Print

Nemme flødekartofler

Som småbørnsmor er flødekartofler noget af det, som hitter rigtig meget herhjemme. Ikke så meget på vægt-delen, men det er SÅ nemt bare at smide det i ovnen og lade det passe sig selv, lidt ligesom de ovnstegte frikadeller jeg lavede, som også blev et kanon hit hjemme hos os! Egentlig har jeg aldrig været en haj til at lave flødekartofler, men efter utallige forsøg herhjemme med ovnen tændt, er det endelig lykkedes mig at lave dem, så de ikke slår fejl og bliver helt perfekte. Flødekartoflerne blev cremede og lækre, uden at der bliver for lidt sauce.

Sidst vi fik flødekartofler, lavede vi det til skinke og bønner. Et stort hit herhjemme. Men det er også ret godt til frikadeller, karbonader, hamburgerryg, bøffer mm.

Ingredienslisten er normalt delt op efter hvad der skal købes, og hvad man normalt har i sit basislager, hvis man følger mine madplaner. Husk normalt at tjekke basislageret inden du handler efter opskrifter på siden.


Nemme flødekartofler

Tidsforbrug: 1 time og 15 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 1 kg. kartofler
  • ½ liter madlavningsfløde OMA

 

Basislager

  • 1 løg
  • 1 tsk. paprika
  • Fedtstof til det ildfaste fad
  • Salt + peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  2. Kartoflerne skrælles, skylles og skæres tynde skiver
  3. Ildfast fad smørres med fedtstof
  4. Kartoflerne fordeles i fadet.
  5. Løget hakkes og puttes ovenpå kartoflerne i fadet.
  6. Fløde, paprika, salt og peber puttes i en gryde og givet et opkog.
  7. Fløden hældes nu over kartoflerne og bages i ovnen i 1 time.

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Karina storm
    27. oktober 2017 den 23:12

    Kan den laves på madlavningsfløde 4% ?

    • Svar
      Madforfattigrøve
      27. oktober 2017 den 23:14

      Hej Karina,

      Umiddelbart vil jeg sige ja! Jeg kan dog ikke vide om saucen derved ville blive lidt tyndere ved lavere fedtprocent. Men så ville jeg bare skrue lidt ned for temperaturen i ovnen og give den 15-20 min. længere derinde. 🙂 Men prøv dig frem! Lad mig endelig vide, hvordan det blev.

      • Svar
        Karina storm
        28. oktober 2017 den 12:19

        Tak for hurtigt svar 😉
        Kan se det er med i næste uges madplan, så jeg skal nok give en feedback på det 🙂🙂

  • Svar
    Rikke Olesen
    20. februar 2018 den 23:29

    Jeg prøvede din opskrift jer af til aften som tilbehør til hamberryg. Min mands kommentar var: “hold da op. Det er da luksus på en tirsdag ?” og bege mine piger spiste flere portioner. Det er ikke sidste gang jeg laver det ?.

Skriv kommentar