Madplaner Vegetarisk madplan

Vegetarisk madplan #4

Så er madplanen kommet frem fra skjulet – nemlig den vegetariske madplan! Jeg håber, den kan bringe lidt glæde og inspiration med sig. Denne har været undervejs ligeså længe som den sidste,  men som I jo ved, er jeg ikke heeeeelt så god på dette område endnu – men jeg prøver. Og for hver gang kan jeg mærke, at det bliver bedre og bedre. Så tag godt imod madplanen og endelig råb op, hvis jeg er helt gal på den. 🙂

Jeg har taget udgangspunkt i den mest anvendte vegetar, lacto-ovo-vegetar. Madplanerne er til 2 voksne og 2 børn & der er handlet i Rema 1000. Der vil som altid vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. 🙂

 

Mandag – Squashtærte m. blandet salat 

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 2 squash
  • 150 g. revet mozzarella
  • 100 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 dl. olie
  • 6 æg
  • Salt + peber

Salat: 

  • Blåbær
  • ½ iceberg (resten gemmes til onsdag)
  • Agurk
  • Radiser

Opskrift

  1. Gulerødderne skrælles og rives
  2. Squash skylles og rives med skræl
  3. Løg og hvidløg snittes fint
  4. Alt undtagen æg, blåbær, salat, radiser og agurk blandes sammen (altså der blandes også mel, bagepulver, olie osv i.)
  5. Æggene piskes med en smule salt og peber
  6. Tærteformen smøres og fyldet puttes deri
  7. Sidst hældes æggemassen over.
  8. Tærten skal have 35 min. i alm. ovn 180 grader alm. ovn.
  9. Imens tærten bages i ovnen forberedes salaten.
  10. Blåbær, øko. salat mix, agurk og radiser skylles og skæres ud som ønsket

 

Tirsdag – Tomatsuppe m. suppehorn & ostebrød  

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 50 g. mozzarella fra mandag
  • 2 ds. hakkede tomater
  • ½ ds. tomatpasta / puré (70 g.)
  • 3 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. oregano
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt + peber
  • 200 g. suppehorn
  • Baguettes

Opskrift

  1. Løg og hvidløg skæres/hakkes i grove tern
  2. Varm det op i olivenolie i en gryde – det må ikke blive brunt, men blot bløde.
  3. Put resten af ingredienserne i og lad det simre i 10 minutters tid
  4. Blend suppen når det har simret og smag til med salt og peber
  5. Kog suppehorn
  6. Brødet skæres i skriver – ost drysses ovenpå og bages i ovnen til osten er smeltet og brødet sprødt.

 

Onsdag –  Fuldkornspita m. bønnefrikadeller, salat og dressing

Ingredienser

Bønnefrikadeller: 

  • 200 g. grønne bønner
  • 1 dl. havregryn
  • 2 dl. kogte linser
  • 2 revet gulerødder
  • 1 æg
  • Fedtstof

Pita:

  • ½ iceberg fra mandag
  • Agurk
  • Cherrytomater
  • Majs
  • 2 pk. pitabrød
  • Blåbær (snack)
  • Dressing

Opskrift 

  1. Skyl alle grøntsager
  2. Linserne og grønne bønner koges
  3. Gulerødderne skrælles og rives fint
  4. Løget skæres i “blendevenligt stykker”.
  5. Alle ingredienserne (udover fedtstof) blendes og formes til små farskugler.
  6. Steg  grøntsagerne som ønsket og varm pitabrød efter anvisning på emballagen
  7. Server med tilhørende bønnefrikadeller og dressing.

