Sprøde ovnstegte frikadeller

22016173_481200768923183_615794964_n Vi eeeelsker frikadeller herhjemme - nærmest i alle afstøbninger! Jeg har efterhånden lavet en del forskellige slags, men en af dem, som er klart favorit er disse ovstegte frikadeller. Det mest fantastiske er nemlig at se bare passer sig selv! Faktisk har jeg lavet en lille oversigt over alle fordelene herhjemme ved lige præcis disse frikadeller - det er somme tider nødt til for at overbevise mig selv, haha!  
  1. Alle i husstanden må spise dem, de er nemlig uden æg! 
  2. Der skal ikke bruges fedtstof deri - heller ikke til stegning 
  3. Man er fri for mad/stegeos i køkkenet (de laves jo i ovnen) 
  4. Man er aldrig i tvivl om de er færdige, for de skal bare have lige meget i ovnen hver gang - de skal ikke vendes et hav af gange - faktisk slet ikke. 
  5. De giver ikke en slem skorpe der er træls for små børn at tygge sig igennem 
  6. Og sidst men bestemt ikke mindst, de passer sig selv, mens jeg kan lave 700 andre ting, det er så nemt! 
  Så bestemt om der er fordele! Prøv opskriften, den er super lækker! Opskriften nedenfor er uden æg, lavet til 2 voksne og 2 børn og der er handlet i Rema 1000. Der vil vises opskrift, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog nævner jeg hvad der skal bruges fra basislageret. Velbekomme! 🙂  

Ovnbagte frikadeller uden æg (16 stk.)


Ingredienser 
  • 1 spsk. peber (alt efter hvor spicy du ønsker)
  • 1 spsk. groft salt
  • 500 g. svinefars
  • 2 store gulerødder
  • 2 løg
  • 1,5 dl. vand
  • 1 dl. havregryn
Opskrift
  1. Gulerødderne skrælles og rives
  2. Løgene pilles og hakkes som ønsket (vi kan godt lide dem grovhakket)
  3. Alle ingredienserne hældes i en skål og røres rundt rundt. Bruger du en røremaskine (ligesom jeg), så stod den og passede sig selv i 2 minutters tid.
  4. Stil farsen på køl - gerne så længe inden maden som muligt (jeg plejer at lave farsen gerne en time før, de skal I ovnen)
  5. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  6. Find en bageplade og beklæd den med bagepapir
  7. Form frikadellerne og put 16 stk. på bagepladen (efter hvor store du vil have dem selvfølgelig)
  8. Bag frikadellerne i ovnen i 30-35 min. efter hvor sprøde du vil have dem. Jeg har ikke oplevet dem tørre efter 35 min!
TIP! Frikadellerne kan sagtens fryses.    Indkøbseddel fra Rema 1000: Frugt & grønt 
  • Gulerødder = 7 kr.
Kølevarer + frost
  • 500 g. hk. svinekød = 19,95 kr.
Fra basislager:
  • Salt + peber 
  • Havregryn 
  • Vand 
  • Løg 
  Alt i alt for disse 16 frikadeller blev det så til 26,95 kr. De restende ingredienser udover gulerødder og svinefars har jeg konsekvent altid i mit basislager, hvilket er en kæmpe fordel ved madlavningen. Velbekomme! 🙂   22014672_481200762256517_1364318518_n 21984345_481201852256408_1274118283_n Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram   Som noget nyt kan I få en mail hver gang jeg laver et nyt indlæg. Følg blot linket her: http://bloggersdelight.dk/follow/187614/