Madplan for uge 51

Sneakpeak, nytårsforsæt og en lille anbefaling..

19142192_436664223376838_1501366676_n

Egentlig er ikke ret meget for de der nytårsforsæt…. Ønsker for det nye år. Ja, hvorfor vil man altid udsætte tingene helt til januar med at blive bedre? Jeg har stadig ikke helt forstået det – og alligevel gør jeg det hver år. Jeg må dog også ærligt indrømme, at der altid er ting, der ikke bliver opnået, men som man siger: “Så prøver vi bare igen næste år!” 

Når det er sagt, så har jeg selv nogle nytårsforsæt. Et af mine for år 2018 er simpelthen at leve en del sundere, end vi har gjort hidtil herhjemme. Egentlig får vi ok med grønt i løbet af dagen, men vi spiser ALT for mange usunde sager, og nu skal det simpelthen være slut. Det er ikke en slankekur vi skal på, vi skal have en helt ny livsstil. Jeg hader ordet slankekur – egentlig fordi det ingen mening giver for mig. Jovist kan man smide mange kilo i løbet af kort tid, men hvad så bagefter?  Så er man altså normalt ikke helt rustet til holde det – for du kan ikke leve af en evig slanke kur.

Så det vi gør! Lever sundere. Det er simpelthen hverken den ene eller den anden nymoderne livsstilsændring. Det bliver ikke vejning af mad, ikke nul stivelse, ikke smide alt væk vi plejer – nej, det handler simpelthen bare om at bruge hovedet lidt. Bruge den sunde fornuft, som vi alle går rundt med. Tænker over, hvad man egentlig putter i munden og spørge sig selv, om det faktisk er derud, man har lyst til at komme ud i.

Det handler for mig ikke om at banke sig selv oveni hovedet, men som alt andet, så er usunde varer en vanesag. En afhængighed. Og for at bryde den, må man tackle hårdt mod hårdt og skære det væk for en kort periode, for derved at hjernen endelig opfanger, at man egentlig ikke har lyst til det eller behov for det. Jeg er ikke uddannet indenfor mad, faktisk er bloggen skrevet på ren passion for mad, men jeg ved én ting. Man kan, hvad man vil! Og det er godt nok for mig! 

 

En lille anbefaling

24174587_1484461801670308_1609297489529131332_n

Som blogger kan man ikke undgå, at støde på en del blogs også. Og en af dem, jeg ofte støder på, er min venindes blog, Confessions of a “pseudo-mom”. Udover at være mommyblogger til 3 kære børn fra 3 år og ned (hvilket jeg generelt elsker at læse om. Man er vel småbørns-mor), så er hun også en kæmpe inspiration. Hun er nemlig i gang med et vægttab, som går forrygende indtil videre, af hvad jeg både hører og læser. Hun har taget tyren ved hornene, og simpelthen kommet af med de dårlige vaner. På bare 6 uger har hun tabt sig 11 kg, og det er endda uden motion – udover at bære ca. 35 kg. overalt på kroppen på vej til og fra vuggestue og børnehave. Ja, jeg er virkelig imponeret! Hun er sgu en sej én.

Mest af alt er jeg imponeret over, at hun faktisk lever sundt på et minimalt budget – hun er nemlig på SU som jeg selv – noget jeg kan se mig selv i. Og egentlig stødte jeg på det, da jeg så, at hun brugte nogle af mine madplaner og fandt meget inspiration deri. Selvfølgelig er der også usunde dage i min madplan, men som hun også selv skriver i et af hendes nyeste indlæg, så tilsætter hun blot flere grøntsager eller skifter få dele ud. Luna, personen bag bloggen, har formået at tabe sig i en lettere kaotisk dag med minimalt tid, overskud og økonomi. Jeg synes altså det er et forbillede uden lige. Hvis hun kan, så kan alle. Måske bloggen kan inspirere jer også, jeg følger i hvert fald troligt med.

 

Sneakpeak!

Denne her har jeg glædet mig, til at spoile for jer! 2018 byder jo nemlig på en hel ny livsstil for os herhjemme, og det vil også vise sig i mine fremtidige madplaner. Mine madplaner har til dato ikke altid været lige sunde, men det vil jeg bestemt prøve at gøre bedre i 2018. Det er ikke bare et nytårsforsæt, det er et mål. Der vil dertil også komme mere fokus på mere hjemmelavet mad, fremfor færdigretter. Så det skal nok blive rigtig godt! Det er jeg helt sikker på. Mere om det meget senere, men jeg håber I glæder jer, ligeså meget som vi gør.

 

Har I nogle nytårsforsæt for det nye år? Måske vi kan inspirere hinanden lidt <3 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan for uge 51