Der er fundet 3 vindere!

2018: Madplan for uge 1

uge-1

Først og fremmest vil jeg gerne sige GODT NYTÅR til alle mine skønne læsere. Vi er nu tæt på vejs ende med 2017, og hvor har det dog været et helt fantastisk år – både på hjemmefronten og på “blog-fronten”. Som I læste tidligere, er det på tide med en sundere livsstil for vores familie, som jo selvfølgelig også vil give udslag i madplanerne for fremtiden! Der kan dog også snige sig nogle retter ind, som måske er i den mere usunde retning, men det vil slet ikke blive i samme omfang end tidligere. Jeg vil vise jer, at det sagtens kan lade sig gøre at spise billigt OG sundt! Jeg vil dog huske at pointere, at jeg på ingen måde er uddannet indenfor sundhed, men at jeg bruger den sunde fornuft! 🙂

Men tilbage til madplanen. Tilbuddene starter tirsdag d. 2. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn, indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Derudover kører jeg som sagt efter tilbud, så skulle I ske at se noget på madplanen, som I næsten lige har fået – så er det udelukkende fordi det er en god pris, og det opvejer ved mine madplaner. Hellere få noget lidt oftere, end at bruge mange penge på mad.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid.🙂

 

Madplan for uge 1

Mandag – Kylling på grøntsagsbund m. ris

Ingredienser

  • 450 g. kyllingebrystfilet
  • Grøntsagsbund fra frost
  • Paprika
  • 3 ps. ris
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Grøntsagsblandingen fra frost hældes i et fad
  2. Kyllingen skæres ud så der er 4 stykker.
  3. Krydder kyllingen med paprika, salt og peber
  4. Put kyllingen over grøntsagsbunden
  5. Sæt fadet i ovnen 200 grader alm. ovn i 40 min – til kyllingen er møre.
  6. Risene koges efter anvisning på pakken og serveres til kyllingen.

 

Tirsdag – Pastasalat m. tun og skinke (i 2 skåle)

Ingredienser

  • 1 iceberg
  • 1 agurk
  • 1 pk. pastaskruer
  • 1 ds. tun
  • 1 pk. skinke
  • 1 rød peber
  • 1 ds. majs
  • Cherrytomater

Opskrift

  1. Pastaen koges efter anvisning på pakken og køles af.
  2. Salaten skæres som ønsket og vendes med tun og pasta i en skål, og en anden med skinke og pasta.

 

Onsdag – Lasagne m. frisk salat 

Ingredienser

  • 1 lasagneblanding
  • Mælk + vand
  • 400 g. hakket oksekød (3-7%)
  • Fedtstof
  • Frisk mozzarella
  • Iceberg
  • Majs (fra tirsdag)
  • Agurk
  • Dressing

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 g. over/under
  2. Kødet brunes i en gryde i fedtstof
  3. Tilsæt lasagneblanding, samt mælk og vand som anvist på pakken
  4. Find et ildfast fad og fordel fyld og lasagneplader på skift – start med fyld.
  5. Den friske mozzarella skæres i tynde skiver og fordeles over lasagnen og bages i ovnen i 35 min.
  6. Skær salat som ønsket og server til lasagnen.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • Tusindfryd, smør
  • Softkerne rugbrød
  • Tun
  • 3-stjernet kødpølse
  • 3-stjernet røget medister

TIP: Der tilføjes agurk, løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, mm.

 

Fredag – Fiskefrikadeller m. spinat, kogte kartofler, smørsauce og kogte broccoli

Ingredienser

  • 400 g. fiskefars
  • 150 g. spinat
  • 1 kg. kartofler
  • Smør
  • 1 broccoli
  • Salt + peber
  • Olie

Opskrift

  1. Spinaten hakkes og blandes med fiskefarsen
  2. Fiskefarsen stilles på køl i 30 min og formes derefter til “deller” og steges på panden i olie.
  3. Kartoflerne skrælles og koges i letsaltet vand
  4. Broccolien skæres ud i små buketter og koges.
  5. Smør smeltet og serveres til kartofler, fisk og broccolien.

OBS! Resterne af spinat gemmes til lørdag. 

 

Lørdag – Ovnbagt laks på spinatbund m. ovnstegte kartofler og kogte bønner

Ingredienser

  • 2 pk. vildlakseportioner, frost
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g. spinat (rester fra fredag)
  • 1 kg. kartofler
  • Smør
  • Herbes de Provence, krydderi
  • Olie
  • Bønner, frost

Opskrift

  1. Frisk spinat puttes i bunden af fadet (resterne fra fredag)
  2. Peberfrugten skæres i strimler og ligges over laksen sammen med en klat smør
  3. Kartoflerne skæres i grove tern og vendes med olie, salt og herbes de procenve krydderi.
  4. Kartoflerne puttes på en bradepande og bages i ovnen ved 200 g. alm. ovn i 45 min.
  5. Laksen skal have 20-25 min. ved samme temperatur som kartoflerne.
  6. Bønnerne koges efter anvisning på pakken.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 2 x iceberg = 10 kr. (Tilbud)
  • 2 x agurk = 10 kr.
  • 2 x rød peber = 12 kr.
  • Spinat = 12 kr. (Tilbud)
  • Cherrytomater = 8 kr. (Tilbud)
  • 2 kg. kartofler = 15 kr.
  • Broccoli = 8 kr. (Tilbud)

Brød 

  • Softkerne rugbrød = 5 kr. (Tilbud)

Kølevarer + frost

  • Grøntsagsbund, frost = 12,95 kr.
  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,95 kr. ‘
  • Skinke i tern = 8,20 kr.
  • Skummetmælk = 7,50 kr.
  • 400 g. oksekød, 3-7% = 20 kr. (Tilbud)
  • Frisk mozzarella = 5,25 kr.
  • 2 pk. tusindfryd smør = 23,90 kr.
  • 3-stjernet kødpølse = 5 kr. (Tilbud)
  • 3-stjernet røget medister = 5 kr. (Tilbud)
  • 400 g. fiskefars = 20 kr. (Tilbud)
  • 2 pk. vildlakseportioner = 30 kr. (Tilbud)
  • Bønner, frost = 10,50 kr.

Kolonial

  • Kogepose ris = 4,50 kr.
  • Skruer = 4,50 kr.
  • 2 ds. tun = 10 kr. (Tilbud)
  • Majs = 4,75 kr.
  • Lasagneblanding = 14,95 kr.

Basislager denne uge:

  • Paprika 
  • Dressing 
  • Olie
  • Herbes de Provence
  • Fedtstof 
  • Salt + peber 

 

Alt i alt for denne uge er 293,96 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

   

5 kommentarer

  • Nini

    Hvad bruger du i alt i ugen med frokost og morgenmad? ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Det er en fantastisk side, den er super dejlig til os studerende der bor sammen, smager godt, nemt at lave og billigt. Vi sætter så meget pris på dit arbejde, der gør vores hverdag så meget nemmere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melina

    Oksekødet der er på bud, er det ikke en noget højere? Jeh kan ikke finde 3-7% til 20 kr, men 15-18% er på bud til 20 kr

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte Faber

    Vi, to pensionister, har reste dag fredag, og rugbrød søndag.
    Det stammer fra da jeg gik på arbejde. Håber det er ok.
    Ellers er det en fantastisk – tak fordi jeg må være med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninett

    Tusind tak, jeg glæder mig til at komme i gang. Det er først i sidste uge, at jeg faldt over din blog/fb-side, og jeg er vildt imponeret over alt det arbejde du lægger i det, og at du oven i købet vil dele det med andre.
    Rigtig godt nytår

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er fundet 3 vindere!