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød
  • 150 g. kartofler
  • Smør
  • Æg
  • Hummus
  • Cherrytomater
  • Blåbær

 

Fredag – Karry gryde med blomkålsris & bønner

Ingredienser

  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • 1 ds. kidneybønner
  • 1 blomkålshoved
  • 1 squash
  • 5 dl creme fraiche
  • 2 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1,5 tsk. karry
  • Lidt mælk
  • Salt + peber
  • fedtstof

Opskrift

  1. Riv blomkålen på den grove side af rivejernet, så det får en “ris-form”.
  2. Bring godt med vand i kog og kog blomkålsrisene – kog i 4 min ca.
  3. Dryp dem af i en sigte, og vend dem i lidt salt + peber
  4. Hak dine løg og pres hvidløgene og tilsæt det en gryde med fedtstof
  5. Skræl gulerødderne og skær gulerødder, squash og peberfrugterne i tern
  6. Tilsæt det i gryden sammen med bønner, cremefraiche og karry
  7. Tilsæt til sidst mælk til sovsen har den rigtige konsistens
  8. Smag til med salt og peber

 

Lørdag – Vegetarisk millionbøf m. kartoffelmos 

Ingredienser

  • 1 kg. kartofler
  • 2 løg
  • 250 g. champignon
  • 1 rød peberfrugt
  • 5 dl. grøntsagsbouillon
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 tsk. paprika
  • 50 gram smør
  • Kulør
  • Meljævning
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne & skær dem i små stykker
  2. Kog kartoflerne til de er møre
  3. Champignon og peberfrugt skæres i små stykker
  4. Løget pilles og hakkes fint
  5. Champignon, løg og peberfrugt steges i en gryde med fedtstof
  6. Bouillon tilsættes og det simrer 10 min.
  7. Der laves en meljævning af mel og vand og saucen jævnes, til den har den ønskede konsistens.
  8. Der smages til med paprika, kulør, salt og peber.
  9. Mos kartoflerne med en elpisker
  10. Tilsæt mælk lidt af gangen
  11. Tilsæt smør
  12. Smag til med salt og peber
  13. Server.

 

Søndag –  klassisk restedag! 

Alt godt fra ugens løb spises på ugens sidste dag. Vi elsker denne dag fordi der altid er rester fra ugen, og derved sparer vi et helt måltid! Det er fantastisk og super nemt, når nu vi har 2 små børn. Det tager ingen tid at anrette og vi ved, at det er noget vi godt kan lide.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 3 stk. squash = 18 kr.
  • Iceberg = 10 kr.
  • 2 x agurk = 12 kr.
  • Radiser = 6 kr.
  • 2 røde peberfrugter = 14 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6,5 kr.
  • Cherrytomat = 11 kr.
  • Blomkål = 15 kr.
  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • 250 g. champignon = 10 kr.

Brød 

  • Baguettes = 3,95 kr.
  • 2 pk. pitabrød = 7,90 kr.
  • 2 pk. fuldkornsrugbrød = 11 kr.

Kølevarer + frost

  • 200 g. revet mozzarella = 11,95 kr.
  • 10 stk. økologisk æg = 28,95 kr.
  • Bønner, frost = 10,50 kr.
  • Creme fraiche = 8,50 kr.
  • Tusindfryd, smør = 12,50 kr.
  • Blåbær, frost = 14,95 kr.
  • Mælk = 7,5 kr.

Kolonial

  • 2 ds. hakkede tomater = 7,90 kr.
  • Suppehorn = 7,95 kr.
  • Linser = 14 kr.
  • Hummus = 6,95 kr.
  • 1 ds. kidneybønner = 4,95 kr.

 

Basislager denne uge:

  • Salt + peber 
  • Karry
  • Grøntsagsbouillon 
  • Havregryn 
  • Dressing
  • Mel 
  • Tomatpuré
  • Bagepulver
  • Oregano
  • Paprika 
  • Kulør
  • Olivenolie 

 

Alt i alt for denne uge er 273,95 kr. Velbekomme & rigtig god dag til jer. 

 


Måske I også kan finde inspiration ved mine tidligere vegetariske madplaner:

Vegetarisk madplan #1 

Vegetarisk madplan #2

Vegetarisk madplan #3

Print

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar