Der er noget, der skal fejres! (give-away)

VINDEREN ER FUNDET OG KONKURRENCEN ER DERMED SLUT. STOR TAK FOR MEGA OPBAKNING OG DELTAGELSE. <3  Som overskriften så pænt fortæller, så er der jo noget, vi skal have fejret! En stor milepæl for mig faktisk. For hvordan har det kunnet lade sig gøre? På lige knap 7 måneder med bloggen har jeg fået over 25.000 følgere på min Facebookside. Det er slet ikke til at forstå - det er jo helt vanvittigt! Jeg vidste godt at bloggen ville være relevant for mange, men havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville være så populært med billige madplaner. Så af hjertet tak - uden jer ville bloggen ikke være vokset sig så stor. Og hvor er det fantastisk at se, hvor mange der bliver inspireret og uddeler glæde ved bloggen.  :-)

Så det skal fejres! 25.000 følgere. 

Og nu da julen er nær og julebageriet endnu nærmere, er der denne gang en herlig C3 æbleskivebager som præmie til en værdi af 299,95 kr. Herhjemme elsker vi æbleskiver, og det er hos os en fast tradition at man inden julemaden hygger om bordet med skønne æbleskiver om eftermiddagen. Måske I kan huske det fra jeres skolegang? Hvordan man altid d. 1 december fik æbleskiver og havde "klippe-klister-dag". Ja, det er nogle af de herligste minder med æbleskiverne. Og nu kan de simpelthen bages selv - og det er virkelig lækkert! Jeg har selv maskinen hjemme, og jeg er utrolig glad for den. Det kræver lidt teknik at få dem vendt, men når lige man finder ud af det, så kører det altså bare. :-)

Måske nogle kan fornemme at jeg glæder mig til jul? Ååååh ja, alle de kager der skal bages og ikke mindst deles med jer, Der kommer selvfølgelig en opskrift på æbleskiver inden konkurrencen slutter.  <3

hw-homeware_c3_aebleskivebager_30-10455

For at deltage om præmien gøres følgende:

 
  1. Synes godt om bloggens Facebookside Madforfattigrøve 
  2. Skrive i kommentar hvem du vil glæde med lækre hjemmebagte æbleskiver, hvis du er den heldige vinder. 
 

OBS! Konkurrencen afsluttes mandag d. 30. oktober 2017 , hvor der findes en tilfældig vinder. Vinderen bliver kontaktet direkte, så husk at skrive din e-mail og hold øje med indbakken! Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret af andre end undertegnede, da det er mig der fejrer noget nu! God vind til jer alle sammen! 🙂