Madplan for uge 47

Koteletter i fad med ris

df

Så blev det tid til at vise jer min absolut yndlingsret – nemlig koteletter i fad! Helt bedst er det, når min mor laver den, men jeg er blevet ganske god til selv at lave den også, haha! 😛

Det er bestemt ikke en ret, man skal begive sig ud i, hvis man er i gang med en slankekur, men mums den er altså lækker. Og fløden er jo nærmest det bedste i retten, uden den ingen mad.

Opskriften nedenfor er uden æg, lavet til 2 voksne og 2 børn og der er handlet i Rema 1000. Der vil vises opskrift, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog nævner jeg hvad der skal bruges fra basislageret. Velbekomme! 🙂

 

Koteletter i fad med ris (4 pers.)


Ingredienser 

  • 1 glas champignon
  • 1 rød peber
  • 500 g. fadkoteletter
  • ½ liter fløde
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 løg
  • 3 poser ris
  • Mel + vand (meljævning)
  • Salt + peber
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Først skæres rød peber i små stænger
  2. Løget pilles og hakkes fint
  3. Hæld vandet fra champignonerne
  4. Koteletterne bankes let med en kødhammer, krydres med salt og peber og brunes på panden i fedtstof
  5. Find et ildfast fad, put koteletterne i bunden – løg, peber og champignon ovenpå
  6. Fløden og hakkede tomater hældes over sammen med en ½ dl. meljævning (mel og vand rørt sammen) – bland det sammen i fadet
  7. Put lidt salt og peber over retten og giv den 1 – 1,5 time i alm. ovn alt efter, hvor mørt man ønsker kødet skal være.
  8. Når der er et kvarter tilbage af bagetiden koges risene efter anvisning på emballagen.

 

TIP: For at gøre risene ekstra lækre kan der med fordel drysses en smule paprika udover. Derudover bruges der meljævning i retten, da jeg af erfaring har oplevet at retten godt kan virke vandet uden. 

 

Indkøbseddel fra Rema 1000:

Frugt & grønt 

  • 1 rød peber = 6 kr.

Kølevarer + frost

  • 500 g. koteletter = 29,95 kr.
  • ½ liter fløde = 9,95 kr.

Kolonial

  • 1 glas champignon = 4,50 kr.
  • Hakkede tomater = 3,95 kr.
  • 1 PK. Kogepose ris = 4,50 kr.

Fra basislager:

  • Mel + vand
  • Løg
  • Salt + peber
  • Fedtstof
  • Evt. paprika

 

Alt i alt for denne lækre ret blev det så til 58,85 kr. Velbekomme, og husk at du altid kan følge med på både Facebook og Instagram! 🙂

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan for uge 47