Madplaner Single-madplaner

Single madplan #26

Så er der udgivet endnu en madplan. Jeg laver disse single madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de – jeg håber, at de kan bruges. 🙂

Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. 🙂

 

Single madplan #26

Mandag – Lasagne halv pasta / halv kartoffel m. frisk salat

Ingredienser

  • 500 g. oksekød
  • Lasagneblanding
  • 1 løg
  • Mælk + vand
  • 200 g. kartofler
  • Frisk mozzarella
  • 3 gulerødder
  • Øko. salatmix
  • 2 håndfulde ærter fra frost
  • 1 rød peber
  • Dressing
  • Fedtstof

Opskrift

  • Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
  • Gulerødderne skrælles og rives fint
  • Løget pilles og skæres ud i tern
  • Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges
  • Oksekød brunes i en gryde i fedtstof, løg tilsættes og lasagnepulver til sidst
  • Vand og mælk tilsættes i gryden og det koges op i et par minutter
  • Find et ildfast fad og hæld lidt kødsovs i bunden
  • Lad den ene side fyldes med pasta og den anden side med kartoffel
  • Hæld kødsovs på igen og dernæst lasagneplader og kartoffel som ovenstående
  • Bliv ved til der ikke er mere sovs (slut med sovs)
  • Frisk mozzarella skæres i tynde skiver og lægges ovenpå fadet og bages i ovnen i 30-35 min.
  • Salaten skæres som ønsket (gem resterne til onsdag)

TIP: Da der laves et hel fad lasagne spises resterne onsdag. Da den ene side er pasta og den anden side kartoffel kan man snildt spise halvdelen den ene dag og derved lave variation onsdag ved at spise den anden halvdel. 

 

Tirsdag – Kartoffel/porresuppe m. baconknas 

Ingredienser

  • 300 gram kartofler i små tern
  • 1 spsk. smør
  • lidt mælk
  • ½ porrer (det hvide) – resten gemmes til fredag
  • Vand så det dækker kartoflerne
  • ½ grøntsagsbouillon
  • ½ pk. bacon i skiver – resten gemmes til fredag

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern
  2. Porre skæres i ringe
  3. Hæld vand over kartoflerne og porrerne i en gryde og tilsæt bouillon.
  4. Lad det koge til det er mørt
  5. Blend suppen til den er cremet og tilsæt smør
  6. Hæld lidt mælk i suppen hvis den er for tyk
  7. Smag til med salt og peber
  8. Skær resten af baconen i stykker og svits det på panden til det har den konsistens som ønsket (gerne knas)
  9. Server!

 

Onsdag – Lasagne halv pasta / halv kartoffel m. frisk salat

Ingredienser

  • Resterne af lasagne & salat fra mandag

Opskrift 

  • Varm den i microovnen og server med resterne af salaten

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Smør
  • Fuldkornsrugbrød
  • Kartofler
  • Leverpostej
  • ½ rød peber
  • Agurk

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

FredagLaks i ovn med ovnkartofler og kogte ærter

Ingredienser

  •  Lakseportioner fra frost (2 stk i pakken)
  • 200 g. kartofler
  • En håndfuld ærter
  • ½ rød peber
  • Smør
  • Lidt olie
  • Salt

Opskrift

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
  2.  Sørg for at laksen er tøet op og put dem i et ovnfast fad
  3. Skær en halv rød peber i skiver og læg ved laksen
  4. Put 1 tsk. smør ovenpå hver laks
  5. Laksen skal have 30 min i ovnen.
  6. Kartoflerne skæres i både, vendes i olie og salt og gives 40 min. i ovnen ved samme temperatur.
  7. Kog ærterne og server!

 

Lørdag Squashtærte

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ pk. bacon i skiver fra tirsdag
  • ½ porre fra tirsdag
  • 2 gulerødder
  • 2 squash
  • 200 g. revet mozzarella
  • 100 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 dl. olie
  • 6 æg
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Gulerødderne skrælles og rives
  2. Squash skylles og rives med skræl
  3. Løg og hvidløg snittes fint
  4. Porren skæres i tynde ringe
  5. Baconen skæres i små stykker og svitses på panden
  6. Alt undtagen æg blandes sammen (altså der blandes også mel, bagepulver, olie osv i.)
  7. Æggene piskes med en smule salt og peber
  8. Tærteformen smøres og fyldet puttes deri
  9. Sidst hældes æggemassen over.
  10. Tærten skal have 35 min. i alm. ovn 180 grader alm. ovn.

 

Søndag – klassisk restedag

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • Øko. salatmix = 7,95 kr.
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6 kr.
  • 2 x rød peber = 14 kr.
  • 1 porre = 4 kr.
  • 2 x squash = 12 kr.

Brød

  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.

Kølevarer + frost:

  • Smør, tusindfryd = 12,50 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 25 kr.
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Minimælk = 7,50 kr.
  • Frisk mozzarella = 5,95 kr.
  • Ærter, frost = 8,95 kr.
  • 1 pk. bacon i skiver = 8,95 kr.
  • Leverpostej =8,50 kr.
  • Lakseportioner fra frost (2 stk i pakken) = 19,95 kr.
  • 200 g. revet mozzarella= 11,95 kr.
  • 6 æg = 16,95 kr.

Kolonial:

  • Lasagneblanding = 14,95 kr.

 

Fra basislager:

  • Løg + hvidløg
  • Olie
  • Mel
  • Bagepulver
  • Fedtstof
  • Dressing
  • Grøntsagsbouillon

Alt i alt for denne uge er 215,10 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 


Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet.   

Print

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Maiken
    12. marts 2018 den 18:31

    Wauw, mange tusind tak for det! Du har lige reddet min pengepung samt kaotiske hoved fra at skulle finde på alt dette selv 😀 Jeg vil helt klart følge med på din blog fremadrettet!

  • Skriv kommentar