Madplaner Ugeplaner
Print

2018: Madplan for uge 3

uge-3

Godmorgen kære læsere. Så blev det lørdag igen, hvilket som altid betyder madplansdag. Jeg vil så gerne vise jer, at det sagtens kan lade sig gøre at spise billigt OG sundt! Jeg vil dog igen huske at pointere, at jeg på ingen måde er uddannet indenfor sundhed, men at jeg bruger den sunde fornuft! :-).

Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn og tilbuddene starter altid søndag morgen. Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid.🙂

 

Madplan for uge 3

Mandag – Kyllingeburgere m. coleslaw & ovnstegte kartofler 

Ingredienser 

  • 1 kg. kartofler
  • 1 pk. fuldkorns burgerboller
  • 400 g. hk. kyllingekød
  • Easy tasty coleslaw (klar til brug m. dressing)
  • 2 tomater
  • Fedtstof
  • Mel + vand
  • Rasp
  • Olie
  • Herbes de Provence

Opskrift 

  • Put 1 dl. olie, Herbes de Provence og salt i en pose.
  • Derefter kommes kartoflerne i og der røres godt rundt med fingrene (udenpå posen)
  • Kartoflerne dækkes i en bradepande
  • Bag kartoflerne ved 200 grader alm. ovn i ca. 40-45 min.
  • Form kyllingefarsen til 8 bøffer
  • Lav en tynd meljævning med mel og vand
  • Vend bøfferne i meljævningen og rasp og krydder bøfferne med salt og peber inden stegning
  • Steg dem på panden i fedtstof
  • Dressingen vendes med coleslawen (ligger i den færdige pakke).
  • Burgerbollerne varmes i ovnen efter anvisning på emballagen.
  • Tomaterne skæres og der bygges burgere.

 

Tirsdag – Svamperisotto m. spinat og porre 

Ingredienser

  • 250 gram champignon
  • 75 g. frisk spinat
  • 1 porre
  • 50 gram smør
  • 2 løg
  • 4 dl. grødris
  • 8 dl bouillon (høns eller grøntsags)
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Champignonerne skylles og skæres i skiver
  2. Spinaten hakkes fint
  3. Porrene renses og skæres i tynde ringe
  4. 25 gram smør smeltes gylden i en gryde
  5. Champignonerne, spinat og porre steges i 3 minutter
  6. Resten af smørret tilsættes
  7. Snit løgnene i små tern og svits det i gryden i ca. 30 sekunder.
  8. Tilsæt risene og svits ca. 30 sekunder mere.
  9. Kom bouillon i og lad det simre ved svag varme under låg i 15 minutter – eller til risene er kogt møre.

 

Onsdag – Squashtærte m. blandet salat

Squashtærten minder mest af alt, om en æggekage, dog med de ændringer, at der er mel, bagepulver osv. i. Det hele skal blot blandes sammen og i ovnen, så ingen tærtedej – udover ingredienserne i fyldet.

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pk. bacon i skiver
  • 2 gulerødder
  • 2 squash
  • 200 g. revet mozzarella
  • 100 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 dl. olie
  • 6 æg
  • 2 tomater i skiver
  • Easy Tasty salatskål (klar til brug)
  • Evt. dressing
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Gulerødderne skrælles og rives
  2. Squash skylles og rives med skræl
  3. Løg og hvidløg snittes fint
  4. Baconen skæres i små stykker og svitses på panden
  5. Alt undtagen tomater, salat og dressing blandes sammen
  6. Æggene piskes med en smule salt og peber
  7. Tærteformen smøres og fyldet puttes deri
  8. Sidst hældes æggemassen over.
  9. Tærten skal have 35 min. i alm. ovn 180 grader alm. ovn.
  10. Imens tærten bages i ovnen forberedes salaten.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • 2 pk. skovmand (rugbrød)
  • Tusindfryd, smør
  • Bierwurst
  • Salami
  • Makralkræs
  • Leverpostej
  • Agurk
  • Tomat

TIP: Der tilføjes løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, mm.

 

Fredag – Gryderet m. grøntsager og ris

Ingredienser

  • 400 g. skinkekød i tern
  • 600 ml vand
  • 400 ml. kokosmælk
  • 1 stor rød peberfrugt
  • 3 store gulerødder
  • 1 stort rødløg
  • 100 g. champignon
  • 3 ps. ris
  • Kulør
  • Salt + peber
  • Fedtstof
  • Meljævning (mel + vand)
  • ½ tsk. kværnet chili

Opskrift

  1. Alle grøntsagerne skæres ud – gulerødder i skiver og resten i tern
  2. Kødet brunes med løget i fedtstof i en gryde – tilsæt også chili
  3. Vand og kokosmælk hældes ved og simrer med kokosmælk i 15 min.
  4. Grøntsagerne tilsættes og vand til ris koges
  5. Risene puttes i og koges i 15 min.
  6. Smag til med salt og peber og jævn retten med meljævning (mel + vand rystet sammen).
  7. Tilsæt lidt kulør til den ønskede farve.
  8. Server med risene.

OBS! Retten kan godt virke noget suppe-agtig først – men det skal jævnes godt! 

 

Lørdag – Ovnstegte frikadeller m. kartofler, sauce og broccoli

Ingredienser 

  • 1 spsk. peber (alt efter hvor spicy du ønsker)
  • 1 spsk. groft salt
  • 500 g. hk. svine/kalvekød
  • 2 store gulerødder
  • 2 løg
  • 1,5 dl. vand
  • 1 dl. havregryn
  • 1 kg. kartofler
  • 1 broccoli
  • Kulør
  • Fedtstof
  • Salt + peber til sauce

Opskrift

  1. Gulerødderne skrælles og rives
  2. Løgene pilles og hakkes som ønsket (vi kan godt lide dem grovhakket)
  3. Peber, salt, kød, gulerødder, løg, vand og gulerødder hældes i en skål og røres rundt rundt. Bruger du en røremaskine (ligesom jeg), så stod den og passede sig selv i 2 minutters tid.
  4. Stil farsen på køl – gerne så længe inden maden som muligt (jeg plejer at lave farsen gerne en time før, de skal I ovnen)
  5. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  6. Find en bageplade og beklæd den med bagepapir
  7. Form frikadellerne og put 16 stk. på bagepladen (efter hvor store du vil have dem selvfølgelig)
  8. Bag frikadellerne i ovnen i 30-35 min. efter hvor sprøde du vil have dem. Jeg har ikke oplevet dem tørre efter 35 min!
  9. Mens frikadellerne bages i ovnen skrælles kartofler
  10. Kartoflerne skæres i halve og koges
  11. Broccolien “plukkes” i mindre stykker og koges til de er møre.
  12. Sovsen laves – først fedtstof og mel piskes sammen til en “smørbolle”. Derefter kommes kartoffelvand og en smule grøntsagsvand over i gryden og alle klumperne røres ud. Smag den til med salt, peber og en svinebouillon terning, som røres ud i saucen. Til sidst kommes kulør i.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 2 kg. kartofler = 15 kr.
  • Easy tasty coleslaw = 10 kr. (Tilbud)
  • Tomater i bakke = 12 kr.
  • 250 g. champignon = 10 kr.
  • 100 g. champignon i skiver = 6 kr.
  • Easy tasty salatskål = 10 kr. (Tilbud)
  • 75 g. frisk spinat = 9 kr.
  • Rød peberfrugt = 6 kr.
  • 1 porre = 3 kr. (Tilbud)
  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.
  • 1 broccoli = 12 kr. (Tilbud)
  • Agurk = 6 kr.
  • 2 stk. squash = 12 kr. (Tilbud)

Brød 

  • 1 pk. fuldkornsburgerboller = 10 kr. (Tilbud)
  • 2 pk. skovmand (rugbrød) = 10 kr. (Tilbud)

Kølevarer + frost

  • 400 g. hk. kyllingekød = 20 kr. (Tilbud)
  • Tusindfryd, smør = 11,95 kr.
  • Bacon i skiver = 8,95 kr.
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • Salami = 9,95 kr.
  • 400 g. skinkekød i tern = 20 kr. (Tilbud)
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Makrelkræs = 10 kr. (Tilbud)
  • 500 g. svine/kalvekød = 20 kr. (Tilbud)
  • 6 frilandsæg = 16,95 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.

Kolonial

  • Grødris = 10 kr.
  • Kokosmælk = 8,95 kr.
  • Ris = 4,50 kr.

