Print

2018: Madplan for uge 5

Så blev det lørdag igen og uge planen skal udgives. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn og tilbuddene starter altid søndag morgen, hvor der også handles. Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. 🙂

 

Madplan for uge 5

Mandag – Kartoffel/porre suppe m. brød & baconknas

Ingredienser

  •  750 gram kartofler i små tern
  • 1 spsk. smør
  • lidt mælk
  • 2 porrer (det hvide)
  • Vand så det dækker kartoflerne
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 1 pk. bacon i tern
  • Baguettes

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern
  2. Porrerne skæres i ringe
  3. Hæld vand over kartoflerne og porrerne i en gryde og tilsæt bouillon.
  4. Lad det koge til det er mørt
  5. Blend suppen til den er cremet og tilsæt smør
  6. Hæld lidt mælk i suppen hvis den er for tyk
  7. Smag til med salt og peber
  8. Brød varmes i ovnen efter anvisning på pakken
  9. Bacon steges sprødt på en pande og serveres ovenpå suppen.

 

Tirsdag – Pasta m. kødsauce

Ingredienser

  • 500 g. hk. oksekød
  • 6 gulerødder
  • 1 rød peber
  • 3 fede hvidløg
  • 2 løg
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 10 cherrytomater
  • 400 g. pastaskruer
  • Oksebouillonterning + 3 dl. vand
  • Mel + vand
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Gulerødderne skrælles og rives fint
  2. Den røde peber snittes fint
  3. Hvidløg og løg pilles og hakkes ligeledes fint
  4. Pastaen koges efter anvisning på pakken
  5. Oksekødet brunes i en gryde i fedtstof – løg og hvidløg tilsættes
  6. Cherrytomaterne skylles og skæres i halve
  7. Når det har simret og stegt lidt hældes gulerødder, hakkede tomater, rød peber og halve cherrytomater i.
  8. Oksebouillon + vand tilsættes og det simre indtil pastaen er færdig.
  9. Til sidst jævnes saucen med mel+vand rørt sammen og smages til med salt og peber.

OBS! Resterne af cherrytomaterne bruges onsdag. 

 

Onsdag – Nachos m. kylling, friske tomater & cremefraiche 

Ingredienser

  • 1 pk. tortillachips
  • 450 g. kylling
  • Resten af cherrytomaterne
  • 1 rødløg
  • 1 ps. cheddarost
  • 2 tsk. paprika
  • 2 fede hvidløg
  • Salt + peber
  • Fedtstof
  • Cremefraiche

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
  2. kyllingen skæres i mundrette stykker og steges på panden i fedtstof – tilsæt presset hvidløg, salt, peber og paprika
  3. Tomaterne skylles og skæres i fine små stykker
  4. Smør et indfast fad og fordel tortillachips i bunden af fadet
  5. Hæld skiftevis kylling og ost i og bag i ovnen til osten er smeltet godt – ca. 8-10 min. 
  6. Skræl og hak rødløget fint
  7. Pynt toppen med friske tomater og rødløg
  8. Server med cremefraiche til.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Tusindfryd, smør
  • 2 x solsikkerugbrød
  • Bierwurst
  • Salami
  • Leverpostej
  • Agurk

TIP: Der tilføjes løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, tomat, mm.

 

Fredag – Fiskefrikadeller m. kartofler, smørsauce & kogte grøntsagser 

Ingredienser

  • 400 g. hakket fiskefars
  • 1 kg. kartofler
  • Tusindfryd, smør
  • Grøntsagsblanding
  • Fedtstof (margarine)

Opskrift

  1. Fiskefarsen formes til boller og steges på panden i fedtstof ca 3-4 min. på hver side
  2. Kartoflerne skrælles, skæres i halve og koges til de er møre – ca. under låg i 12 min.
  3. Grøntsagerne koges efter anvisning på pakken
  4. Smør smeltes i en gryde og serveres til fiskefrikadellerne, grøntsagsblanding og kogte kartofler

 

Lørdag – Ratatouille m. kylling og ris 

Ingredienser

  • 1 pk. ratatouille (frost)
  • 3 ps. ris
  • 450 g. kyllingebrystfilet
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 2 fede hvidløg
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Kyllingen skæres i små tern og vendes i salt og peber
  2. Hvidløg hakkes fint
  3. Kyllingen steges derefter på en pande med hvidløg og oregano – ratatouille hældes ved og steges efter anvisning på pakken
  4. Ris koges efter anvisning på pakken.
  5. Server!

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! ?

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 2 kg. kartofler = 15 kr.
  • 2 porre = 8 kr.
  • Gulerødder = 6,50 kr.
  • Rød peber = 7 kr.
  • 250 g. cherrytomater = 7 kr.(Tilbud)
  • Agurk = 5 kr.

