Stop madspild: Fattigrøvens bedste tips.

Single madplan #15

single

Så er det tid til endnu en single madplan. Jeg laver disse madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de!

Som altid vil mine single madplaner beregnet til 7 dages aftensmad til én person og vil altid indeholde én rugbrødsdag og restedage, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne, der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud – eller at der kan blive en ret ud af resterne fra ugen til restedagen.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. Alt respons tages imod med kyshånd. 🙂

 

Madplan for singler

Mandag – Brændende Kærlighed

Ingredienser

  • 250 gram kartofler
  • ½ pk. bacon i skiver
  • 1 løg
  • 1 dl. minimælk
  • 15 gram smør
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne & skær dem i små stykker
  2. Kog kartoflerne til de er møre
  3. Mos kartoflerne med en elpisker
  4. Tilsæt mælk lidt af gangen
  5. Tilsæt smør
  6. Smag til med salt og peber
  7. Skær baconen i stykker og svits det på panden
  8. Tilsæt løg til panden til de er bløde
  9. Og server mos med bacon & løg.

OBS! Resten af bacon gemmes til fredag.

 

Tirsdag – Hakkebøffer m. kartofler, smørsovs og stegte squash

Ingredienser

  • 500 g. hk. oksekød
  • 200 g. kartofler
  • Smør
  • 1 squash
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Farsen formes til 4-5 bøffer og krydres med salt og peber
  2. Bøfferne steges på panden indtil de er gennemstegte
  3. Kog kartoflerne i én gryde – smelt smørret i en anden.
  4. Squash skylles og skæres i skiver og steges på panden ved middel varme, indtil de har fået farve.

OBS! Resterne af bøfferne gemmes til onsdag. 

 

Onsdag – Bøf m. fritter, bagte rodfrugter og bearnaise sauce 

Ingredienser

  • Bøf fra tirsdag
  • Rodfrugtmix, frost
  • Pommes frites
  • Bearnaise sauce, 1 brev.
  • Salt
  • Mælk

Opskrift

  1. Pommes frites og rodfrugtmix bages i ovnen efter anvisning på pakken
  2. Bøfferne puttes på en pande i fedtstof og varmes op
  3. Saucen laves ved at varme mælk op (se hvor meget på emballagen) og pulveret hældes i. Rør godt rundt, til at den har den ønskede konsistens.
  4. Server bøfferne med rodfrugter, pommes frites og sauce.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Bierwurst
  • Salami
  • Smør / tusindfryd

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes løg, mayonnaise, ristede løg, remolade mm.

 

Fredag – Kartoffeltærte m. frisk salat & dressing 

Ingredienser

Fyld:

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ pk. bacon i tern
  • 500 g. kartofler
  • Revet mozzarella
  • 4 æg

Bund:

  • 120 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 dl. olie
  • Salt + peber

Salat: 

  • Iceberg
  • Agurk
  • Majs
  • Ærter
  • Dressing

Opskrift

  1. Ingredienserne til bunden røres sammen, rulles ud på bordet og over i tærtefadet
  2. Kartoflerne skrælles, koges og sættes på køl
  3. De kolde kartofler skæres i tynde skiver
  4. Baconen steges på panden
  5. Løg og hvidløg pilles og hakkes fint
  6. Tærteformen smøres
  7. Løg, hvidløg, bacon og kartofler hændes i tærteformen – æggemassen ovenpå og krydres med salt og peber
  8. Tærten skal have 35 min. i alm. ovn 180 grader (over/under)
  9. Alt salaten skæres ud og serveres med tærten og lækker dressing
  10. Resterne af salaten gemmes til lørdag.

OBS! Der er rester af tærten til søndag. 

 

Lørdag – Pastasalat m. skinke 

Ingredienser

  • Salat fra tirsdag
  • 100 g. pasta
  • Skinke i tern
  • Dressing

Opskrift

  1. Kog pastaen efter anvisning på pakken
  2. Bland med salat og skinke og server med lækker dressing. Nemt!

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

Læs: Stop madspild: Sådan sparer du penge i hverdagen.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

Frugt & grønt:

  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Squash = 6 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Iceberg = 10 kr.

Brød:

  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.

Kølevarer + frost:

  • Bacon i skiver = 8,95 kr.
  • Bacon i tern = 9,95 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • 4 brunchæg = 12,95 kr.
  • 1 minimælk = 7,50 kr.
  • Smør, tusindfryd = 11,95 kr.
  • Hakket oksekød, 500 g. = 22,95 kr.
  • Øko. rodfrugter, frost = 12,95 kr.
  • Ærter, frost = 9,15 kr.
  • Pommes frites = 10,95 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Bierwurst = 7,95 kr.
  • Salami = 9,95 kr.

Kolonial: 

  • Bearnaise sauce = 9,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Pasta = 4,50 kr.

Fra basislager:

  • Løg
  • Hvedemel
  • Bagepulver
  • Olie
    Dressing
  • Salt + peber
  • Hvidløg

 

Alt i alt for denne uge er 201,35 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 


Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

1 kommentar

  • Katrin

    Er helt vild med dine madplaner og din tilgang til madspild og det at spare penge. Kan dog godt savne lidt flere grønsager til dine retter 😬 synes nemlig selv det kan være svært at finde på noget forskelligt så man ikke går død i de sædvanlige salater eller kogte grønsager.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop madspild: Fattigrøvens bedste tips.