Print

Madplan for uge 36

uge-36

Så blev det lørdag morgen igen, hvilket jo som altid betyder at der kommer den ugentlige madplan. Denne gang skal der jo også trækkes en vinder til min fødselsdags give-away, som kan dække udgifterne til ugens madplan. Jeg finder en vinder i aften kl. 19.30, så I har indtil da til at deltage i give-awayen.

Tilbuddene starter altid om søndagen, så start først med at handle ind i morgen, for ellers får I ikke tilbuddene med og derved ikke besparelsen, som er sidst i indkøbslisten. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn, indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. jeg vildt spændt på at høre, hvad I synes om den også! Så endelig smid en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den – rigtig dejlig weekend! 🙂

 

Madplan for uge 35

Mandag – Millionbøf m. spaghetti og råkostsalat 

21245578_470915869951673_979651675_n

Ingredienser

  • 500 g. oksekød
  • 1 ds. hakkede tomater
  • ½ ds. majs
  • 400 g. spaghetti
  • Oksebouillon
  • 5 gulerødder
  • 2 æbler
  • Citronsaft
  • 2 løg
  • 5 dl. vand
  • Vand + mel
  • Kulør
  • Salt + peber

Opskrift 

  1. Brun kød i en gryde
  2. Hak løg og tilsæt dem til gryden
  3. Vand, hakkede tomater, majs og oksebouillon tilsættes gryden – lad det simre til alt bouillonen er kogt ud.
  4. Jævn millionbøffen til ønsket tykkelse (mel og vand pisket sammen)
  5. Smag til med salt og peber
  6. Skræl og riv gulerødderne og æblerne fint
  7. Råkostsalaten laves ved at de revne gulerødder og æbler blandes sammen i en skål og der smages til med citronsaft

 

Tirsdag – Kyllingesuppe m. suppeurter og baguettes

Ingredienser

  • Hele kyllingelår (2 stk)
  • Suppeurter fra frost
  • ½ ds. majs
  • Hønsebouillon
  • Vand
  • Baguettes

Opskrift

  1. Kom kyllingelår i gryden
  2. Kom vand i så det dækker kødet, og kog kyllingelårene møre i vandet – ca. 40 min.
  3. Tag kyllingen op og pluk kødet fra benene. Ben og skind kasseres.
  4. Sigt suppen og gem den til senere.
  5. Kog suppeurterne og hæld vandet fra.
  6. Kom suppen fra kogningen af kyllingelårene i en gryde, put lidt mere hønsebouillon i lad det koge op.
  7. Lige inden servering puttes suppeurterne, majs og kyllingen tilbage i gryden og koges let op indtil brødene er færdige i ovnen.

 

Onsdag – Frikadeller m. brun sovs, kartofler & frisk salat 

Ingredienser

  • 500 g. hk. svinekød
  • 1 kg. kartofler
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • Easy krøllet salatmix
  • Rød peber
  • ½ ds. majs
  • 1 dl. havregryn
  • ½ dl. vand
  • Kulør
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Løg pilles og snittes fint
  2. Gulerødderne skrælles og rives fint
  3. Svinefars, løg, havregryn, gulerødder, vand, salt og peber røres sammen og steges på panden med fedtstof.
  4. Kartoflerne koges. Der laves en opbagt sovs (fedtstof + mel til smørbolle + kartoffelvand + mælk) og tilsættes kulør, salt og peber efter behov.
  5. Rød peber skylles og skæres i blandes til en salat med majs og salatmix.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag m. medister

Ingredienser

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød
  • Smør – tusindfryd
  • Medister
  • Leverpostej

Opskift

  1. Medister steges på panden i smør og skæres ud til en lækker rugbrødsmad.

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – Byg selv kyllingeburgere

Ingredienser

  • 2 pk. burgerboller
  • 450 g. kyllingekød
  • Cheddar i skiver
  • 1 rød peber
  • Agurk
  • Iceberg
  • Rødløg
  • Ketchup
  • Rasp
  • Mel + vand
  • Salt + peber
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Form kyllingefarsen til 8 bøffer
  2. Lav en tynd meljævning med mel og vand
  3. Vend bøfferne i meljævningen og rasp og krydder bøfferne med salt og peber inden stegning
  4. Steg dem på panden i fedtstof, når de er ved at være færdige puttes osten burgerne og steges videre ved svag varme (vend ikke bøfferne når osten er kommet på)
  5. Varm bollerne i ovnen efter anvisning på pakken
  6. Skær salat, agurk, rød peber, rødløg i ringe og put på forskellige tallerkener
  7. Byg dine burgere som du ønsker.

