Lækre havregrynskugler

24824449_508749279501665_1261364236_n Der findes simpelthen ikke noget jul herhjemme, medmindre der bliver lavet en ordentlig omgang havregrynskugler. Jeg laver dem ikke én eneste gang i løbet af året, da det skal være helt specielt, når vi når julen. Vi elsker dem herhjemme, og får næsten spist inden de overhovedet er færdige, hehe! Ej, spas til side - de er bare hammer gode og børnevenlige. Det er fantastisk at det også er en aktivitet ungerne kan være med til. Hele familien er gerne samlet om det, det er bare hyggeligere! :-) Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. Prøv opskriften, den er ret lækker.  

Havregrynskugler (ca. 35 stk.)


Ingredienser
  • 225 g. havregryn
  • 130 g. smør
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. sukker
  • 2 spsk vand
  • 3 spsk. kakaopulver
  • Kokosmel - drys
  Opskrift 
  1. Alle de tørre ingredienser hældes i en skål
  2. Smør fordeles i små klumper i skålen og røres godt sammen til en masse (brug gerne fingrene til at røre det sammen)
  3. Tilsæt vand til sidst og rør sammen.
  4. Tril kuglerne og vend det i det ønskede drys. Vi er vilde med kokosmel.
 

Indkøbsseddel fra Rema 1000:

  • Smør = 11,95 kr.
  • Kokosmel = 9,95 kr.
Basislager opskift
  • Havregryn
  • Vaniljesukker
  • Kakaopulver
  • Sukker
  Samlet for ingredienserne er 21,90 kr., og så har I også lidt tilbage af smør og kokosmel. Det kan ofte være lidt dyrere at "bage" selv når man køber ingredienser hjem, men mange af tingene har man meget tilbage af – så det er helt klart billigere i længden! Og hvis I undrer jer over, at så mange ting er i basislager, så er det simpelthen bare alt det, jeg altid har på lager. (Det tænker jeg også, at I snart har, hvis I følger mine madplaner).  
Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet.