Hjææælp! 1 års fødselsdag i sigte!

Madplan for uge 41

uge-41

Så blev det lørdag igen, hvilket jo betyder madplansdag. Først og fremmest vil jeg gerne sige kæmpe tak for alle jeres søde kommentarer I løbet af min tid som blogger – jeg er fuldstændig overvældet. Jeg vidste slet ikke, at der var SÅ stor efterspørgsel på billige madplaner. Men jeg er blevet væltet omkuld, og jeg har som altid nye tiltag til bloggen der ligger lige under overfladen. Så tak – det er slet ikke ord nok. <3

Tilbage til madplanen! Tilbuddene starter altid om søndagen i Rema 1000, så start først med at handle ind i morgen, for ellers får I ikke tilbuddene med og derved ikke besparelsen, som er sidst i indkøbslisten. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn, indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid.🙂

 

Madplan for uge 41

Mandag – Porre bacon tærte m. vinterslaw

Ingredienser

  • 2 spsk. vand
  • 180 g. mel
  • 100 g. smør
  • 4 porre
  • 1 pk. bacon i tern (200 g.)
  • 4 æg
  • 2 dl. mælk
  • Salt + peber
  • Vinterslaw / hvidkålssalat
  • Dressing

Opskrift

  1. Bland mel, smør og vand sammen. Dejen skal stå på køl mindst 20 min! 
  2. Rul dejen ud på bordet og form den som en cirkel – fordel den derefter på et tærtefad (den skal op af kanten derpå)
  3. Så laves fyldet. Porrene skæres i skiver og koges ved svag varme i 3-4 min. (tages derefter af til afdrypning)
  4. Bacon steges sprødt på panden og lægges i et stykke køkkenrulle til at tage det værste fedt.
  5. Bacon og porre puttes ned over tærtedejen.
  6. Æg, salt, peber og mælk blandes til en æggemasse og hældes over tærtefyldet.
  7. Bag tærten i ovnen ved 175 grader i 40-45 min.
  8. Tærten serveres med en lækker vinterslaw med dressing til.

 

Tirsdag – Fiskefrikadeller m. ovnstegte kartofler, bønner & bearnaisesauce

Ingredienser

  • 400 g. hakket fiskefars
  • 1 kg. kartofler
  • 1 pk. bønner
  • 1 dl. olie
  • Herbes de provence
  • Salt + peber
  • Fedtstof (margarine)
  • Bearnaisesauce

Opskrift

  1. Tænd ovnen på 200 g.
  2. Kartoflerne gøres rene med en svamp, skæres i små tern og vendes i en skål med olie, salt og herbes de provence
  3. Find en bageplade, dæk den med bagepapir og hæld kartoflerne på – de bages i ovnen i ca. 45 min – eller til de er sprøde og gyldne udenpå.
  4. Fiskefarsen formes til boller og steges på panden i fedtstof ca 3-4 min. på hver side
  5. Bønnerne koges efter anvisning på pakken
  6. Bearnaisesaucen laves ved at hælde 4-5 dl. mælk i en gryde og lad det varme godt op
  7. Tilsæt derefter 2 breve bearnaisesauce og lad det koge godt op.
  8. Server fiskefrikadellerne med kogte bønner, ovnstegte kartofler og bearnaisesauce.

 

Onsdag – Kylling i karry m. blomkålsris 

Ingredienser

  • 1350 g. fersk kylling
  • 3-4 gulerødder
  • Mælk
  • 1 blomkål
  • Karry
  • Fedtstof
  • Salt + peber
  • Vand

Opskrift

  1. Gulerødder skrælles og skæres i små tern
  2. Kog kyllingen i vand der dækker kyllingen til den er mør og falder fra hinanden (gerne 1-1,5 time)
  3. Når der er ca. 15 min. tilbage af kyllingen kommes gulerødderne i.
  4. Gem 4 dl. vand kyllingen har kogt i.
  5. Mål 500 gram kylling af, resten af kyllingen gemmes til lørdag.
  6. Fedtstof smeltes i en gryde og 2 tsk. karry svitses. Vandet fra kyllingen tilsættes sammen med gulerødderne i gryden og med 1,5 dl. mælk
  7. Lad det koge op og smag til med salt og peber – er saucen for tynd jævnes den med mel og vand.
  8. Fjern bladene fra blomkålet, skyld hovedet og riv det fint på et rivejern.
  9. Kog vand og hæld udover blomkålsrisene – lad det trække et par minutter (si “risene”)
  10. Put kyllingen i sovsen, rør rundt og server med lækre blomkålsris!

OBS! Husk at gemme resterne af kyllingen til lørdag. 

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • 1 pk. rugbrødre (rugbrød)
  • Tusindfryd, smør
  • Tomat
  • Gøl kødpølse
  • Markel
  • Leverpostej

TIP: Der tilføjes agurk, løg, mayonnaise, remulade, ristede løg, mm.

 

Fredag – Byg selv burger m. pommes frites 

Ingredienser

  • 1 pk. burgerboller
  • 500 gram oksekød
  • Cheddar i skiver
  • Tomater
  • 1 pk. pommes frites
  • Agurk
  • Iceberg
  • Rødløg
  • Ketchup
  • Salt + peber
  • Fedtstof
  • Dressing.