Brød 

  • Baguettes = 3,95 kr.
  • 2 x solsikkerugbrød = 6 kr. (Tilbud)

Kølevarer + frost

  • 2 pk. tusindfryd, smør = 25 kr.
  • Bacon i tern = 10,95 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 20 kr. (Tilbud)
  • 2 x 450 g. kyllingebrystfilet = 40 kr. (Tilbud)
  • 400 g. fiskefars = 20 kr.(Tilbud)
  • Cheddarost = 11,95 kr.
  • Cremefraiche, 250 g. = 8,50 kr.
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • Salami = 9,95 kr.
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Grøntsagsblanding, frost = 8,95 kr.
  • Ratatouille = 12,95 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.

Kolonial

  • 1 ds. hakkede tomater = 3,95 kr.
  • Pasta skuer = 4,50 kr.
  • Kogeposeris = 4,50 kr.
  • Tortilla chips = 6,25 kr.

Basislager denne uge:

  • Grøntsags- + oksebouillon
  • Løg + hvidløg + rødløg
  • Fedtstof
  • Salt + peber
  • Paprika
  • Oregano

 

Alt i alt for denne uge er 269,85 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.?

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

Relaterede indlæg

11 Kommentarer

  • Svar
    Jannie
    27. januar 2018 den 9:33

    Tortilla chips og cheddar kan man med fordel købe allerede i dag, da det kun koster 5 kr

  • Svar
    Trine H.
    27. januar 2018 den 21:41

    Hej 🙂

    Kommer der flere vegetariske madplaner?

    Mvh. Trine

  • Svar
    Susanne
    28. januar 2018 den 21:12

    Endnu en gang tak for at gøre min uge lettere, sætter stor pris på din flittighed når jeg efter mange år i et køkken er løbet tør for ideer😄
    Mvh Susanne

  • Svar
    Sophie
    30. januar 2018 den 17:35

    Hvad skal de sidste 500 gram oksekød bruges til?

    • Svar
      Madforfattigrøve
      30. januar 2018 den 20:03

      ja, det kan jeg også godt se nu egentlig er en fejl! Så du trækker bare 20 kr fra! 😀

      • Svar
        Kirsten Pedersen
        1. februar 2018 den 23:41

        På DR 1 tekst TV står der at en familie kan leve for kr 290 om ugen – det gælder vel kun for aftensmad – hertil kommer øvrige måltider hvis sammenligningen med Landbrug og Fødevarers tal skal give mening – eller er det noget jeg har misforstået?

        • Svar
          madforfattigroeve
          2. februar 2018 den 0:08

          Joo, det skal nemlig forståes på den måde, at det kun er aftensmad. Jeg var selv enormt overrasket over, at de havde skrevet for en hel uge, for et er kun for aftensmad – men jeg tror desværre de har vægtet at få flere læsere til indlægget, end at skrive det korrekte. Det vides ikke, men jo, det er kun for aftensmad. Vores madbudget ligger, som jeg altid har sagt, et godt sted imellem 650 kr og 750 kr. Alt efter tilbud 🙂 Og det er med alle måltider på en uge.

  • Svar
    Bettina
    30. januar 2018 den 20:01

    Når du regner 2 børn, svarer det så til 1 voksen? Er alene med teenage søn … tænker om der så er 1 voksen portion overs til evt at fryse ned eller tage med på arbejde (nattevagt) ??

  • Svar
    Ida
    30. januar 2018 den 20:46

    Hej, super madplaner – men hvis man nu gerne vil have det økologisk, så er det ikke muligt med det budget.

  • Svar
    Rebecca
    30. januar 2018 den 23:16

    Fin madplan. Har du også styr på hvad du bruger på ugens øvrige måltider som morgenmad, madpakker, snacks osv. Det er her budgettet rykker ved mig.

  • Svar
    Alexia
    8. februar 2018 den 13:18

    Hej!
    Jeg vil bare lige sige tak for de her madplaner?
    Vi er også to voksne, med to små børn(den ene kun på mælk dog) og jeg har kunnet skære flere 100kr af vores madbudget og frustationen ved at skulle komme på ny mad hver dag?
    Det passer helt perfekt, vi spiser alle havregryn/havregrød til morgenmad og resterne vælger jeg så at spise til frokost dagen efter.
    Men virkelig tak, det er så rart at kunne slappe af og “bare” lave maden om eftermiddagen uden at skulle stå og glo ned i køledisken hver eftermiddag og forsøge at kreativ med maden – fordi nu handler vi også kun en gang om ugen??❤️
    Det er SKØNT!!! Tak!

Skriv kommentar