Hvor billigt kan det gøres? #10

19238622_436562976720296_1057081041_o Så blev det sidst på måneden igen, og også en tid hvor mange familier bliver en smule presset økonomisk. Madplanen her er en overlevelsesmadplan. Den er som altid lavet på et meget lavt budget, hvilket er det primære fokus. Jeg synes det er fantastisk at se, hvor billigt det egentlig kan gøres – og ikke mindst at gøre noget stort ud af noget småt! Og jeg synes det er vigtigt at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, for det kan det. 🙂 Denne gang blev det aftensmad til 2 voksne og 2 børn til én uge for kun 254,30 kr. Mine madplaner vil altid indeholde én rugbrødsdag og én restedag simpelthen for at gøre det billigt, varierende og reducere madspild! Husk at denne slags madplan ikke lægger primært vægt på hverken at skulle være sundt, voldsomt varierende eller tag selv bord, som sagt er det REN overlevelse for en familie med 2 voksne og 2 børn. Og ikke alle ugerne indeholder store mængder af kød. Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. Jeg håber I kan bruge madplanen, og ellers er I altid velkomne til at komme med input, idéer mm. Ikke hold jer tilbage 🙂 Husk at du kan følge min Facebook lige her, hvor de nyeste indlæg bliver udgivet, debatter, konkurrencer mv.  

Madplan – hvor billigt kan det gøres? #10

22016173_481200768923183_615794964_n Mandag – Ovnstegte frikadeller m. hjemmelavet kartoffelsalat Ingredienser  Frikadellerne:
  • 1 spsk. peber (alt efter hvor spicy du ønsker)
  • 1 spsk. groft salt
  • 500 g. svinefars
  • 2 store gulerødder
  • 2 løg
  • 1,5 dl. vand
  • 1 dl. havregryn
Kartoffelsalat
  • 800 g. kartofler
  • 250 g. cremefraiche
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 bundtpurløg
  • Radiser
  • Salt + peber
Opskrift 
  1. Kartoflerne skrælles, koges og lades køle helt af
  2. Gulerødderne skrælles og rives
  3. Løgene pilles og hakkes som ønsket (vi kan godt lide dem grovhakket)
  4. Alle ingredienserne hældes i en skål og røres rundt rundt. Bruger du en røremaskine (ligesom jeg), så stod den og passede sig selv i 2 minutters tid.
  5. Stil farsen på køl – gerne så længe inden maden som muligt (jeg plejer at lave farsen gerne en time før, de skal I ovnen)
  6. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  7. Find en bageplade og beklæd den med bagepapir
  8. Form frikadellerne og put 16 stk. på bagepladen (efter hvor store du vil have dem selvfølgelig)
  9. Bag frikadellerne i ovnen i 30-35 min. efter hvor sprøde du vil have dem. Jeg har ikke oplevet dem tørre efter 35 min!
  10. Imens frikadellerne steges i ovnen laves kartoffelsalaten
  11. De kogte kartofler (kolde) skæres i små tern
  12. Cremefraiche, mayonnaise og citronsaft røres sammen med en anelse salt og peber. (smag til og find den rette mængde for jer)
  13. Purløg skylles og hakkes fint og blandes sammen med dressingen - til sidst puttes de kolde kartofler i. Der røres rundt og smages til.
  Tirsdag – Spinatlasagne m. brød  Ingredienser
  • 900 gram spinat (frost)
  • 2 løg
  • 3 revne gulerødder
  • 4 fede hvidløg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dl. mælk
  • 9 lasagneplader
  • Revet ost
  • Baguette (2 stk.)
Opskrift
  1. Løg skæres i grove små tern
  2. Gulerødder skrælles og rives
  3. Lad spinaten dryppe af i en sigte og pres fri for væde
  4. Kom løg, hvidløg, gulerødder, hk. tomater, spinat i en stor gryde og lad det simre i 20 minutters tid
  5. Find et ildfast fad og begynd at anrette lasagnen – start med sovs, dernæst spinat og til sidst plader – start forfra indtil der ikke er flere plader. Slut med at putte ost på toppen.
  6. Lasagnen skal have 30 minutter i ovnen – lad den hvile i 10 minutter.
  7. Varm brød og server!
  Onsdag – Svensk pølseret  Ingredienser
  • 300 gram pølsehornspølser
  • 75 gram tomatpuré
  • 650 gram nye minikartofler i bakke
  • 1 finthakket løg
  • 2,5 dl fløde
  • Mælk efter behov
  • Fedtstof
Opskrift
  1. Kog kartoflerne og lad dem køle af
  2. Skær pølserne og kartoflerne i små skiver
  3. Hak løget- gerne groft
  4. Svits løg, kartofler og pølser i en gryde
  5. Tilsæt tomatpuré og fløde – lad det simre i 10 minutters tid
  6. Hvis der ønskes mere sovs – tilsæt her en smule mælk
  Torsdag – klassisk rugbrødsdag 17690488_400158323694095_1578034706_n Ingredienser
  • 2 pk. fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Smør / tusindfryd
  • Hamburgerrug
  • Kartofler (kogte)
TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes æg, tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.   Fredag – Pitabrød m. skinke & forskelligt grønt  Ingredienser
  • 1 iceberg
  • 1 agurk
  • 2 pk. pitabrød
  • 1 rød peber
  • 1 ds. majs
  • 1. pk. skinke
  • Dressing
Opskrift
  • Brødet varmes i ovnen
  • Salaten skæres som ønsket
  • Saml pitaen lige som du gerne vil have den!
  Lørdag – Kyllinge/karry gryde med blomkålsris Ingredienser
  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • 1 blomkålshoved
  • 450 gram kyllingebrystfilet
  • 5 dl creme fraiche
  • 2 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1,5 tsk. karry
  • Lidt mælk
  • Salt + peber
  • fedtstof
Opskrift
  1. Riv blomkålen på den grove side af rivejernet, så det får en “ris-form”.
  2. Bring godt med vand i kog og kog blomkålsrisene – kog i 4 min ca.
  3. Dryp dem af i en sigte, og vend dem i lidt salt + peber
  4. Hak dine løg og pres hvidløgene – dernæst på panden med det sammen med fedtstof.
  5. Skær kyllingebrystfilet i tern og brun dem lidt på panden ved høj varme
  6. Lad det simre i 6 minutters tid
  7. Skræl gulerødderne og skær gulerødder og peberfrugterne i tern
  8. Tilsæt det til kyllingestykkerne på panden, sammen med cremefraiche og karry
  9. Tilsæt til sidst mælk til sovsen har den rigtige konsistens
  10. Smag til med salt og peber
  Søndag – klassisk restedag! Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂  