Opskrift

  1. Tænd ovnen efter anvisning på pakken med pommes frites
  2. Put pommes på en bageplade og bag dem efter anvisning på pakken
  3. Form oksefarsen til 4 bøffer
  4. Krydder bøfferne med salt og peber
  5. Steg dem på panden i fedtstof, når de er ved at være færdige puttes osten burgerne og steges videre ved svag varme (vend ikke bøfferne når osten er kommet på)
  6. Varm bollerne i ovnen efter anvisning på pakken
  7. Skær salat, agurk, tomat, rødløg i ringe og put i forskellige skåle
  8. Byg dine burgere som du ønsker.

 

 

Lørdag – Thai kokossuppe m. kylling

Ingredienser

  • 6 dl. vand
  • 2 ds. kokosmælk (2*400 ml)
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 2 spsk. olie
  • 1 pose thai blanding (frost)
  • 3 stk. hønsebouillonterninger
  • Kyllingen i stykker fra onsdag.

Opskrift (fra selve emballagen)

  1. Rør vand og kokosmælk sammen med majsstivelse i en skål
  2. Verm olien på i en gryde ved høj varme
  3. Tilsæt den frosne thai blanding – lad den stege i 3 min.
  4. Kom kokosmælk blandingen i sammen med hønsebouillonterningerne – bring det i kog
  5. Skru ned for varmen og lad suppen koge i ca. 3 min – tilsæt hønsekød skåret i små tern. (Alt efter hvor mange rester der er fra fredag, der skulle gerne være en del – brug hvad der passer til jeres familie.)
  6. Server en lækker suppe.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 4 porre = 12 kr. (Tilbud)
  • Vinterslaw = 15 kr. (Tilbud)
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Gulerødder = 7 kr.
  • Cherrytomater = 11 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Iceberg = 10 kr.
  • Blomkål = 12 kr.

Brød 

  • 1 pk. burgerboller = 9,95 kr.
  • 1 pk. rugbrød (rugbrødre) = 8 kr. (Tilbud)

Kølevarer + frost

  • 400 g. fiskefars = 20 kr. (Tilbud)
  • Fersk kylling, 1350 g. = 29 kr. (Tilbud)
  • 1 ps. thaiblanding, frost = 5 kr. (Tilbud)
  • Gøl kødpølse = 8 kr. (Tilbud)
  • Smør = 10,50 kr.
  • 1 pk. bacon = 9,95 kr.
  • 4 æg = 12,95 kr.
  • 2 l. minimælk = 11 kr.
  • 1 pk. bønner = 9,95 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 22,95 kr.
  • Cheddar i skiver = 10 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • 1 pk. pommes frites = 6,47 kr. (først tilbud torsdag!)

Kolonial

  • Bearnaisesauce = 9,95 kr.
  • Makrel = 5 kr.
  • 2 ds. kokosmælk = 17,90 kr.

Basislager denne uge:

  • Mel 
  • Olie 
  • Herbes De Provence
  • Fedtstof 
  • Hønsebouillon
  • Karry 
  • Salt + peber 
  • Løg + rødløg 
  • Ketchup + dressing 
  • Majsstivelse 

Alt i alt for denne uge er 297,07 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

 

   

9 kommentarer

  • joan

    Rettelse til terten så skal der ikke bruges 4 porre, men blot 1 porre.

    Rigtig fedt med en ugemadplan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Hej hej… jeg skal til at lave kylling i karry i blomkåls ris. Der står at der skal løg i, men hvornår skal det i…?
    Jeg er super glad for at du tager dig tid til at lave madplaner hver uge. Jeg bor sammen med min søn på 5 år og vi nyder at kunne handle sammen søndag…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    jeg er meget glad for dine madplaner og jeg er spændt på at se vores budget efter en måned på dine madplaner vi får noget forskelligt nu og køre ikke i de samme opskrifter 🙂 når det er sagt vil jeg høre hvor du har prisen fra på smør 10,50 ?? i vores rema koster den billigste 16,50 er der ikke samme pris rema til rema?
    Mvh Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Hejsa, tak for dine søde ord, dejligt at du følger med! 🙂

      Mærket tusindfryd (smør) koster altid 10,50 i Rema. Det er deres billigste smør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lee Mee

    Synes SIMPELTHEN der er SÅ fedt!!!! Bare det at du bruger skriver opskrifter, giver fantasi, gør det let, fortæller hvad som er på tilbud osv. Det er jo fantastisk 👍😊❤️. Jeg er selv en af dem som kan blive total fantasiløs, når jeg tænker på hvad jeg skal lave til aftensmad. Så er sådan en madplan jo bare skønt. Bare det at jeg kan få inspiration og idéer. Bliv endelig ved, så længe at du orker 😊❤️👍 TUSIND TAK fra en fattigrøv til en anden 😁🙏🙏🙌👏💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej. Jeg synes det er super fedt med disse madplaner – nemt og overskueligt. Jeg har i dag været ude at handle. Men da jeg kom hjem opdagede jeg at der var palmeolie i fiskefarsen. (Palmeolie rydder de regnskove for at producere) jeg ved ikke om du ser hvad der er i produkterne men eller skal man selvfølgelig bare selv være opmærksom på det og så skifte det ud med noget andet. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    TUSIND Tak for denne blog… Ej men retnemt.dk gå hjem, jeg elsker det her!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tak for en god blog.
    Hvad er det for nogle bønner man skal bruge tirsdag??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne rud

    Hej. Hvorfor gemmer du ikke den sidste fond fra kyllingen til suppen. Det ville bedre smag

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjææælp! 1 års fødselsdag i sigte!