Madplaner Ugeplaner

2018: Madplan for uge 14

Så blev det lørdag morgen, hvilket betyder udgivelse af den ugentlige madplan for 2 voksne og 2 børn. Madplanen i denne uge er med forskellige dages indkøb. Første dag er nemlig allerede IDAG, hvor I skal købe ind til mandag. Tirsdag skal I så købe ind til resten af ugen, da det er der, tilbuddene starter. Beklager de 2 handledage, men påsken satte lige en stopper for søndags-køb-stort-ind-dag. 🙂 

Madplanerne indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. 🙂

 

Madplan for uge 14

Mandag – Frikadeller m. stuvet hvidkål 

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 løg
  • Mælk
  • 500 gram hk. svin/kalve fars
  • Et halvt hvidkål
  • Væde fra hvidkål
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Hak løget fint
  2. Skræl gulerødder og riv dem fint
  3. Rør svinefars, løg, gulerødder, havregryn, en anelse mælk, salt og peber sammen.
  4. Steg frikadellerne på panden med fedtstof
  5. Snit hvidkålet fint
  6. Put det snittede hvidkål ned i kogende vand i 10 min minutter
  7. Hæld væden fra hvidkålet og brug lidt af det senere til sovsen – resten smides ud.
  8. Lav en opbagt hvid sovs (smør steges i gryden, mel tilsættes til en smørbolle. Hæld væden fra det kogte hvidkål i og smag til med salt + peber)

 

 

Tirsdag – Pita m. oksekød og salat

Ingredienser

  • 2 pk. fuldkornspitabrød
  • 500 g. hakket oksekød
  • Agurk
  • 1 iceberg
  • Majs
  • Rød peber
  • Rødløg
  • Dressing
  • Fedtstof
  • 2 tsk. paprika
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Oksekød brunes i en gryde med salt, peber og paprika
  2. Pita varmes i ovnen efter anvisning på emballagen.
  3. Salaten skylles og skæres som ønsket til pitaen.
  4. Kød og salat fyldes i skåle og serveres på bordet med pitabrød og dressing

 

Onsdag – Paprikagryde m. pølser og ris 

Ingredienser

  • 500 g. partypølser
  • 1 glas champignon
  • 3 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 2,5 dl fløde
  • Mælk
  • 1 ds. hk. tomater
  • ½ ds. tomatpuré
  • 1,5 spsk. paprika
  • 3 ps. ris
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Skær grøntsagerne i tern
  2. Skær pølserne i små tern og hæld dem i en gryde sammen med champignon
  3. Tilsæt grøntsager, hakkede tomater, fløde, en sjat mælk, tomatpuré og paprika
  4. Lad det simre i 20 minutters tid
  5. Kog risene efter anvisning på pakken
  6. Smag til med salt + peber og paprika

 

Torsdag – Klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Smør, tusindfryd
  • 2 x solsikkerugbrød
  • 3 stjernet kødpølse
  • Leverpostej
  • Bierwurst
  • Kogte kartofler
  • Agurk

TIP: Der tilføjes løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, tomat, mm.

 

Fredag – Gulerodssuppe m. baconknas og suppehorn

Ingredienser

  • 450 gram gulerødder
  • 1 pk. bacon i skiver
  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • 1 tsk. oregano
  • 8 dl. grøntsagsbouillonvand (2 stk. terninger)
  • 200 g. suppehorn
  • 3 spsk. olie
  • salt + peber

Opskrift

  1. Skræl gulerødder og skær dem i små tern
  2. Løg og hvidløg pilles og hakkes i tern
  3. Olien varmes op i en gryde og løg/hvidløg steges med oregano(ikke brune!)
  4. Hæld bouillonvandet i og tilsæt gulerødder
  5. Lad det koge under låg i 25 minutters tid eller til grøntsagerne er helt møre
  6. Når suppen er kølet en smule af blendes det – tilsæt vand hvis den er for tyk.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Bacon skæres i små tern og svitses på panden til det er sprødt
  9. Kog suppehorn efter anvisning på emballage
  10. Server med gulerodssuppe og baconknas

 

Lørdag – Hvidkålsgryde m. oksekød og grøntsager 

Ingredienser

  • ½ hvidkål
  • 2 løg
  • 6 gulerødder
  • 10 kartofler
  • 500 g. hakket oksekød
  • ½ l. grønsags og oksebouillon (5 dl.) (en af hver)
  • Fedtstof
  • 1,5 spsk. karry
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Gulerødder, kartofler, løg og hvidkål skæres i små tern
  2. Løg og karry svitses i olie i en gryde i fedtstof – kødet tilsættes efterfølgende.
  3. Grøntsager og vand tilsættes og småsimrer i 30-35 min.
  4. Smag til med salt, karry og peber.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 2 x agurk = 12 kr. (Tilbud) 
  • Iceberg = 10 kr.
  • 2 x rød peber = 14 kr.
  • 2 kg. gulerødder = 10 kr. (Tilbud) 
  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • Hvidkål = 10 kr. (vej selv 2 kg. ca.) – (KØB LØRDAG)

 Brød 

  • 2 pk. fuldkornspitabrød = 6 kr. (Tilbud) 
  • 2 x solsikkerugbrød = 10 kr. (Tilbud) 

Kølevarer + frost

  • 2 pk. 500 g. hakket oksekød = 30 kr. (Tilbud) 
  • 500 g. hakket svinekød = 20,95 kr. (KØB LØRDAG)
  • 500 g. partypølser = 17,95 kr.
  • 2,5 dl. madlavningsfløde (OMA) = 7,95 kr.
  • Mælk = 7,50 kr. (KØB LØRDAG)
  • Smør, tusindfryd = 12,50 kr.
  • 3 stjernet kødpølse = 9 kr. (Tilbud) 
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • 1 pk. bacon i skiver = 8,95 kr.

Kolonial

  • Majs = 4,75 kr.
  • 1 glas champignon = 4,50 kr.
  • 1 ds. hakkede tomater = 3,95 kr.
  • Ris = 4,50 kr.
  • Suppehorn = 7,90 kr.

Basislager denne uge:

  • Løg + rødløg + hvidløg
  • Dressing
  • Fedtstof
  • Paprika
  • Salt + peber
  • Tomatpuré
  • Oregano
  • Karry
  • Olie
  • Grøntsags- og oksebouillon

 

Alt i alt for denne uge er 240,85 kr. Velbekomme & rigtig god weekend OG påske! 😊🐥

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.


Vil du have muligheden for at optjene point, når du har handlet, der kan bruges til gavekort? Så læs mere i et af mine tidligere indlæg her.  Jeg har været glad for muligheden, og giver det mine varmeste anbefalinger. Du kan læse meget mere i linket om, hvordan du kommer i gang med at optjene dine point. 

Print

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Ditte
    7. april 2018 den 16:56

    Jeg er vild med dit koncept vild med dit overskud til at dele din fantastiske Madplan med resten af os fattigrøve – vi har prøvet at følge din Madplan her i uge 14 og den har virket så godt for os 2 voksne 2 børn vi har sparet helt utrolig meget i denne uge og har endda haft mad i overskud vi nåede slet ikke den famøse rugbrødsdag selvom det var planen. Så lækkert med nye input til billige lækre retter vi kommer til at følge med længe endnu så bare bliv ved med det du gør og tak ♥️

  • Skriv kommentar