2018: Madplan for uge 2

Single madplan #19

single

Så er det tid til endnu en single madplan, jeg er virkelig ked af, at det har været alt for lidt på det sidste. Men jeg har været i passiv-mode med single madplanerne Jeg har haft eksamen, jul og nytår, men nu er overskuddet tilbage og madplanerne kommer til at køre præcis som de plejer.  Ligesom de almindelige ugeplaner bliver disse også sundere end normalt, så I har lidt at glæde jer til! 🙂

Jeg laver disse madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de! Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. 🙂

 

Single madplan #18

Mandag – Rislasagne m. kålsalat 

Ingredienser

  • 500 g. hk. oksekød
  • Vand + 1 terning grøntsagsbouillon
  • 3 ps. ris
  • 2 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 2 tsk. paprika
  • En halv ds. tomatpuré
  • 1 glas champignon
  • Frisk mozzarella
  • Olie + margarine
  • Easy Tasty kålsalat
  • Salt + peber

Opskrift

  1. 3 ps. ris koges efter anvisning på pakken
  2. Gulerødderne skrælles og rives fint
  3. Løg & hvidløg pilles og skæres i små tern
  4. Olie opvarmes i en gryde og løg & hvidløg svitses til det er gennemsigtigt
  5. Tilsæt gulerødderne, champignon og oksekøddet – steg til oksekøddet er brunt
  6. Tilsæt hakkede tomater efterfølgende og derefter vand så det dækker fyldet – bouillonterning tilsættes
  7. Retten skal simre indtil vandet er fordampet – smag nu til med salt og peber
  8. Et ildfast fad smørres med fedtstof og risene puttes i bunden af fadet
  9. Kødsovsen fordeles ovenpå – til sidst hældes tynde skiveskåret frisk mozzarella på
  10. Bag lasagnen i 8-10 min.

 

Tirsdag – Rester fra mandag.

På denne tirsdag spises rester fra mandagen, da der garanteret er nogle tilbage + en omgang frokost.

 

Onsdag – Kartoffel/porre suppe m. brød 

Ingredienser

  • 1 flutes
  • 125 g. kartofler
  • Smør
  • 1 porre
  • 4 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 dl. fløde
  • Salt + peber

Opskrift

  • Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern
  • Porre skæres i tynde ringe
  • Smørret smeltes i gryden – kartofler og porre tilsættes – derefter svits kortvarigt.
  • Tilsæt bouillonen og lad det koge op – derefter svag varme i ca. 5-10 min.
  • Tilsæt derefter fløden og smag til med salt og peber
  • Kom flutes i ovnen efter anvisning på pakken.
  • Blend suppen til sidst og server med flutes

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Kogte kartofler
  • Bierwurst
  • Smør / tusindfryd

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Club Sandwich m. æggesalat og agurk

Ingredienser

  • 2 æg
  • 20 g. mayonnaise
  • 1 dl. cremefraiche
  • 0,5 rødløg
  • ½ tsk. karry
  • Karse
  • Sandwichbrød
  • ½ agurk
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Agurk skæres i skiver – ½ rødløg snittes fint
  2. Æggene laves som hårdkogte – koges i 10 min.
  3. Mayonnaise og cremefraiche røres sammen
  4. Æggene hakkes i små stykker
  5. Løg, karse, salt, peber, mayo/cremefraiche blandingen blandes ved æggene
  6. Brødet ristet let og skæres derefter i trekanter
  7. Sandwichene samles nu med agurk og æggesalat (jeg plejer at have 3 stykker halve brød i hver sandwich, således at der bliver 2 sandwich med i alt 6 halve skiver).

 

Lørdag –  Broccoli/porre tærte m. salatblanding & dressing (tilegnet 4 pers.)

Ingredienser

Dejen: 

  • 100 g. smør
  • 3 dl. mel
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. vand

Fyld: 

  • 1 broccoli
  • 1 porre
  • 4 æg
  • 3 dl. cremefraiche
  • Skinke i tern
  • 1 løg
  • 1,5 tsk. salt
  • Peber

Tilbehør:

  • Salatblanding
  • ½ agurk
  • Dressing

Opskrift

  1. Smøret smuldres i melet.
  2. Derefter tilsættes er vand og salt – dejen skal samles hurtigt derefter.
  3. Dejen trykkes ud i en tærteform, hvor dejen skal gå halvvejs op af formens sider.
  4. Tærteformen sættes på køl i 20 min. Og der prikkes i bunden med en gaffel og forbages i ovnen i 10 min. På 200 g. alm. Ovn.
  5. Broccolien skæres i små stykker, porren i ringe og koges 1 min under låg – hæld vandet fra til sidst.
  6. Æggene piskes sammen – cremefraiche tilsættes sammen med salt og peber.
  7. Broccoli og skinke hældes i tærteformen, æggemassen bagefter.
  8. Den skal bages i ovnen i 35-40 min på 200 g. alm. Ovn.
  9. Tærten serveres med salatblanding, agurk og dressing

OBS! Denne ret er der helt sikkert rester, hvis ikke også en omgang frokost dagen efter.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Easy Tasty kålsalat = 15 kr.
  • Salatblanding = 10 kr.
  • Karse = 6 kr.
  • Broccoli = 12 kr.
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • 2 porre = 8 kr.

Brød

  • Baguettes = 3,95 kr.
  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • Sandwichbrød = 5,83 kr.

Kølevarer + frost:

  • 500 g. hk. oksekød = 22,95 kr.
  • Tusindfryd, smør = 11,50 kr.
  • Leverpostej = 8,50 kr.
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • Frisk mozzarella = 5,25 kr.
  • Spansk serrano = 9,95 kr.
  • 250 ml. fløde = 9,95 kr.
  • 6 frilandsæg = 16,95 kr.
  • Cremefraiche = 10,50 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.

Kolonial: 

  • Ris = 4,50 kr.
  • 1 ds. hk. tomater = 3,95 kr.
  • Champignon = 4,50 kr.

Fra basislager:

  • Grøntsagsbouillon 
  • Paprika + karry
  • Tomatpuré
  • Mayonnaise 
  • Hvidløg + løg + rødløg 
  • Mel 
  • Fedtstof 
  • Olie 
  • Dressing
  • Salt + peber 

 

Alt i alt for denne uge er 203,98 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 


Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2018: Madplan for uge 2