Basislager denne uge:

  • Fedtstof
  • Kulør
  • Løg + hvidløg + rødløg
  • Hønse + grøntsagsbouillon
  • Salt + peber
  • Havregryn
  • Olie
  • bagepulver
  • Dressing
  • Rasp
  • Herbes de Provence (krydderi) + chili
  • Mel

 

Alt i alt for denne uge er 307,95 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

Relaterede indlæg

15 Kommentarer

  • Svar
    Susanne
    13. januar 2018 den 12:15

    Hej.
    Tak til dig, tænk at du tager dig tiden til at lave madplaner, som også vi andre får glæde af. Det er så skøøøønt😇

  • Svar
    Michelle J
    13. januar 2018 den 23:21

    Hej.
    Mangler der ikke lidt information, om hvordan man laver bunden til squashtærten? 🙂

    • Svar
      Madforfattigrøve
      13. januar 2018 den 23:30

      Hej, nej, det hele skal blot blandes sammen og puttes ned i fadet og bages i ovenen ☺

  • Svar
    Annette
    14. januar 2018 den 10:39

    Hej. Tak for en nem og varieret madplan. Herhjemme bruges den til 2 voksne og 4 små børn. Det passer perfekt til os:-)
    Har spottet, der mangler revet mozzarella på indkøbslisten;-) Det står i opskriften på squashtærten.

  • Svar
    Anne
    14. januar 2018 den 21:30

    Hej 🙂

    Vi er tyvstartet på uge 3 i dag og har derfor fået kyllingeburger til aften – det var dælme lækkert.
    Vi skal nemlig spise ude en aften, så derfor startede vi i dag. Det er første gang vi prøver og må sige at vi er mega fan allerede 😀 er det primært rema1000 der skal handles i?

    Mange tak for dit store stykke arbejde 😊😊

  • Svar
    Sidsel
    15. januar 2018 den 14:07

    Har du tærteopskrifr

    • Svar
      Madforfattigrøve
      15. januar 2018 den 14:36

      Alle ingredienserne skal blot blandes sammen og ned i tærteformen 🙂

  • Svar
    Sanne
    16. januar 2018 den 15:45

    Første gang vi prøver at følge din madplan. Burger igår mums. Din indkøbs seddel er super nem at gå til, tusind tak 🙂

    • Svar
      Madforfattigrøve
      16. januar 2018 den 17:00

      Jeg takker for de yderst søde ord, fantastisk at I har begivet jer ud i mine madplaner 🙂

      Rigtig meget held og lykke med maden <3

  • Svar
    Kichi
    17. januar 2018 den 8:25

    Har fulgt din madplan de sidste 3 uger og jeg takker af hjertet for selv at slippe forvatblave madplan og indkøbsliste!! Jeg elsker at du laver planen ud fra ugens tilbud. Tak!! Lige et spørgsmål; koger du risene med i gryderetten?

  • Svar
    Zia
    19. januar 2018 den 16:59

    Øv øv øv.. Jeg elsker normalt din madplan og dine opskrifter! Grundet lidt ændringer i ugen skal vi i dag have tærten og jeg følger opskriften og hælder æggene over alle grønsagerne og har lige sat den i ovnen.. kom så lige til at se ingrediens listen og kunne pludselig ikke forstå hvorfor der var mel, bagepulver ost osv.. kan selvfølgelig nu tænke mig til at det skulle have været med i æggene (stod ikke i selve opskriften) øv øv.. håber det kommer til at blive okay alligevel, men tvivler desværre lidt 🙁

    • Svar
      Madforfattigrøve
      19. januar 2018 den 17:16

      Hej Zia,

      Læs venligst punkt 5-8 igen i opskriften, her står der udførligt, at alt skal blandes sammen undtagen tomater, æg, salat og dressing. Altså alle andre ingredienser på listen skulle blandes sammen og i tærteformen – til sidst æggene over. Troede faktisk ikke, at det var til at misforstå og jeg ved, at mange andre har haft sucess med opskriften, derfor har jeg ikke vidst en nødvendighed i at forklare præcist hvad der skal i på én gang, tænkte det var forståeligt når nu det var alle andre END ovenstående ingredienser. Jeg beklager at dette ikke var lykkedes.

      Håber dog den bliver okay alligevel og kan spises.

      Mvh Fie. 🙂

      • Svar
        Zia
        22. januar 2018 den 12:35

        Hahaha synes jeg læste opskriften igen og igen inden jeg skrev min kommentar uden overhovedet at forstå hvor det skulle i 😂 ups

  • Svar
    Camilla
    20. januar 2018 den 9:28

    Kan det virkelig passe med 1 spsk salt og 1 spsk peber til farsen til lørdagsopskriften. Synes det er voldsomt 🙂

    • Svar
      Madforfattigrøve
      20. januar 2018 den 9:38

      Ja det er helt korrekt. 😁 en frikadellefars skal være godt krydret!

Skriv kommentar