Madplaner Single-madplaner

Single madplan #28

Så er der udgivet endnu en madplan til de kære singler – og så endda en lækker en af slagsen. Jeg laver disse single madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de – jeg håber, at de kan bruges. 🙂

Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage (denne uge kun 1), simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. 🙂

 

Single madplan #28

Mandag – Fyldt kylling m. flødekartofler og stegte svampe 

Ingredienser 

  • 500 g. kartofler
  • 100 g. champignon
  • 1 løg
  • 1 tsk. paprika
  • 4 dl. madlavningsfløde (18%, resten gemmes til onsdag)
  • 1 stk. kyllingebrystfilet
  • Fedtstof til det ildfaste fad
  • 1 pk. bacon i skiver
  • 1/3 garli flødeost (gemmes til resten af ugen)
  • Salt + peber
  • Olie

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  2. Kartoflerne skrælles, skylles og skæres tynde skiver
  3. Ildfast fad smørres med fedtstof
  4. Kartoflerne fordeles i fadet.
  5. Løget hakkes og puttes ovenpå kartoflerne i fadet.
  6. Fløde, paprika, salt og peber puttes i en gryde og givet et opkog.
  7. Fløden hældes nu over kartoflerne og bages i ovnen 40-45 min. ved 200 grader.
  8. Først skæres der en lomme i kyllingen i siden, dernæst fyldes garli flødeost i og bacon vikles / lukkes rundt omkring og gives til flødekartoflerne er færdige i ovnen. Samme tid.
  9. Inden servering skæres champignonerne er grovere tern og vendes i olie, salt og peber på panden. Serveres til kartofler og kylling.

 

Tirsdag – Svamperisotto med stegt kylling

Ingredienser

  • 150 gram champignon
  • Olie
  • 50 gram smør
  • 40 gram parmesanost
  • 1 løg
  • 2 dl. grødris
  • 4 dl bouillon (høns eller grøntsags)
  • 1 stk. kyllingebrystfilet (resten fra mandag)
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Kyllingen krydres og kommes i et ildfast fad i ovnen på 180 grader alm. ovn i 45 min.
  2. 25 gram smør smeltes gylden i en gryde og champignonerne steges ved kraftig varme i 3-4 minutter (til de er gyldne)
  3. Champignonerne tages op af gryden og resten af smørret smeltes i gryden
  4. Snit løgnene i små tern og svits det i gryden i ca. 30 sekunder.
  5. Tilsæt risene og svits ca. 30 sekunder mere.
  6. Kom bouillon i og lad det simre ved svag varme under låg i 15 minutter – eller til risene er kogt møre.
  7. Til sidst vendes champignonerne, ost, salt og peber med risottoen
  8. Kyllingen skæres ud i skiver og serveres med svamperisottoen.

TIP: Man kan med fordel bruge hvidvin i stedet for alt bouillonen & i stedet for grødris kan der også bruges risottoris. Smager dejligt med brød til også.

 

Onsdag – Gulerodssuppe m. suppehorn & brød

Ingredienser

  • 225 gram gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 4 dl. grøntsagsbouillonvand (2 stk. terninger)
  • 1 dl. fløde
  • 1,5 spsk. olie
  • Baguette
  • 100 g. suppehorn
  • salt + peber

Opskrift

  • Suppehorn koges efter anvisning på pakken
  • Skræl gulerødder og skær dem i små tern
  • Løg og hvidløg pilles og hakkes i tern
  • Olien varmes op i en gryde og løg/hvidløg steges (ikke brune!)
  • Hæld bouillonvandet i og tilsæt gulerødder
  • Lad det koge under låg i 25 minutters tid eller til grøntsagerne er helt møre
  • Når suppen er kølet en smule af blendes det – tilsæt vand hvis den er for tyk.
  • Smag til med salt og peber.
  • Brød varmes i ovnen efter anvisning på pakken.

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Smør
  • Fuldkornsrugbrød
  • Kartofler
  • 1/3 garli flødeost
  • Leverpostej
  • Agurk (resten gemmes til fredag)

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Sandwich m. kylling, salat og flødeost 

Ingredienser

  • 1/3 af af Garli flødeost
  • Sidste baguette
  • Kyllingestrimler
  • ½ pk. øko. salatmix (resten gemmes til lørdag)
  • 1/4 agurk (resten gemmes til lørdag)

Opskrift 

  1. Varm brøddet i ovnen efter anvisning på pakken
  2. Smør brøddet med flødeost og fyld salat, kylling og agurk i.
  3. Server.

 

Lørdag – Hjemmelavet salatpizza (uden æg)

Ingredienser 

Dejen:

  • 600 gram mel
  • 3 dl. vand
  • 50 gram gær
  • 0,5 dl. olie
  • 0,5 tsk. salt

Fyld:

  • Revet mozzarella
  • Skinke i tern
  • 1/4 agurk fra fredag
  • Resten af salatmix fra fredag.
  • Dressing

Pizzasauce:

  • 1 ds. hk. tomater
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. sukker
  • 2 fede hvidløg
  • ½ tsk. salt

 

Opskrift

  1. Mel, vand, olie, gær og lidt salt blandes sammen og æltes til en bolle.
  2. Dejen skal hæve i en halv time
  3. Tænd ovnen på 225 grader.
  4. Rul dejen ud på bordet og læg den over på en bradepande
  5. De hakkede tomater, hvidløg, oregano, sukker og salt blendes til pizzasauce og hældes over dejen
  6. Halvdelen af osten fordeles på pizzabunden.
  7. Skinken fordeles på pizzaen – resten af osten som det sidste.
  8. Pizzaen skal have ca. 20 min. i ovnen på 225 grader eller efter hvilken sprødhed man ønsker.
  9. Salaten skæres som ønsket til at komme ovenpå pizzaen
  10. Dressing puttes på ved servering sammen med salaten.

 

Søndag – klassisk restedag

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • Øko. salatmix = 7,95 kr.
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6 kr.
  • 250 g. champignon = 10 kr.

Brød

  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • Baguettes = 3,95 kr.

Kølevarer + frost:

  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,95kr.
  • 500 ml. madlavningsfløde = 15,90
  • 40 gram parmesanost = 11,95 kr.
  • Smør, tusindfryd = 12,50 kr. ‘
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Bacon i skiver = 8,95 kr.
  • Garli flødeost = 8,50 kr.
  • Kyllingestrimler = 12,95 kr.
  • 50 gram gær = 0,95 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.

Kolonial:

  • 2 ds. hakkede tomater = 7,90 kr.
  • Grødris = 10 kr.
  • Suppehorn = 7,90 kr.

Fra basislager:

  • Løg + hvidløg
  • Olie
  • Oregano
  • Sukker
  • Paprika
  • Fedtstof
  • Salt + peber
  • Mel
  • Hønse- og grøntsagsbouillon

Alt i alt for denne uge er 202,50 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 


Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet.   

Print

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar