. Start med at rense kyllingen for evt. fedt, dette skæres af
  4. Kyllingebrystfileterne skæres næsten midt over – de skal stadig hænge lidt sammen.
  5. Derefter fyldes de godt med pikantost (der skal bruges halvdelen af pakken til fileterne) og spinat ind i til sidst.
  6. Skræl courgetterne og vikl dem udenom kyllingerne. Læg dem evt. i et kryds på en bageplade og put kyllingen ovenpå. Rul derefter courgette over kyllingen med bagepapiret omkring den.
  7. Put spinat i bunden af et ildfast fad. Olivenolie hældes ovenpå sammen med en smule salt og citronsaft. og tilsæt kyllingerne ovenpå.
  8. Kyllingen skal have 40 min. i ovnen.
  9. Kartoflerne puttes også i ovnen, og skal have 45 min. ved samme varme.
  10. Når der er 15 min. tilbage af kød og kartofler laves saucen.
  11. Saucen laves som en opbagt sauce. Først puttes fedtstof i gryden, derefter karry. Lad det bruse af og put derefter mel i. 
  12. Pisk det sammen og tilsæt mælk og bouillonvand lidt efter lidt under omrøring, til det har den rette konsistens.
  13. Smag til med citronpeber, sukker, salt, alm. peber og en knivspids paprika.
  14. Server bådkartofler i ovn med fyldt kylling og karry sauce. Evt. med en lækker nem salat til.

 

rose-kylling26235005_520488144994445_2098592547_n

Det var alt fra mig for denne gang, jeg håber I får lavet kyllingen, da det er en super let og lækker ret, som egentlig bare passer sig selv når det er forberedt. Det passer lige til børnefamilien. 🙂

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar