Print

Madplan – hvor billigt kan det gøres? #2

Sidst på måneden.. Måske du kender den? Det kan være svært at få det hele til at række! Jeg lavede tidligere et indlæg om hvor billigt det egentlig kunne gøres, og nu vil jeg gøre det igen! For jeg synes faktisk det fungerede rigtig godt, og det hjalp utrolig mange – hvilket selvfølgelig også var hensigten.

Derudover vil jeg igen påpege at madplanen på ingen måde strækker sig efter at være varieret eller sund – vi snakker REN overlevelse. Og sådan er det alle steder, om man så har 5 børn! Nogle dage er bare ikke sunde, og det er okay! Det er det i hvert fald her.

Madplanen er for 2 voksne og 2 børn – sidst finder du en indkøbsliste du lige kan tage med i Rema 1000. Nemt skal det være 🙂

Mandag – Hotdogs med det hele 

unavngivet

Ingredienser

  • Rå løg
  • Pølsebrød
  • 1 pk. party pølser
  • Ristede løg
  • Ketchup
  • Remolade
  • Sennep

Opskrift

  1. Skær løg og put det i en skål
  2. Kog pølserne til de flyder til toppen
  3. Varm brødet i ovnen som anvist på emballagen
  4. Server!

 

Tirsdag – Kæmpe portion pasta & kødsovs

Ingredienser

  • 3 løg
  • 4 gulerødder
  • 1 pk. bacon (200 gram)
  • 500 gram hakket oksekød
  • 3 fede hvidløg
  • 3 ds. hakkede tomater m. krydderi
  • 4 tsk. oregano (tørret)
  • Salt + peber
  • Mælk
  • fedtstof
  • 500 gram pasta

Opskrift

  1. Hak løg og gulerødder i små tern
  2. Brun kødet i en gryde med fedtstof
  3. Tilsæt løg og oregano når kødet næsten er brunet færdigt
  4. Steg bacon på en pande og bagefter over i gryden
  5. Pres de fede hvidløg i gryden og dernæst put de hakkede tomater i.
  6. Tilsæt mælk, salt og peber efter konsistens og smag
  7. Lad det simre til grøntsagerne er møre – jo længere tid jo bedre.
  8. Er det ikke tykt nok, lav her en jævning og jævn sovsen.

TIP: Her kan der med fordel serveres flutes for at ligge en lille bund, så man ikke spiser nær så meget i “overlevelses-ugen”. 

Onsdag – Shepherds pie

Ingredienser

  • Rester af kødsovs fra tirsdag
  • 1 kg kartofler
  • 60 gram smør
  • 1,5 dl. mælk
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Put resterne af kødsovsen i et fad
  2. Kog kartoflerne til de er møre (skær dem gerne i små stykker, så går det hurtigere)
  3. Tænd ovnen på 200 grader over/under.
  4. Pisk kartoflerne med en elpisker, tilsæt forsigtigt mælk og smør
  5. Smag til med salt og peber
  6. Hæld kartoffelmosen over kødsovsen i fadet
  7. I ovnen med fadet i 40 minutter.

TIP: Kødsovsen kan bruges til mange andre ting som fx: lasagne, som fyld på pizza, i taco mm.

Torsdag – rugbrød med forskelligt pålæg 

Ingredienser

  • Softkernerugbrød
  • leverpostej
  • smør / tusindfryd
  • hamburgerrug
  • salami i skiver

TIP: denne dag kan gøres lige så lækker, som man overhovedet ønsker det. Der kan købes agurk, ristede løg, rå løg, peber, tomater mv. som topping. 

Fredag – Tarteletter (ca. 20 stk)

Ingredienser

  • 500 gram kylling fra en hel kylling fra frost (1400 gram)
  • 1 ds. aspargesnitter
  • 2 dl fløde
  • 2 dl. hønseboullion
  • 25 gram smør
  • mel
  • 2 gulerødder
  • 1 løg

Opskrift

  1. Skær gulerødder og løg i tern
  2. Put vand i en gryde sammen med grøntsagerne
  3. Kog kyllingen i vandet med grøntsagerne til den er mør og falder fra hinanden (gerne 1,5-2 timer)
  4. Mål 500 gram kylling af, resten af kyllingen gemmes til lørdag.
  5. Gem vandet kyllingen har kogt i! Hæld det fra i en skål. (det skal bruges som bouillon til sovsen)
  6. Lav en opbagt sovs med smør og mel. (Lav en smørbolle)
  7. Asparges væden sigtes ned i gryden.
  8. Fløde og bouillon tilsættes og det koges let op.
  9. Når saucen er kogt igennem tilsættes hønsekød og aspargessnitter i.
  10. Tarteletterne varmes i 4-5 minutter i ovnen på 200 grader over/under og de fyldes med kødfyldet ved servering.

 

Lørdag – Pastasalat med kylling

Ingredienser

  • 500 gram pasta
  • resterne af kylling fra fredag
  • 50 gram fine ærter
  • Cherrytomater
  • En halv peberfrugt
  • Grøn pesto

Opskrift

  1. Kog pastaen og stil den til afkøling i køleskabet.
  2. Steg kyllingen på panden (i små stykker)
  3. Vend pasta, grønsager og kød med passende pesto.
  4. Serveres kold!

 

Søndag – klassisk restedag! 

Her spises der rester fra hele ugen. En lækker dag, hvor man kan føle at det er en stor buffet og man kan mixe retterne på tværs. Super lækkert hjemme hos os! Og er der ikke nok rester, så kan man altid tage en rugbrød.

Indkøbsseddel Rema 1000

  • Pølsebrød = 9,95 kr.
  • Softkernerugbrød = 12,95 kr.
  • 1 kg. nye kartofler = 12 kr.
  • Cherrytomater = 10 kr.
  • Gulerødder 1 kg = 6 kr.
  • Løg = 6 kr.
  • Øko peber = 7,5 kr.
  • 500 g. hk. oksekød (udløber d. 22/4) = 15 kr.
  • Bacon i tern = 9,95 kr.
  • Hamburgerrug = 9,95 kr.
  • Leverpostej = 7,5 kr.
  • Partypølser = 15,95 kr.
  • Salami i skiver = 8,95 kr.
  • Danske fine ærter = 9,15 kr.
  • Hel kylling 1400 gram = 30,5 kr.
  • Madlavningsfløde 250 ml. (udløber d. 22/4) = 6 kr.
  • 2 liter minimælk = 11,9 kr.
  • Smør (tusindfryd) = 10,5 kr.
  • Aspargessnitter = 8,95 kr.
  • Grøn pesto = 7,70 kr.
  • 3 ds. hakkede tomater m. krydderi = 14,85 kr.
  • Ristede løg = 5,95 kr.
  • 2 pk. skruer = 9 kr.
  • 2 pk. tarteletbunde = 20 kr.

Den samlede pris for hele ugen er 266,20 kr.! Det behøver ikke være kedeligt, for at være billigt. 🙂 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver opdateret. 

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Sus
    20. april 2017 den 22:24

    Vil helst ikke være den sure prut, men du mangler at angive tarteletter. Både i opskrift og indkøbsseddel;)

Skriv kommentar