Lækre havregrynskugler

Single madplan #17

single

Så er det tid til endnu en single madplan. Jeg ved godt, at der ikke kom en i sidste uge, men jeg har været presset til det yderste med eksamner på flere studier, fødselsdage og jul, så håber I har kunne finde inspiration i en af de andre. Heldigvis er det ikke efter tilbud, så de kan mere eller mindre købes til det samme året rundt (selvfølgelig med enkelte prisændringer i ny og næ).

Jeg laver disse madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de! Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. 🙂

 

Single madplan #17

Mandag – One pot pasta m. bacanknas

Denne ret er intet mindre end fuldstændig fantastisk! Det kræver kun én gryde og det hele står og passer sig selv. 🙂

Ingredienser

  • 400 gram spaghetti
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 løg
  • 2 fede hvidløg
  • ½ squash
  • 1 tsk oregano
  • 200 gram bacon i tern
  • 150 gram skinke i tern
  • 2 gulerødder
  • 5 dl. grøntsagsbouillon
  • 10 cherrytomater
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Løget skæres i grove stykker
  2. Hvidløget skrælles og skæres i fine stykker
  3. Gulerødderne skrælles og rives
  4. Squash groftrives
  5. Cherrytomaterne skæres i halve
  6. Alle ingredienserne UDOVER bacon puttes i en stor gryde
  7. Skru helt op for blusset og hjælp spaghettien på vej ned i gryden ved enten at knække det eller vente på, at det bliver lidt blødt så du kan putte det hele ned i saucen
  8. Put låg på og lad det koge i 10-12 min – rør lidt i det så det ikke brænder fast
  9. Imens steges bacon sprødt på panden og ligges bagefter på køkkenrulle for at suge det værste fedt.
  10. Server one pot pastaen med bacon knas!

 

Tirsdag – Pirogger m. frisk salat

Ingredienser

Dejen

  • 90 gram fuldkornsmel
  • 150 gram hvedemel
  • 1,5 dl. mælk
  • 25 gram gær
  • 1 tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • ½ spsk. olie
  • Vand eller kaffe til pensling

Fyld

  • Resten af kødsaucen fra mandag

Salat

  • Majs
  • Iceberg
  • Agurk

Opskrift

  1. Lun mælken og opløs gæren deri
  2. Tilsæt resten af ingredienser og lad det hæve lunt i 1 time
  3. Del den hævede dej i 7-8 lige store stykker, form dem som boller og rul dem flade med en kagerulle. Læg cirklerne på en bageplade.
  4. Put kød på dejen (gerne lidt længere ude i den ene side), og luk dem med en gaffel hele vejen rundt ved at trykke vejen fladt sammen.
  5. Pensl piroggerne med vand eller kaffe, og giv dem ca. 13-16 minutter i ovnen på 200 grader (over/under).
  6. Imens de bages i ovnen skæres salat som ønsket.

OBS! Resterne af salaten kan bruges til en lækker salat til frokost.

 

Onsdag – Gulerodssuppe m. suppehorn & brød

Ingredienser

  • 225 gram gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fede hvidløg
  • 4 dl. grøntsagsbouillonvand (2 stk. terninger)
  • 1 dl. fløde
  • 1,5 spsk. olie
  • Baguette
  • 100 g. suppehorn
  • salt + peber

Opskrift

  • Suppehorn koges efter anvisning på pakken
  • Skræl gulerødder og skær dem i små tern
  • Løg og hvidløg pilles og hakkes i tern
  • Olien varmes op i en gryde og løg/hvidløg steges (ikke brune!)
  • Hæld bouillonvandet i og tilsæt gulerødder
  • Lad det koge under låg i 25 minutters tid eller til grøntsagerne er helt møre
  • Når suppen er kølet en smule af blendes det – tilsæt vand hvis den er for tyk.
  • Smag til med salt og peber.
  • Brød varmes i ovnen efter anvisning på pakken.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Bierwurst
  • Iceberg
  • Makrelsalat
  • Smør / tusindfryd

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Pita-pizza m. kylling, mozzarella og tomat

Ingredienser

  • 2 stk. pitabrød
  • Pizzasauce
  • Kylling i tern
  • 4 cherrytomater
  • 4 skiver frisk mozzarella

Opskrift

  1. Ovnen tændes på 200 g. alm. ovn
  2. Pitabrødene ligges på en bageplade
  3. Skær tomaterne og mozzarella i tynde skiver
  4. Pizzasauce puttes på, sammen med tomater og ost
  5. Bages i ovnen til brødet er sprødt og gylden og osten er smeltet.

 

Lørdag –  Brændende Kærlighed

Ingredienser

  • 250 gram kartofler
  • Bacon i tern
  • 1 løg
  • 1 dl. minimælk
  • 15 gram smør
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne & skær dem i små stykker
  2. Kog kartoflerne til de er møre
  3. Mos kartoflerne med en elpisker
  4. Tilsæt mælk lidt af gangen
  5. Tilsæt smør
  6. Smag til med salt og peber
  7. Bacon svitses på panden
  8. Tilsæt løg til panden til de er bløde
  9. Og server mos med bacon & løg.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • Iceberg = 10 kr.
  • Agurk = 5 kr.
  • Cherrytomater = 11 kr.
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Gulerødder = 7 kr.
  • Squash = 6 kr.

Brød:

  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • Baguettes = 3,95 kr.
  • Pita = 3,95 kr.

Kølevarer + frost:

  • Mælk = 7,50 kr.
  • Smør, tusindfryd = 11,95 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • Makrelsalat = 9,95 kr.
  • 2 x bacon i tern = 21,90 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.
  • Kylling i tern = 12,85 kr.
  • Gær = 0,95 kr.
  • 250 ml. fløde = 9,95 kr.
  • Frisk mozzarella = 5,25 kr.

Kolonial: 

  • Suppehorn = 7,95 kr.
  • Spaghetti = 7,90 kr.
  • Hakkede tomater = 3,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Pizzasauce = 5,80 kr.

Fra basislager:

  • Løg + hvidløg 
  • Oregano
  • Grøntsagsbouillon
  • Salt + peber 
  • Fuldkornsmel + mel 
  • Sukker 
  • Olie 
  • Evt. vand eller kaffe

 

Alt i alt for denne uge er 196,70 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 


Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

2 kommentarer

  • Jeg undrer om ikke mandags maden er en opskrift til 4 personer. Og tirsdagens pirogger skal de laves med mandagens pastaret i?

    Tak for god inspiration. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Den er til 4 personer, da der skal være rester nok til at fyldet skal kunne dække piroggerne tirsdag 🙂

      Selv tak, er glad for, at du følger med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre havregrynskugler