Print

Bløde gulerodsboller uden æg

I anledning af min fødselsdag på tirsdag, er jeg gået i krig med at lave nogle lækre bløde gulerodsboller – selvfølgelig uden æg så hele familien kan spise med. Opskriften er super nem at følge og kræver ikke det helt store indkøb, da man oftest har meget af det i hjemmet. Hjemme hos os går vi meget op i at bollerne er luftige og bløde og ikke kanonkugle tunge boller, som man ofte ender ud med. 🙂

Ingredienslisten er normalt delt op efter hvad der skal købes, og hvad man normalt har i sit basislager, hvis man følger mine madplaner. Husk normalt at tjekke basislageret inden du handler efter opskrifter på siden.


Bløde gulerodsboller uden æg

Tidsforbrug: Ca. 2 timer.

Antal: Ca. 30 stk.

Ingredienser

  • 50 g. gær
  • 4 store gulerødder
  • Mælk til pensling

 

Basislager: 

  • 0,5 tsk. salt
  • 1100 g. mel
  • 100 g. olie
  • 100 g. sukker
  • 5 dl. vand

Fremgangsmåde

  1. Gulerødderne skrælles og rives fint
  2. Find en skål og smuldr gæren med salt og sukker – rør rundt indtil gæren er opløst, den opløses efter lidt tid. Ca 2 min.
  3. Lunken vand, gulerødder og olie hældes i skålen – rør igen rundt
  4. Tilsæt mel lidt af gangen indtil dejen kan æltes, rør undervejs.
  5. Mel kommes ud på bordet og dejen æltes meget grundigt
  6. Dejen skal hæve i skålen med viskestykke over, gerne et lunt sted i 1 time
  7. Tænd ovnen på 200 grader alm. Ovn.
  8. Efter hævning æltes dejen endnu engang
  9. Bollerne rulles derefter til en lang pølse og skæres ud i ca. 30 lige store stykker
  10. Bollerne skal efterhæve i 20 minutter med viskestykke over
  11. Pensl med kold kaffe eller mælk
  12. Bollerne bages ved 200 g. alm. ovn i ca. 12-15 min. (eller indtil de er gyldne)

 

TIP: Bollerne kan sagtens fryses & er også rigtig gode dagen efter. I frossen tilstand kan de med fordel pakkes ind i køkkenrulle og puttes i microovnen til de er lune, de skal selvfølgelig være under opsyn, så der ikke går ild i køkkenrullen! Ca. 1-1,5 min.

Relaterede indlæg

12 Kommentarer

  • Svar
    Sanne
    31. juli 2017 den 5:00

    Hej. Kan gæren godt opløses i salt og sukker? Vh Sanne

    • Svar
      Madforfattigrøve
      31. juli 2017 den 7:37

      Hej, ja, det kan den sagtens. Rør rigtig godt rundt i skålen og efter lidt tid vil det opløse sig. Ca 2 min 🙂

  • Svar
    Helle Brender
    31. juli 2017 den 6:43

    Måske skulle du lige redigere rækkefølgen på din opskrift. Hvem tænder ovnen flere timer før bagværket skal ind, hvem opløser gær i sukker og salt 😉

    • Svar
      Madforfattigrøve
      31. juli 2017 den 7:36

      Gæren kan SAGTENS opløses i salt og sukker. Ellers havde jeg ikke skrevet det. Ovnen skal selvfølgelig tændes senere. Tak fordi du gjorde mig opmærksom 🙂

    • Svar
      Kristina
      1. august 2017 den 7:07

      Jeg opløser altid gæren i sukker og salt. Gæren smuldre jeg i skålen, hælder sukker og salt over. Jeg lader det stå og smelte mens jeg finder de øvrige ting frem jeg skal bruge.

  • Svar
    Mette
    31. juli 2017 den 18:56

    Det er smart og nemt HELLE med gæret opløses i sukkeret Glæder mig til at prøve

    • Svar
      Madforfattigrøve
      4. august 2017 den 13:54

      Det er rigtig smart ja, jeg troede heller ikke at det ville kunne lade sig gøre, men fik rådet af min kære søster og det virkede bare så godt! 🙂 Så skal man ikke til at døje med en masse klumper.

  • Svar
    BBN
    31. juli 2017 den 23:12

    Har bagt bollerne med en 5-korns blanding og lidt forskelligt mel. Både grahamsmel, sigtemel og hvedemel. Lækre, bløde og med god struktur.
    Næste gang vil jeg putte mindre sukker i, for de er for søde efter min smag.

    • Svar
      Madforfattigrøve
      4. august 2017 den 13:53

      Hehe, fantastisk! Det vil jeg prøve til en anden gang. Blev de luftige også? 🙂

  • Svar
    Kathrine
    31. august 2017 den 14:35

    Super lækre boller – dem bager vi helt sikkert igen! Vi tilføjede rosiner til nogle af dem, hvilket også var rigtig lækkert.

  • Svar
    Kate Gammelgaard
    29. november 2017 den 7:26

    De lyder så lækre!
    Når du nu skriver, at dejen skal æltes MEGET grundigt, er det da ok at bruge køkkenmaskine til æltningen i første omgang? Tænker anden gang ikke er så heldigt pga luften i dejen.

  • Svar
    Tina
    3. december 2017 den 18:10

    Jeg har i dag prøvet din opskrift på boller Mums de er bare super gode
    det er bestemt ikke sidste gang de skal bages her i huset da. min datter og jeg spiste to hver og så kom vi resten i fryseren.. Rart med lidt godt i fryseren når man er på SU og ikke har det helt store at gøre med..

Skriv kommentar