2018: Madplan for uge 2

unavngivet Godmorgen kære læsere. Jeg håber I er kommet godt igennem den første uge af 2018 (næsten i hvert fald) og ikke mindst har nydt ændringerne på bloggen. Som sagt var det på tide med en sundere livsstil for vores familie, som jo selvfølgelig også vil give udslag i madplanerne for fremtiden! Der kan dog også snige sig nogle retter ind, som måske er i den mere usunde retning, men det vil slet ikke blive i samme omfang end tidligere. Jeg vil vise jer, at det sagtens kan lade sig gøre at spise billigt OG sundt! Jeg vil dog igen huske at pointere, at jeg på ingen måde er uddannet indenfor sundhed, men at jeg bruger den sunde fornuft! :-). Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn og tilbuddene starter altid søndag morgen. Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået - så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad. Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette. Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid.🙂  

Madplan for uge 2

Mandag – Kylling i karry m. kogte bønner 19489282_442209329488994_588179371_n Ingredienser 
  • 450 g. kylling af en stor fersk kylling på 1350 g.
  • 400 kokosmælk 15-17 %
  • 2 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 tsk. karry
  • 2 dl. vand
  • 400 g. bønner
  • 3 ps. ris
  • 2 tsk. Groft salt
  • 25 g. fedtstof evt. smør
  • Salt + peber
Opskrift 
  1. Skær det ene løg i grove stykker
  2. Kog kyllingen i vandet med løget til den er mør og falder fra hinanden (gerne 1,5-2 timer)
  3. Mål 450 gram kylling af, resten af kyllingen gemmes til onsdag.
  4. Kog ris og bønner efter anvisning på emballagen
  5. Det sidste løg hakkes i fine tern
  6. Gulerødderne skrælles og rives groft
  7. Fedtstof hældes på panden og karryen puttes på og lader det brænde af
  8. Put 0,5 dl. vand, groft salt, løg, gulerødder og forårsløg på panden og lad det simre til det er blødt (ikke brunt)
  9. Tilsæt 1,5 dl. vand og kylling og lad det simre ved middel varme i 10 min. Husk at røre engang imellem.
  10.  Tilsæt kokosmælk og lad det simre yderligere 5 min og smag til med salt og peber
TIP: Saucen kan godt virke sød, tilsæt da lidt mælk og krydderier, hvis det ønskes.    Tirsdag – "Pita-buffet" med skinke  Ingredienser
  • 2 pk. skinke i tern
  • 2 pk. pitabrød
  • Iceberg
  • Agurk
  • Tomat
  • Majs
  • Dressing
Opskrift
  1. Skær salaten ud som ønsket
  2. Varm pitabrød i ovnen efter anvisning på emballagen
  3. Fyld dine pitabrød ved servering.
  Onsdag - Wok m. kylling, grøntsager og fuldkornsnudler Ingredienser
  • 1 pk. wok kål
  • Resten af kyllingekødet fra mandag
  • 1 pk. fuldkornsnudler
  • Soyasauce
  • Salt + peber
  • Evt. karry
  • Olie
Opskrift 
  1. Wok kålen steges i wokken i olie.
  2. Kyllingen skæres i mindre stykker og tilsættes wokken.
  3. Smag til med soya, salt og peber.
  4. Kog nudlerne efter anvisning på emballagen og server med wokken.
 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Tusindfryd, smør
  • Kohberg brød
  • Torskerogn
  • Bierwurst
  • Sandwichskiver
  • Agurk
TIP: Der tilføjes agurk, løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, mm.   Fredag – Rød linsesuppe m. baguettes roed-linsesuppe-med-guleroeder0-1 Ingredienser
  • 500 g gulerødder i mindre stykker
  • 1 løg skåret i fine tern
  • 2 ds. flåede tomater
  • 6 dl grønsagsbouillon
  • 150 g røde linser
  • Baguettes
  • Salt + peber
Opskrift
  1. Bring de flåede tomater og bouillonvand i kog (1 bouillonterning til 6 dl. vand).
  2. Derefter skæres gulerødder og løg.
  3. Tilsæt gulerødder, løg og linser til suppen.
  4. Lad suppen koge i 20 minutter.
  5. Blend derefter suppen med en stavblender.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Varm baguettes i ovnen efter anvisning på emballagen.
  Lørdag – Shepherds pie med bagte gulerødder Ingredienser
  • 500 g. hk. oksekød + fedtstof
  • 1 ds. hk. tomater
  • 1 løg
  • 4 dl. vand + grøntsagsbouillon
  • Meljævning
  • 1 kg kartofler
  • 500 g. gulerødder
  • 60 gram smør
  • 1 tsk. oregano
  • 3 spsk. olie
  • 1,5 dl. mælk
  • Salt + peber
Opskrift
  1. Oksekøddet brunes i en gryde i fedtstof
  2. Løget hakkes fint og tilsættes gryden
  3. De hakkede tomater, vand og bouillon tilsættes og lades simre i 15 min.
  4. Jævn saucen, hvis den er for tynd.
  5. Kog kartoflerne til de er møre (skær dem gerne i små stykker, så går det hurtigere)
  6. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  7. Pisk kartoflerne med en elpisker, tilsæt forsigtigt mælk og smør
  8. Smag til med salt og peber
  9. Hæld kartoffelmosen over kødsovsen i fadet
  10. Fadet bages i ovnen i 40 min. på 200 grader alm. ovn.
  11. Gulerødderne skylles og skæres i halve (i halve stænger) og vendes med olie, lidt salt og oregano.
  12. De puttes i et ildfast fad og bages i ovnen i 30 min.
  Søndag – klassisk restedag! Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂 Læs: Tips & råd om restemad. Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.  

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind Frugt & grønt 
  • 2 kg. gulerødder = 14 kr. (Tilbud)
  • Iceberg = 10 kr.
  • 2 agurk = 8 kr. (Tilbud)
  • Tomater i bakke = 7 kr. (Tilbud)
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
Brød 
  • 2 pk. pita = 8 kr. (Tilbud)
  • Kohberg brød = 10 kr. (Tilbud)
  • Baguettes = 3,95 kr.
Kølevarer + frost
  • 1350 g. fersk kylling = 29 kr. (Tilbud)
  • Bønner, frost = 10,50 kr.
  • 2 pk. skinke i tern = 14 kr. (Tilbud)
  • Wok kål, frost = 12,95 kr. (kan købes lørdag d.6/1 til 5 kr.)
  • Tusindfryd, smør = 11,95 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 22,95 kr.
  • Sandwichskiver = 10 kr. (Tilbud)
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.
Kolonial
  • 400 ml. kokosmælk = 8,95 kr.
  • Kogepose ris = 4,50 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Fuldkornsnudler = 5 kr. (Tilbud)
  • 3 ds. flåede tomater = 11,85 kr.
  • Torskerogn = 5 kr. (Tilbud)
  • 1 pk. røde linser = 10 kr. (Tilbud)
Basislager denne uge:
  • Løg 
  • Dressing
  • Soyasauce
  • Mel + vand 
  • Oregano
  • Karry
  • Grøntsagsbouillon
  • Groft salt 
  • Salt + peber 
  • Fedtstof + olie
  Alt i alt for denne uge er 247,80 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.🙂   Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.