OBS! Man kan IKKE smage mel jævningen når bøfferne er stegt. Det bliver en super god panering – sådan er det i hvert fald her. 

 

Lørdag – Fiskefilet m. ovnbagte kartofler, persillesovs & bønner

Ingredienser

  • Fiskefilet – Fish!
  • 1 kg. kartofler
  • Persille
  • Mælk
  • 1 dl. olie
  • Herbes de provence
  • Salt + peber
  • Mel
  • Fedtstof
  • Citronsaft
  • Bønner fra frost

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 g.
  2. Kartoflerne gøres rene med en svamp, skæres i små tern og vendes i en skål med olie, salt og herbes de provence
  3. Find en bageplade, dæk den med bagepapir og hæld kartoflerne på – de bages i ovnen i ca. 45 min – eller til de er sprøde og gyldne udenpå.
  4. Fiskefileterne bages i ovnen efter anvisning på pakken
  5. Saucen laves ved at mel og fedtstof blandes i en gryde til en melbolle. Derefter hældes der mælk i og der røres godt rundt. Salt og peber tilsættes som ønsket – saucen koges op. Inden servering hakkes persillen og hældes i – rør igen godt rundt.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 2 æbler = 4 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 3 kr.
  • 2 kg. kartofler = 20 kr.
  • 2 stk. rød peber = 10 kr.
  • Easy krøllet salatmix = 8 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Iceberg = 10 kr.
  • Persille = 7 kr.

Brød 

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød = 11 kr.
  • 1 pk. baguettes = 3,95 kr.
  • 2 pk. burgerboller = 19,90 kr.

Kølevarer + frost

  • Smør/tusindfryd = 10,50 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Medister = 15 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 22,95 kr.
  • 450 g. kyllingekød = 15 kr.
  • 500 g. hk. svinekød = 15 kr.
  • Hele kyllingelår (2 stk i pk.) = 15 kr.
  • Suppeurter fra frost = 8 kr.
  • Cheddar i skiver = 10 kr.
  • Bønner = 9,95 kr.
  • Mælk = 6,50 kr.
  • Fiskefilet (FISH!) = 20 kr.

Kolonial

  • Majs = 4,75 kr.
  • 1 kg. spaghetti = 7,90 kr.
  • 1 ds. hakkede tomater = 3,95 kr.

Basislager denne uge:

  • Okse- og hønsebouillon
  • Citronsaft
  • Løg + rødløg
  • Vand
  • Rasp
  • Mel
  • Kulør
  • Salt + peber
  • Havregryn
  • Olie
  • Herbers de provence
  • Ketchup
  • Fedtstof

Alt i alt for denne uge er 274,85 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

 

Som noget nyt kan I få en mail hver gang jeg laver et nyt indlæg. Følg blot linket her: http://bloggersdelight.dk/follow/187614/

Relaterede indlæg

8 Kommentarer

  • Svar
    Eva
    2. september 2017 den 12:36

    Jeg savner et printikon, så jeg ikke skal markere + kopiere til word!

  • Svar
    Ni
    2. september 2017 den 20:54

    Hvor handler du? Altså hvor kan man finde tilbuddene? 🙂

    • Svar
      Madforfattigrøve
      2. september 2017 den 21:17

      Det står lige over indkøbssedlen, men det er fra Rema 1000 🙂

  • Svar
    Linda Bruun Villadsen
    3. september 2017 den 11:51

    Jeg er simpelthen så begejstret for de her madplander. Tusind tak for det store arbejde, der ligger i at lave dem.

  • Svar
    Jannie
    3. september 2017 den 17:47

    Først vil jeg sige at du gør et kæmpe stykke arbejde som vi her i familien nyder godt af.

    Vil lige høre dig om der i denne uge er tilbud der først gælder fra torsdag?

  • Svar
    Lone
    3. september 2017 den 20:13

    Vi har nu fulgt dine madplanen i en del uger – og TUSIND TAK for dem. Det er så fantastisk nemt og dejligt varierende 😊👍🏻🙏🏻

  • Svar
    Kathrine
    5. september 2017 den 12:03

    Jeg tror, der mangler en dåse majs på indkøbssedlen? For der bruges ½ dåse tre gange. Rigtig lækker plan i øvrigt. Jeg tror, vi skal prøve millionbøffen og kyllingeburgerne i denne uge.

  • Svar
    Christina
    8. september 2017 den 11:17

    Altid så lækkert! Tusinde tak for din Blog!

Skriv kommentar