Madplaner

Madplan – det sunde alternativ

Min tidligere madplan for uge 15, gav måske et indtryk af at vi herhjemme ikke spiser sundt, men sådan er det langt fra. Vi spiser sundt på det plan, at det ikke ødelægger vores økonomi helt. Der er plads til det, men det er ikke hver dag vi stabler de vilde grøntsager på bordet. Børnene får altid frugt og grønt i løbet af dagen, men aftensmaden er ikke altid med grønt.

Jeg har prøvet at lave en sund madplan, og jeg synes den er GANSKE lækker. Dog er jeg nu også vild med en omgang brun sovs og kartofler, men det er godt med noget variation.

Her kommer den! Husk der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Den er tilpasset til 2 voksne og 2 børn.

Jeg tænker alle, ligesom jeg, har et basislager til jeres køkken. Jeg har lavet ét her, hvilket betyder at jeg ikke nævner det af priser, da man oftest har det længe i sit hjem.

 

Mandag – pitabrød med forskelligt frugt og grønt 

Ingredienser

2 pk. fuldkornspita, 1 ds. majs, 1 pk. bacon i tern, 1 pk. skinkestrimler, 1 iceberg, 1 agurk, 1 rød peber.

Opskrift

Grøntsagerne/frugterne skæres, baconen steges, maden puttes i skåle, pitabrødene varmes i ovnen efter anvisning på pakken. Og klar til at servere!

 

Tirsdag – sandwich med kylling/bacon

Ingredienser

Rester af Iceberg & agurk fra mandag, tomater i bakke, 450 gram kyllingebrystfilet, bacon i skiver. 2 pk. baguettes 2 stk.

Opskrift

Grøntsagerne/frugterne skæres, baconen steges, brødene varmes i ovnen, sandwichene samles Og klar til at servere! Mums.

 

Onsdag – wokret med karry, grønt og pasta

Ingredienser

1 ps. grøntsagsblanding, 1 ps. pasta skruer, 1 løg, karry, fedtstof, rester af kylling fra tirsdag. 1 dl. vand.

Opskrift

Pastaen koges færdig, grøntsagsblandingen puttes i wokken og steges med karry og løg. Vand tilsættes. Kyllingen tilsættes til sidst sammen med pasta.

TIP: er der ikke nok kylling købes en ekstra pakke for 26,95 kr. 

 

Torsdag – Kartoffel/porre æggekage m. ristet bacon

Ingredienser

8 æg, 1 bundt porrer, kartofler (ca 500 gram), mælk, salt + peber, 1 pk. bacon i tern.

Opskrift

Porrerne deles i 3 lige store stykker, de renses og koges 5 min. Kartoflerne koges knap færdig og skæres i skiver. Porrer og grøntsager lægges i et ovnfast fad som er smurt med fedtstof, og til sidst hælder du æg, mælk og krydderier, som er pisket godt sammen over. Retten skal ca. have 40 min. i ovnen (overunder) ved 200 grader. Til sidst ristet bacon på panden og hældes over æggekagen.

TIP: bacon kan selvfølgelig også kommes i æggekagen efter stegning inden den kommer i ovnen. Dog bliver baconen ikke sprød så.

 

Fredag – Karbonader, brun sovs, kartofler & ærter

Ingredienser

750 gram svinefars, mælk, 1,5 kg kartofler, 1 ps. fine ærter, kulør, raps, mælk, æg, salt + peber.

Opskrift

Form 750 gram svinefars til 8 karbonader. Vend dem i æg og rasp og krydder dem. Kog ærter & kartoflerne. Lav en opbagt sovs – (først smeltes fedtstof, så puttes mel i og røres rundt til en melbolle. Derefter kan der bruges lidt vand fra ærterne og kartofler, og til sidst suppleres med mælk). Smag sovsen til med væde fra panden karbonderne har stegt i + salt og peber.

 

Lørdag – wraps med tun el. oksekød

 

Herhjemme kan jeg lide tun i wrap og min mand oksekød, så vi får begge dele.

Ingredienser

1 ds. tun, 250 gram oksekød, 1 iceberg, 1 agurk, 1 ds. majs, 2 pk. tortilla, taco mix (tex mex), rødløg, cremefraice.

Opskrift

Skær frugt og grønt, steg oksekød med tex mex, hæld vand fra tunen. Til sidst varm totillas i microen og server!

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsseddel fra Rema 1000: 

  • 2 pk. flutes med 2 stk. i = 7,90 kr.
  • 2 pk. Fuldkornspita = 11 kr.
  • Solsikkerugbrød = 8 kr.
  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • 2 stk. dansk Agurk = 14 kr.
  • 2 stk. iceberg = 22 kr.
  • 3 stk. porrer = 12 kr.
  • Rød peberfrugt = 7 kr.
  • 1 bundt rødløg = 4 kr.
  • Tomater i bakke = 10 kr.
  • 500 gram hakket oksekød = 22,95 kr.
  • 1000 gram hakket svinekød = 30 kr.
  • 450 gram kyllingebrystfilet = 26,95 kr.
  • Bacon i skiver = 7,75 kr.
  • 2 pk. Bacon i tern = 19,90 kr.
  • 175 gram skinke i strimler = 8,70 kr.
  • Danske fine ærter = 9,15 kr.
  • Grøntsagsblanding = 8,95 kr.
  • 3 liter minimælk = 17,85 kr.
  • Tusindfryd smør = 10,50 kr.
  • 2 ds. majs = 9,50 kr.
  • 1 pk. pasta skruer = 4,5 kr.
  • Taco mix = 5 kr.
  • 2 pk. Tortilla = 17,90 kr.
  • Tun i vand = 12,95.
  • Æg = 21,5 kr.

Alt i alt for en uge = 341,95 kr. Velbekomme! 🙂 

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver opdateret. 

 

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Maria
    16. april 2017 den 0:18

    Den er langt fra sund, men det er sgu ret billigt!

Skriv kommentar