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind. Frugt & grønt:
  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.
  • Purløg = 7 kr.
  • 2 kg. kartofler = 15 kr.
  • Radiser = 6 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Rød peber = 6 kr.
  • Blomkålshoved = 10 kr.
  • Iceberg = 10 kr.
Brød:
  • Baguettes = 3,95 kr.
  • 2 pk. fuldkornsrugbrød = 11 kr.
  • 2 pk. pitabrød = 7,90 kr.
Køle & frostvarer:
  • 500 g. svinefars = 19,95 kr.
  • Cremefraiche = 8,50 kr.
  • Spinat, frost = 9,95 kr.
  • Mælk = 6,5 kr.
  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,95 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • Pølsehornspølser = 11,95 kr.
  • 2,5 dl. madlavningsfløde = 9,95 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Smør = 10,50 kr.
  • Hamburgerryg = 9,95 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.
Kolonial:
  • 2 ds. hakkede tomater = 7,90 kr.
  • Lasagneplader = 9,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  Basislager denne uge:
  • Salt + peber 
  • Løg + hvidløg 
  • Fedtstof 
  • Tomatpuré
  • Havregryn 
  • Vand 
  • Mayonnaise 
  • Citronsaft
  • Dressing
  Alt i alt for denne uge er 254,30 kr. Velbekomme! 🙂   
Mangler du mere inspiration til billige madplaner:  //Hvor billigt kan det gøres? #1 //Hvor billigt kan det gøres? #2 //Hvor billigt kan det gøres? #3 //Hvor billigt kan det gøres? #4 //Hvor billigt kan det gøres? #5  //Hvor billigt kan det gøres? #6 //Hvor billigt kan det gøres? #7 //Hvor billigt kan det gøres? #8 //Hvor billigt kan det gøres? #9